Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O - Opholdsveir ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opholdsveir — Opkomst.
564
sæte. Som egennavn sæter, n. og -sæt
(n. : Sætre, Årsæt, Forsæt.
Opholdsveir, ophald, n., oplyse, n., op
ljost ver (»ej opi. øjkt«), ophaldigt ver,
let’-ver. O. og Regnebyger flistevis,
*små-ver. «Hertil et Adj. småveralt»,
o : mecl Bmaver.
Ophostning ( Slim i Struben"), ry(d’)e. f.,
skry(d)e, f. Av *skryde, 3 : ophoste Slim,
harke, = *ryde.
Ophrys COrdata, *my-blom. Gunn. : *kurl(e).
Ophugge (Fart^i), *K533e(0) sundt. T.
aufhauen.
Ophceve (afj!affe), *take av, læggje av, *1.
ned, *av-lyse, *av-klage, *få avlagt,
at’re(ar), brjote, b. sunder (Lm.), ryggje
(-de); (Handel, Aftale, Kontrakt), I^3e
(-te), gjære om inkje, g»re om, ræke(e)
op (— ra’k), slå op, *sægje op, tilbake
kalle, *ta’ tilbake, sige sig fra, sige op
(E. Bøgh); jfr. kol-stejte (-te), -kaste(ar),
3: kuldtaste. Mk. op-r«e’k(e), n., 3:
Opsigelfe; *opræksman, 5: den, forn op:
siger el. ophoever en Handel. O. For
bindelsen med, brjote laget med, *slå
op-atter; (Beleiring), *ende, give op.
Jfr. Oplpse, Omstyrte, Afstasse. O.
Omkoft»., dele like på bægge parter.
Ophcevet: itle oph., *u-at’ra. Jfr.
Urygget.
Ophcevelse, at’ring, k., omstøjting, opslag,
n. (?) (efter *slå op), nedlæggelse, ned
lag, o : ©l)2(tfning, om-gørelse, omintet
gørelse?. Jfr. Ophoeve. O—t, stå’k,n.
B. B. Ophcevelfer flikre, skile(i’), ar,
gale (— gol), o: gj^re Larm, tale he>i
r^stet; (— gj^re fig Uletlig^eb, Umag),
gjære krus, kruse (føre ejn, v), ar, *li»^
tide. Jfr. Omstcendigheder gjyre. Mk.
og gøre vanskeligheter, *gjære inkast,
g. mot-INA, g. tid (»nan gjor’e sli^
ej tid«).
Oph?ie, hævje (— havde), op-h©gje (-de).
O. fig af noget, børte(y) seg. Jfr. Prale,
Bryste, Hovere. Dp^piet (haevet), *havd,
*ophavd, *oph*gd; (i Midten), *kuva’,
*op-kuva, ryngja’ (jfr. ryng, m., en bue*
formig Foreining"), Jfr. Konvex.
Ophor, avlatelse, avlat (H. D.), avlå’t, n.
(gl. n. aflåt), *ende, *nedlag, n., under
gang, m., tråt(o), n. (tryte, trjote), *trjo
ting, slu’t, m.
Ophyre (t. oUfb,sren), *ende, *endast, trjote
(— traut), falle bort, av, ned, *stanse,
slutte, halde op, late av (gl. n. 16ta
af, anata). værte klår (klar). O. M«d,
late av, la være (Lm.). Jfr. Forfvinde,
Slutte. Faa til at 0. (faa Ende paa),
*tr»jte (»t. natta, ardej6et«, 3: faa Arb.
fra sig, fcrrdigt) ; sløkkje (tørsten, hungren),
»s. ejt atte-le’t», 3: stille en vis Lcengfel,
Uro. Oph?rt, *avlaten, *klår (om for
råd, o: forbi), troten, o (av tryte). D.
Of sig selv, sjel-slutta (— slut’).
Opiat, sove-middel.
Opifez, nan^vZerker, arnejser.
Opildning, op-elding, f.
Opinion, mening, tanke, tro, skøn. £)—
d. »offentl.« mening; (bedre), folkemenin
gen, den alm. men., folkets rest, det
almene tænkesæt (sv. almånna tanke
32’ttet), almen-6ommen (»nan har a. mod
sig«). H. D.
Opirre, *ærte, *tirre, *tærge. Opirret,
*op-sæt. Jfr. Opbragt.
Opirrelfe, spi’t, n. Sv. * spit. Eng. spite.
Opium, valmue-saft, valmue; også i * val
moe, oftere" v.mue.
Oplalde (efter En), kalle op-atte(r). »Ho
kalla opatt. far sin». Dv. opatter-kalla’ ,
o: opfalbt igjen. Seere optaldt efter,
*kejte etter. Jfr. Paany,
Dpfapre, se Opbringe.
Cpfafte, k. op (bra-ffe sig), *brjote seg,
*Bp7; (Sted i Bog), kaste op; (Spprgs
maal^, *yppe, *vækkje, *rejse (spørsm.).
O. JRg til tilta(ge) sig, gøre sig til.
O. sig til Herre, tilta’ sig, tilrane sig
hærredommet. O—t Hob> opkast, n.
Opkaftelse (Sræfning), brjoting, f.? (ekte,
brjote seg), spying, f. Det Opknftede.
*sPye, f. Til Opkastning tilboielig,
*spyen.
Opkilte, "°dri^6e op, *drZette op, støtte, j
(-e) op, d: forkorte (av stutt). DertH
Bt»tte-dancl, n., o: Baand el. Bcrlte Cd
opkilte Klceder med.
Optlarelse i Luften (efter Regnbyge), klåre:
f., (op)klår(n)ing, f., lyse, n., op-lyse:
n., lyse-æling, m., hej, n. (»ejt lite’ h.c).
jfr. opljoBt ver; l^Hul el. Aabning
Smerne"), ljo’r(oo), n. Jfr. Opholds
veir.
Optlares (om Luften efter Byge), klåme(ar)
*lyse, *letne, heje(ar), ljore(ar). »De)
hejer ave. Jfr. hej, heje, n., lys, Ir
Luft. O—t (Luft), *op-ljos, *op-let’.
Optlaring (Forklaring), klaring, f.; (aaben
bar Kundstab), ljos, n. »Det kom
ljoset», o: d. kom op.
Opklynge, hængje, *hale, *vinde op.
Opkog. op-såd(o), n. O. give, *løjpe (»l
fiskerusk»), jfr. d.-norsk sprænge. S*
og HalV(kogt, -stegt).
Opkoge, *koke (sjode) op-atter. Jfr. Op
rippe. Opkogt Masse (ifcer Fifteassald
til F^de for Svin el. andre Dyr), lejpe
f., lajping, f.
Opkomme (f. Ex. Syge), kvejkjast, væk
kjast, kome op. (bratte), kome til
VppaBt.
Oplomft, op»kome, f., lcvejksle, k.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
