Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N - Nobelgarde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
540 Nobelgarde — Nomination.
sinnet, *gjæv, *hugstor, *gild; adelig,
adelleg ; høvisk, dannis, H. D. (jfr.
Artig, Gentlem.). Jfr. Ypperlig, For
trinlig,Udmcerket; Mhjertet, Mdelmodig.
N. Passioner («Sport", Hester, Hunder,
Spil, lagt), fornemme el. adelige kæp
heste?
Nobelgarde, adelig livvagt (pavens).
Nobilitere, adle (ophøje i adelstanden).
Nobilitering, adling.
Nobilitet, adel (o: ædelhet), *gjævlejk,
gjævskap, m. ; navnkundighet ; adelskap,
m., adel, m., adelstand, n.
Nsbility, den høje adel, højadelen (i Eng
land).
Noblesse, adel, m., adelstand, n. ; h©j
tænkemåte. N. oblige, adel ær ansvar.
Node, Note (lat. nota), note, m., tone
tegn. Noder (Noter), 2. (Noder),
*fakter, *læte, n., *håttar, m., vi’m, n.,
luner, griller. Jfr. Nykker, Unoder.
Nogen, -get, *nåkon(o), f., nåkor, nåko(t)
(noket), fl. nåkre (nåkle) ; *ejn, *ejt, *fl.
ejne; *ejt-slag. »Det var ejt, som dat
ned*. »Det kunde hænde ejt værre«.
N. noer Enhver, *nåkot kvar (nåkon k.V
N. af Hvert, sam-fængd (-t). Han ftf
hflre n. af H. (ondt og godt), *Kan fell
det samfengt. N. llkNge, *ejt-tak. N.
Ting, *nåko(t) slag. Noget, *nåkon
ting. Der blev ikke n. af, jfr. «det vart
op i stry*. Noget, også *små-, i- : små
fu’l, 0: noget listig; *i-grøn, *i-blå,
i-mågen(o), 0: noget grøn, blå, moden.
Nogenlunde, nåko-lejs, nåkor-lund, (oftest)
nåko-lunde, nakot så nær, ej-lejd (ejlejdes,
-le^s), m^lcje(v) godt (»d’er m. godt»),
nåkot på vægen(e) ; (ikke saa ganske ilde),
tallena).
Nogensinde, *nåkon tid(o), nåkor-sinne,
nåkot-sin.
Nogenfteds, nåkon-stad(s).
Nogentid, nåkon-tid.
Not (tilstrekkelig), *nok, (rettere) nog(oo).
Gl. n. nog, BV. no^. »I^anA NOA», «stærk
n.« ; »have sovet n.«, «have pængar(e)
nog , »få n.« ; »her er n. av dejm«.
Også av (ut-av, ta’, ’tå), *ikkje van-:
»Ha ta-ete’«, o: «dt nof; »ha tå-gjort«,
0: gjort fra fig; *ha tå-svallaV, o :
snakket nok. »Det hæv’ ikkje vanvoret
så«(o), o: det har ofte nok vceret Tilf. ;
>det vart ikkje vanspurt etter det«, o :
der blev frurgt nok ester den Ting. Jfr.
«ikkje have van-seet, v.-kjænt, v.-komet,
v.-gjænget«. Blive N. (forståa), *hyre(ar).
Det bliver altid n., *det tryt ikkje.
Der tan blive n. af det Slag(s), *det
kan lekkje til. Faa N., få sit nø(g)je,
n. Han sil N., jfr. han fek både mål
og mZette. Have mere end n., f. Er..
at gjpre, *liave lul’t fanget. Netsp NM
nøgje, n. Mk. og nøgjen, -gjet, o : new
tilftrcekk. Mk. og »ha(ve) nogen sin«
a: vcere rigelig forsynet, Mk. (Adv
någo(o): n. mange, n. møket, længe, 3
vel m., meg. (noesten for m.), lcrnge w?
(Vistnok), *vist, *ret, fulle (ful’, føl’, fæl’]
nog: «Det var nog det beste«; *dej k
vist komne»; »det var fulle (el. ret) sant-
Jfr. Sagtens. Nok (t. nod}), *til, ænno(e
æn-då. Ejn til. Ejn gång(o) til ; læggjé
sætje(e) seg til; ændå flejre.
Not, 9tolh (Paa Snelde), nokkje, m
(nakke); (i Enden af Skibsraa), nokkje
m.? 131. linalilii. Bv. nock.
Noksom, *no^sam.
Nolens VOlens, med el. mot sin vilje. 1
P
. S. : motvillig — godvillig, villig •
uvillig, villende — skullende, pipeni
— syngende.
Nomader, Aseteie, *^Zetarar, *hjuringa
(*hyrdingar, y’, Lm., *hyrdarar), *gjætle
folk, uvrcle-f., hyrding-f., drifte-folk (O
V.), ZZeterfolll? tlvtte-f., flytte-hyrde (H
D.), jfr. *rlytfugl, I-Trcrtfugl. Sammert
hænget vil vise, om det tales om almins
delige juringer, jætergutter el. -jænter
el. om hvad på dansk kalles hyrder eli
hyrde-folk. *Budrivar (el. *driftebonde
dr. -man) vilde ved ordets deler: *bu.
o : Buskap, og *drive, gengive inlialcle:
på ret levende, malende vis; men si
måtte målbruket (SprogblUgen) lægga
mærkelsen av Nomade in i ordet, ide
det for tiden^brukes om Kvoegl)llndleren"
H. P
. S. foreslår og hyrding for Nomade
Nomadisere, flakke om, *rage, *rakke
*rakle, *rangle, *svive om, ræke(e) — ra’k)
jæte. Mk. og *buføre, *buflytje og *sætre
9tomatt, »stathålder«, landshøvding, land
foged (i gl. Ægypt.).
Nomarki, stathålderskap, n., landshøvding
dømme.
Nsmenllator, navne»vi3er (Meyer), namne
liste, f., namne-tal, n. ; ordbok.
Nomenklatur, kunst-ord, yrkes-ord ? ; navn>
række.
Nomen proprium, BZer-navn (N. M. ketei3.
H. D.), egen-navn. Jfr. sær-eje, -tarv.
-tryk, -ret, -sætning.
Nominal (*nel), navne-, i, efter navnet,
av navn. N.°DesinitioN, navne-*forkla
ring» (omskrivning el. utlæggelse, knyt
tet til tingens navn). Jfr. Forklaring.
SJefintt. N. Pris, siste pris (men han
delen står nu stil). N. Boerdi, navne
værd, pålydende v., mots. kurs-værd el.,
handels-værd.
NomittlltioN, navn^ivel3e; utnZevnei3e, op
nlevneise, op-nZemninF, k. (u.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
