Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O - Oneirolog ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
560 Oneirolog — Opbrusning.
Tingest, Bceseu (M.ste el. Dyr), trol’, n.,
u-gre(d)e, n., ejter-blåse, f., -påse(o), m.,
-kvejse, f., -tag’, m. 3v. etter-påse.
On(e)irolog (el. -krit), dremme-tyder.
On(e)iromanti, dremme-tyd(n)ing.
Onera, byrder, pålæg, avgifter.
Dncrcre, påbyrde, skat-Iægge.
£)lterø§, byrde-ful\
Ongefcer, jfr. Omtrent.
Onkel, farbror el. morbror. Mk. faster-
og moster-man hos H. D., om «halv
onkler».
ONVMaftikon, ordbok (med ordning efter
æmnerne, inhåldet); navnedags-kvad.
Onomatopo(i)Btika, -tifie Ord, lyd-gen
givende ord, lyd-hærmende o. lyd-ma
lende. H. P. S.
Onomatopsti (naar Ordets Lydindhold
minder om Tingens Lyd-Medftr, f. E.
Sus, Brus, hvine, knirke, brage, knage),
lyd-efterligning, -hærming ? lyd-gengivelse.
OnoniS arvensis, bejn-urt, f., -gras, n.
Onsdag, onsdag, m., *meke-dag (meke
dag, mekerd., merked.). Jfr. mid-veka(i’),
0 : Midten af Ugen. Gl. n. miåvikudagr.
Ontologi, grun-lære, »væsen«-lære. Onto
logist, grunlære-, grunlærens.
Onus, byrde,_ pålæg, skat. Jfr. Onera.
0. probandi, bevis-byrden (skyldigheten
at føre bevis, prov for noget), plov-dvr6,
f. (Lrn.), prov-tun^en (-ga), m. Lin.
Ollyx, nægl, nagl, m.; (næglfarget) nægl
sten (en halv-ædelsten).
Op, *op (med o-lyd, ikke aa-) (»up*).
Gange, stige, kome op. «Sigle op om
næseU(e), »ro seg op« ( efter en Af
drivning"). «Længer op i kjerka, o :
..mod Choret". *Rise, stande op ; *læggje,
t»yggje op. «vet koin op», o: forn for
Dagen"; *grave, lejte op. *Late op,
o : oplukke, *læse op, I^’ze, rive, skjære
op. Frjose, kjeve, svælle, trutne op.
Stelle, læggje, rade op ( til en Hob").
Tælje, læse, rope op. Ale, fostre op.
Varme, turke op. Have plegd, skaret,
bart (træsket) op (av). Ete, drikke op.
Brænne, tære op. Op «g ned! jfr. »det
stundom fæl’ (faller) og stundom fle(d)er« .
Jfr. og »d’er fram å hovde og op åttere,
o ; falle og rejse sig. Vende 0p og «cd PllN,
snu op nedpå (ikke op og n,) . Jfr. Ende
vende. Op af, *op-or (op’po, po, uppo,
pu). Op forbi, *op-om (pom). Op i,
*op-i, *pi. »Han fek det pi handa*.
Op igjen, *op-atter. Jfr. Paany. Op
paa, *op-å. Op under, *op-under (oppe
u.) (punder, pund). Op =z paa {Op
mærlfom, Opsigt, -syn) er tysk (auf).
Oplld (lcrngre op), *op-etter ; opfere (fyre),
op-til; *mote, mots. *undan, 0: nedad.
Opad Bakken, mote bakken. Det gaar
opad, *6et hallar imot.
Opak, uklar, merk, de’m(i), dum’, u-gen
nem-synlig. Jfr. Mat.
D^bflttfning, se Prygl.
Opbevare, passe på, gæmme (gjejme, -de).
Se Bevare.
Opbevaringssted, gjejme-stad. Lm.
Opbidfle, deM(besle. betle, bejtle; begsle).
Av bejte, o: la’ bite; altså eg. deksel,
idet t utgår forve6 s.
£>}>6tttbe, -blande, -blanke, [«(lomftre, se
Binde op osv.
Opblusse, *låge op, slå’ ti.
Dpj&tøfe, blåse op. O—s, *pu’sne, *påsne,
råvne(o). Jfr. Svulme. Opbllest, vind
ful’, råven(o), *påsen(o), *fos, fosen;
pusen (o: opi. i Indvoldene); ( sygelig i
Mayen"), *stlZeinden; (efter t. aufge
blllsen?), *kl7, *kaut, hoven, jfr. Stolt,
Indbildfl. Jfr. Porps.
Opblceselfe i Indvoldene, fylle, f., Pus
ninF, f.; vin63vlcje, f., digre, f. (o: O. i
Maven).
Opbragt, *vond, *sint, *sinna, *for-sinna
(O. V.), *fu’l («lian vart f. på 05.).
*(v)rejd, *il’, »vil’, *harm, *galen, *u
nådig, *arg, *ivrig, *tærren, tirra(i’).
*skjepla’ (ski-), æggja’, ærta; opsæt (på?
imot?), op-est. Jfr. Hidsig, OftrM. O.
Stemning, sinne, n., tykkje, n.
Opbringe, *ha(ve), fere op : (Skib), ta(ke),
jfr. Kapre (t. aufbringen); (ofthidse),
*ivre. Oftbringe for ,,ophidse", forbitre"
ær, siger Molb., en nu forkastet Ger
mantSme, af det Tydfie aufbringen".
Derimot hålder han ikke opbragt — Vred
for german.! Opbragt (Slib), fanget,
ta(ge)t’.
Opbrud (o -. at bryde op, fare, fare afsted,
lcrgge i Vei), av-færd? av-gang.
Opbrudsordre, far-bud.
Opbruge: opbrugt, *op-ejd.
Dpfirttfe, *gjejse, *gjejve, *esast. Se
Bruse. Opbrusende, *gjejvsam, *gj©j
ven, *e’s, esen, esefingen, esleg, eslen,
•hejt. Jfr. Heftig, Overgiven.
Opbrusning, gjejse, f., gjejving, f., *gjejs,
m., a’s, n., gjejvsle, f., ese, f., esing,
f., e’s, m., elsle, f.; svejm, m. ; (over
givent Lune), ese-mele, n, ; (opkommen
Lyft), *flåse(o), f., brå-lyst, m. ; (opfarende
Hidsighed), skjejm, m., skjeme, m. (ski-),
fræne, f. (sv. * flan, o: hidsig). Jfr.
Overgivenhed ; Vildstab; Heftighed. Til
O. bringe, eie (-te). O—ett lagger
sig, *dæt’ ned atter. Mk. »det svanade,
der det sval’*, o: O. gik over, uden
videre Mger. O. i Sindet (Lyst, Liden
stllb), gir, m. »Det sætte gir i lianom»,
2: satte hans Sind i Nevcegelse. «vej
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
