Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O - Opgift ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opgift — Opholdssted 563
tåge sig den vanfieligfte 0., take ov
treet på seg.
(gift igjen), *opatte-gift.
DpfliDc (lade fare, t. aufgeben), *give op,
gi fra sig, la’ være, lse^e ned; (ikke
vente Iænger),orvonast; (forelcegge), bjode.
»B. gåtor«. »Han kan aldrig læggje
det ned«. S)ett, som har opgtuet ett
Beslutning, ester Andres Raad, ær *2v.
tald, *frå-tald, *av-råd’. Opgiven (som
forta&t ; hjcrlpeW; udmattet), *klår,
*kvit’, tråten(o), tråtad, *op-gjeven, *op
gjæv, av-gjeven, øver-g., «ver-goven;
(Dj^den Vis), *livßten; livlaus, d: svcev
ende i Livsfare". Jfr. Udmattet, Mat.
iWivelse ( efter foregaaende Mslning"),
opgift (Molb.), opgave. Jfr. Med-, Til-,
Udgift, o: bet Medgivne osv. Sy. upp
gift.
Dpgjoeld (t. Aufgeld), se Agio.
Dpg^sdet, *op-kvid’.
Dpgzer (SRegnfEab), greje, f.
Dpgjøre Mellemvcrrende, skulte (skylte),
ar. Sv. * skullta. O. ett Mellemregning,
skarve, ar (dv. skarving, f.) ; kvitte.
Jfr. Likvidere. Opgjort, *kvit’, *op
gjord (o: fcerbtg) ; *skult (skylt), om ting
og pers. »No er me skult». Hører ikke
til *skuld.
Dpgjorelfe, op-gjær(d), f., kvining, f.
Dpglsldning, op-elding, f.
Ztytjat) (Seg^nbelfe; Storfag), ophav, n.
Dy. *ophavs-man. Jfr. skuld. f. «Det
var di ej(g)ja sk.«
Dphede (Ovn), elde (e og ar), hete(i), ar>
gløde (-de) ; *bake(ar), *bade(ar). O.
langsomt el. fvagt, sejde (-de). O—s,
*hetne.
D^^ebtttttg, elde, f., elding, f., heting(i),
f., bakster, m., 3^(6)51e, f.
Dp^efte, -heise, -hente, -hjcrlpe, se Hefte,
Heise osv.
Dphentelse, op-tak, n.
Dphidse (-ftamme, t. aufhetzen), kvejkje
(-te), eve (-de), øle (-te), øse (-te), op-».,
sætje op, æggje(ar), op-æ., *ærte(e), tirre
(tærge), tælje til vondes, måneår), make(ar),
skjæple(ar), o : bringe af Lave; (om Hund),
*hisse ; (hinanden), øvast (til gl. n. æfr,
hidsig), N33^2Bt; (gjj)re vred), utåle(o),
ar; (gjøre hed i Hovedet), *fjælge. Mk
fjælgne, bli opflammet, b. hidsig.
!)phidfelse, ø’s, m., øsing, f., æggjing, f.,
tirring, f. (i * terring); (bcete ophidset),
sinne, n. Jfr. Opbrusning, Hidsighed,
Harme.
D^tbfetr, øsar. Jfr. Agitator.
!)ptzidset (vild), øs, op-øst (B. B.), øsen
øsleg (øslen), tirren(i’), æggja’, skjæpla’(e),
Jfr. Heftig. £> overordentl., ov-ørt.
For ov-ert, av erte»?», 0: tirre*. ©,
blive, skjæplast.
Drøfte (loegge i Dynge), kåse(o), ar,
kjæsse(ar), kase(ar). *K. korn», o :
scrtte Korn i *kaser, b.ber paa 4 Neg".
jK. skog», o : fcelde Smaatrceer og Icrgge
dem i Hobe. Jfr. Opdynge, Dynge. Også
*hauge. O< sig, haugast op, *hopast ;
flokkast.
Ophobelse, kasing, f., kåsing(o), f., kjæs
sing, f.
Ophold (Stands, Afbrydelse; Hindring),
ophald, n., kvild, f., hæfte, n., hæfting,
f., hæfte-stund, f.; (mell. Ilinger), op
lyse, n.; (Underhold».), op-hælde, n.,
næring, f., kost, m., føde, f., ved-være,
n. (gl. n. viårværi). Jfr. Opholdelse,
færing. 0., langt, lang-være(e), f.,
lang-vistande, n. ©. t Land, land-læge
(e), f. O. paa et Sted, tilhald, n.,
være, n. (jfr. Vcrrn; se Tilhold), sæte,
f. (e): Hejme-, hus-sæte. O, paa
samme Sted, samvære, n. £)., lang
varigt, paa et Sted, lang-vistande, n.,
Heller", langvist, f., jfr. hejm-, hus
vist(i’), f. O.(s-stund) i Veiret, ophald,
»., oplyse, n., hej, n. (»ejt litet h.«).
O. i ttoeir, glætte(e), n. O. i ett Storm
(men. Bygerne), mæ’l, n. (gl. n. mæl,
mel, o: Tidspunkt), dåv(o), n., dus, n.,
I«^e, n. (gl. n. lægi), leje (M. Thor.),
lågn(o), f., løgne(y), f., løgt, n. (jfr.
I^^te seg fram, o: nytte Tiden mellem
©tormfetygerne, paa Reise til Vands);
æ’k, n. (jfr. Standse, *æke), va’n, n.
(jfr. Sagtning), Biz’t(u), n. (3wt; gl. n.
vindslot). $tttabelfe til O. paa anden
Mands Grnnd, land-hald, n.
Opholde (underholde), nære (-de), *føde ;
halde ved lag (I^m.); (Verden), halde,
h. oppe, halde vedlike; (hindre), hæfte
(e), stanse. T. aufhalten. Opholdt
(noeret), *halden (vel, ille). O. sig
(logere), huse(ar), hyse (-te), *halde til ;
(Paa et Sted), halde seg, *være (6Zer og
dær); sitje — sat; dv. sæte, n., o:
S3o!|3æl)» liggje (*!• i lan i hamn, i
fjælle’, i skogen»). D. sig over, hængje
seg i, *sægje på, *finne åt (dv. åtfinning,
o: Last, Dadel), *i2ste, låte ille.
Opholdelse (Oprethold.),opli2i6, n.; (Ncering),
ophald, n., ved-være, n., ophælde(e), n.
Gl. n. uppheldi. Jfr. Underholdning,
Ophold.
Opholdswidler, væl-færd, f. Jfr. Ncrring,
Nceringsmidler.
Opholdssted (Bolig), hus-vist (f. og m.),
hejm-v. (sy. hemvis*;: leve-stad(i), m.;
hælde, n. (»d’er der, han hæve sit h.«),
bøle, n., Vær(e), n. (mk. fiske-, fugle-,
dun-, æg’-vær); sæte, n. Således, herre-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
