Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N - Nøie ... - O
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nøie — Objektiv. 549
Æg vejt ikkje ret, kor stor —«. »D’er
ikkje grant om det*.
N?ie: lade fig n., lite seg, late seg lite
(med), n»^2st, n»ssje seg, late s. nøgje.
Han nøte§ ikke med lidet, jfr. «han er
inkje nagd med naudardom*.
Nlkieregnende, *nauv (nauver, nauger, nov),
*gran’, *vandig, *vandsam. «Han er
ikkje gran om det*. Jfr. Knap, Karrig,
©nieragtig. 91. , yderft, *au(d)-var.
Noieseende i Smaating, *små-glog’,
*småsam.
Npifom, *u-vand (uvant heter i * u-van),
nøgsam; (om Dyr), "’ål-æt. Jfr. Kvikfen.
Nok’, nyk’ (fl. nykkjer), m. (gl. n. nykr,
fl. nykrar, «v. nack), å-kal’, m.
Nokkeraab, draug-ro’p, n.
Nstktern (t. nuchtern), ædruelig (ædrug fin
nes i*, = *fastande). H. D.: ram, tør.
Jfr. og Besindig.
N?le (spilde Tid), tvassle(2r), tvasle, dry(gj)e
(— drygde), dryge (H. Sch., N. Østg ),
twjte (-te), gi sig efter, gi s. til, rjone
(ar), roje(oo), vænte, ligge bak-ut, kake
(0), ar, 6runte(ar), 6rome(ar), loke(ar),
6rHme (-de), t^vre(2l), bie. N. f»r
leenge, for6rv(ssi)e seg, *6runte for IZensse.
Nylende, *drygjen, *lang-drøg, sejn-råd’,
3eM-i-a6iss, 6r«jmen, lanss-6r)Uss. Jfr.
Senfcerdig. N. Person, dro’m, m.,
cirsM, m.
Nplen, 617L51, f., drygsle, f., drygjing, f.,
droming, f., drunting, f., rjoning, f.,
kåTk(o), n., loking, f., etter-sæte(e), f.
Mk. dromegang, m., o: langsom Gang.
Nprre (o: ttOtbligere), *nørdre (nere).
Mots. sødre(y). Mk. *nør(d)st. Gl. n.
nyrcjri (nyråstr).
Njlft, naUBt, n., bat-BllUl, n. (31. u. naust.
0
jD ! brukes i utrop og tilrop, men bare i
bøker el. bok-tro tale, o : når en taler
»som en Bog (»en Baag*)«. Ellers å!
Ingen siger : kom hit, o Jens ! el. o din
8ll»^er! men nok: å Jens, k. liiit! å
din sk. ! Denne »o« for åær på lag
likeså litet dansk (el. svensk) som norsk
(inkommen fra græsken el. snarere la
tinen?). Hlold.: «Det almin6. danske
Talesprog eller Hverdagstalen ender
egentl. blotjnterj. aa! som Skriftsproget
ei har villet optage». I * brukes å! for
bokmålets o! og ak ! Jfr. Ak! O jeg
Ulykkelige, *2 jøje (jeje) meg!
Ollse, ©rken-ø (H. D.), ørken-grønning,
sand-ø el. græs-e (H. P
. S.), & (L. K.
D.); (i en Hede), hede-#. H. v. Sprog
vase, mål-ø?
Obducent, lik-apner, 1.-BkNrer?
Obdncere (Lig), 2pne, Bli2ere op, leme(i’),
ar ; Bvne(lik, oni iNllen?), 3: befigtige".
SMderlemme, Oftstjcrre.
ObduktioN, lik-skur, åpning, lik-åpn., lik
syn, -syning (o: syns-forretning, »obduk
tions«-forr.).
Obduratiott, nNl63ie, l.; u.dot-l2er6i^aet.
)tr. Forhoerdet, Forstokket.
Obediens, l^^i^liet; 2emt>e6s-skvl6i^liet
(mot fore32tte).
Obelist (eg. Spyd el. Spid), 3ten.Btolpe,
pi^’»s., llile-8. ? minne-8tolpe ; Bmal-3t»tte
el. -sten (H. ?. 8.). (»Bpi633wtte«,
»Pragtst.« ; men både Spids, Stette og
Pragt er tyske).
C6elu§, spyt, spju’t, n. (i liggende stilling
mærke på mistænkelige steder hos klas
sikerne).
Oberst (t. Oberst), *overst (ikke 0- i * :
ovest, ovist, ogust). I ældre dansk, i
bibelen : øverste (-n, -ster), som nu atter
flere, som H. v., H. F. Evald, O. Borchs.,
har ve^llNnt sig.
Cfcerfttteutcnattt, næst-*overste. (For for
men med e: øverste taler [en] ældste,
næste, kjæreste — ; «slik en nN3te som
du* f. e. —)
Diitet, løselig; lejlighetsvis.
Objelt(um), eg. (som ær) lagt like for,
(noget) foreliggende ; formål (føremål, y,
1.M.), mål, sak, f., ting, æmne, mål
æmne, n. Mk. og gjægne, n., o : et Punkt,
som man har lige foran sig, som man
moder el. ncermer sig til paa fin Vei".
H. P. S. har, med flere, genstand. Dær
til ssenstan6liF for objektiv, genstandlig
het for Objektivitet, og genstandlig-gøre
for objektivere. Stand om tingen, som
«stander», ær imidlertid nok uten side
stykke hos os. Jfr. Gjenstand (t. ©egen*
ftanb). Man foreslog i sin tid Meed,
£>ie:2Rerfe.
Objektivt», inkast (Lm.), anke, motlæg, n.,
insigelse. Se Indvending.
Objektiv, upersonlig (mots. subjektiv, per
sonlig; R. Nielsen); almengyldig, sak-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
