Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N - Næsegrus ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Næsegrus — Nøddekrage. 547
»
tMklcede; -gråt, o: hyklet ©raab; -kort
o: Nasetip; -klåe, m., d- Noesekl^e, stor
Nysgjcerrighed; -skap, n., Noesens Skik
kelse; -tZeppe(e), Stoppelse i N.; -ving
NcrseM. Paa Ncrfen falde. jfr. *få
naserne til stav. Mk. »få ej lang nås»
«gange etter nasi», «sætte op nåsi og
sægje nej«. Faa, give En en N., *fa
gi ne^inZ. Gl. n. nejsa, Skam. Have
Ncesen allevegne (speide, snuse), *nase(ar)
Slette N. i Seiret, gane(ar), *gjære
nasor. Sv. * gana. Tåge En ved N.
*snyte, *kjæltre(e). Efter Ncefen (ret
frem), kol’-bejnt. Jfr. Silbagebøiet.
Med opadboiet N., *kjejk-nasa’. Lang
nceset, hængje-nasa’.
cesegrus, *ågru(v)e, *framstupes (B. B.),
(*pa grue, *i gr.). Også i sy.’*. Gl.
n. å griifu. Jfr. Gruve,
oesekafte (forekaste), *nase-kaste. Jfr. Be
breide.
Mcefews, *nase-laus.
Noeseftyver (t. Nasenftuber), nase-dask,
-drag? Jfr. Dredaft.
Noesfekonge, *næsje-konge (gl. n. gen.nesja).
Noestbefalende, næst-bydande.
Ncrfte (Medmenneste), *næste. 3it)ere
Ord". Efter t. Nachfte, og dette efter
lat. proximus. I gl. n. ndungr.
Nceften, mest, mesta (sy. mest), *næsta,
*52 nær, *nær imot, *n. inpå, *snupt,
"sa godt som, Agnart å sægje (jfr. sy.
snart 32^6t). «De) hadde så nær kol
sigld«. Ncrften førmeget, væl m»ket(y),
mesta, haste el. »ta(o). »D’er snart å
sægje værre«.
Nceftendels, jfr. Ncesten.
Noeftforrige, #næst-f9rre. Se Ncestsidste.
Nceftsidfte, f<me(y), *hin, *sin. »Ferre
veka*. »Hi hælg<r. »Sin sundag«. Og&å
*sin i veka. Sinne sundag. Se Forrige.
Noestfsstendebarn, tri-mænning, m.
Itcesvis, stor-nasa(d), *nase-vis, hejmsleg,
hejmhålt(o).
?tæt, se Nat.
Nceve, næve(e), m. (neve, nava, nava);
loke, f., luke, f., lamse, m. Jfr. Gaupne,
f., lo’m, m., lian6-lc»m, o: Haandflade.
Mk. næve-ta’k, o : Haandbred ; næving,
f., o: BerMelse, Bearbeid. med N.; næv
rN’K(e), n., liden Tingest (forn kan luftes
el. kastes med N). Med Ncrverne be
arbeide, næve(e), ar (n»ve), krumse(ar).
Jfr. Knuge. Med N. samle, *næve,
gaupe(ar), gaupn&(ar). Med N. true,
næfse (-te). Jfr. sy. nåfsa, straffe.
Roevedllsk, -stag, NNve(e)-6aBil, m., -slag,
n., -glækse, 1., -håg(o), n., labber-dus,
m., iilc, m. Mk. *daske, *fike. Jfr.
Slåa til.
«rvedyst, jlr. Dyst.
Noevefllft, *næve-stærk.
Noevefuld, *næve, m. »Ejn n. korn». Jfr.
Haandfuld.
Noever (hvid Birkebark), næver, f. Gl. n.
næfr. Sy. nafver. N., sitt, af UNge
XtætV, save-næver; (haard, t^rifet),
kårpe(o)-næver, *kart-n. Av kårpe(o), f.,
tyk og knudret Bark; »k.-bjørk<r. Jfr.
Birk. Taste af N., nNver-slcruiike.
Nceverfiamme, næver-låge(o), m.
Noeverftabel, næver-lad, n. (-færgje, f.,
-kagge, m.).
Nceveftcerl, *næve-stærk ; (font flåar tungt),
*tung-hændt.
Noevne, næmne (-de), *kalle; (omtale,
berøre), *næmne. Vlerd at n., næm
nan6e. Det er ilke at n., der’ ikkje å
sægje av (ut-av).
Ncevnelfe, nZemnin^, f. Ncevnt (be-),
næm(n)d.
9Jce»lter (i Regn.), nemnar.
N?d (Kreatur), naut, n. Mk. *naute-fjos,
d: Fachus, n.-^ar(6), o: Gaardsrummet
toet ved Fachusene; n.-kj«t, d; K. af Ko
el. Oxe; n.-le’m(i), m. — n.-done(u), f.,
Lem (Sot), Laar) af et Npd; N2utB.fal’,
Krop af et slagtet N.; n.-fo’r, Vinter
foder for et N. N., ungt, un^-n^te,
n., lau3-fena’, lauBe-naut, gjæld-fe, n.,
gjæld-nejte, n., ung-fe, n., kvi(g)end, n.
Njsd’ (Hassel-), nåt(o), f. (fl. næter); (fuld
moden), tenin^(i’), m., 3u’l-t. Gl. n.
knot. Mk. val-nåt, ejke-nåt.
N?d, nau(d), f., n.-syn, f., knælte(e), f.,
klæmme(e), f., trængd, f. N. paa
Kreaturene, bu-ri, f., bu-naud. I stor
N., *ille ute («han er ille ute«). Det
har ingen N., det 3tNn6 (gjæld, I^ter)
ikkje på. Han har ingen N., jfr. han
korkje svælt eldersvider» . Naar der er N.,
når nåkot nøjder på. Da Var N?den
forbi, da var bikkja bergad. Han maatte
hjoelpe sig felv i 9**ben, jfr. *han fek
ræke(e) på ej fjel og n^Zelpe seg sjel.
Mk. naudar-3vlcje, f., o: SygdvM, hvor
ved man kommer i RF» el. Mangel;
n.-dan’e, m., Dpd, som gjpr en Familie
b, jæH>el)?B. Om *nau- (i sammens.) som
forftoerkende" (hpi Grad) el. om en ivrig,
uafbrudt Vedbliven eller om noget ringe,
usselt", se Overmaade, Overordentl. ;
Idelig, UophFrlig, Yderlig, Yderst ; Lum
pen, Ringe, Ussel.
N?dadresfe (3 : subftdicrr Adr.), ned-utskrift
el. næst-u. ? (om den rette man ikke
finnes); (KjMm., Vexel vedkom.), ned
(in-)leser, infrier i nedsfal, ned-henven
delse? (om den rette infrier slår fejl).
Npddehafe, *nate-hams, m.
Noddelrage (Garrulus), skrikje, f., korn-s.,
lav-s., nate-s. Sy. notskrika.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
