Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O - Opstemme ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
570 OpBt6MN6 — optiwlBt.
n., op-3ta6e(o), l. Tiden til 0., «’5.
mal(i), n., opsta6.munH, 11.
Opftemme, 3tiile lisgre ? (^fr. Stemme Instru
ment); (Vand), *3tsemme (op). 61. n.
BteiNM2.
Opstige (t. aufsteigen), gå op? hævjast, e
(dallon): (Tanker i Sjcrlen), *kome op,
*rise? Opstegen, op-gjængen.
Opstigning, opgang, m., opsteg(i’), n.;
(pludselig), flåg(o), n. (jfr. op-flåg, va(t)s
n3g). (Bandets, ved Frost), oppkal»), n.
Opstille, *rejse, *sætje op, stelle op (-te),
skjepe (ski-) ; fylke. O. sig (f. Ex. Sol
dater), stelle seg op. Sv. stalla. Slutt
er sig ncer til «stall, i Betydn. af Sted
el. slUads".
Opstilling, skjeping (ski-).
Djjfiitte, *stive (linty).
Opftoppe *stoppe om.
Opstrygning, jfr. Bank, Prygl.
Opftnve, eg. koke op (om)? *værme op
(med tokke, »tukkje«, på). Se Stuve.
Opftsd, -stpdning (Luft fra Mayen), gjejs,
m., re’m(ee), m., gurp, m. Jfr. Kvalme.
Have 0., gjejse. Jfr. Rcebe.
Dpftjrøe, se Opsnufe.
Opfummere, tælle op, lægge sammen,
*læggje i hop, samtælle?
D^ffaic^), se Svaie.
Opsving, oj)steg(i), n. I.M.
Op vinge sig, hæve sig, *stige, *svive op.
Opsvulme, *trutne, *hovne, *bolne, *pusne,
*svælle; (om Våndet som fryser), *ore;
*kj»ve, *kry, *kræppe. O—t, *op-truten.
O» af Frvft, *op-fråsen (u - o), op-gjæn
gen. Mk. *truten, *hoven, *bolen, svol
len, o : ofcfbulmet. Jfr. Svulme; Hoven.
Opsvulmen, svælling, f., pusning, f. ;
(af Is), *oring, f. Se Svulmen.
Opsvoeve, svive op, s. seg op.
Dj)ft»ømi»et, se Opstyllet.
Opsydning, opsåd(o), n., opko’k, n.
Dpf^n, tilsyn, f. (n.); (godt, ondt), augne
lag, n., å-syn, f. Under strengt O.
tomme, jfr. »fa kamb til håret sit.
Opscrtning, op-sæt, n. (e), op-så’t, n., 0:
Sted, hvor Fartpier scrttes op. Gl. n.
uppsåt.
Opscetsig (t. aufsatzig), *stridig, genstridig,
*tråssog (trassig), ulydig, *rang, vrang
villig, hårdnakket, umedgerlig, stiv,
motstrævende, opstyrleg? (efter *opstyr,
2: Opscrtflghed), ustyrleg, *amper, s^l
-råden, -styren, *bå’g, bægjen, *balstyrig ;
opsætlig? Av sætte blir sætlig i »for
-BNtlig«. Jfr. *tii3Ntleg, o: forn scetter
mange Penger til. Jfr. Oprprss. O.
vise sig, bære (byde Trods), gjære seg
gren, byde (v)ondt, byde trås, være
trassig.
Øfcfætfigljeb, opstyr, n. m. m. Se Opscetsig.
Opfcrtte, sætte op, rejse; (forfatte), *sætje
op; sætje ut? *drygje, *vænte (med
noget); (Kniv), kvæsse (-te), slipe, ar,
*sætje op. O. fig, rejse sig, *rise (mot
overman). O. til det fibftC Dieblil,
drygje uti ejnkomstundi, d. ut i de’
vtr2ste. O. faa loenge fsm muligt,
til sidste Dag, *ejndage seg. O. skrift
lig, *brev-gjZere. Mk. °>°brev3Xt’(e), o:
stadfcrstet ved Dokument" (som forut
sætter brevsætje = brevgjære). Opsat
(übfat), *av-drygd, *av-lejd; jfr. N^lk,
og Forhale. (Oplagt), *op-Kav6, *op
sæt’; (opstillet), *op.sZet’: (hvcesset), op
sæt\ *slipt (»for slipad»). O. igjen,
opatter-sæt’.
Opscettelfe, drygsle, f., drygjing, *av
drygsle; *av-lejding, *avlej’sle, f.
OpsSge, lejte op, røkje etter, *haut; (Ved
Troldbom, o: Vife igjen), fjæle(e), ar.
Optage Ager, *brjote, *ta(ke) op ; (fin 2øn),
*take ut, *bære op; (saa el. faa, vel,
ilde), take, ta’ vel op, ta for spek, alvor
(»kan tok det så tungt, let, lindt, tvært,
kvaste); (Landkort), *gjære, *rekne, *riss
kort, *skildre (av ? land, landskap, garf) ;
Forhør, Synsforretn.), halde; (Sag til
Doms), inlate til d. ? Mk. og »ta’ ope
om tid, rum, ta (en) op i huset, i fami
lien, ta op adgangskort (k«pe op el. og
tinge). O. i sig (jfr. Rumme), ta(ke):
»*ta ej tunnet. »Så mange, som huset
tok«. O. ilde, *ille. Noget at opt.,
optake(o), f. Jfr. Fortjeneste, Indtcegt.
Optaaen (ikke ledig), forpanta(d).
O^logdfc, opta’k, n., taking, f. O. paa
Nyt, atte(r)ta’k.
Cptoarne sig (som Sølger .ved en Klippe),
stople(ar), stolpe (gl. n. stopla). I)v.
stople-sj», o : *krapsja, m.
Optegne, skrive, *te(j)kne (»t. op, under,
t. seg på ej liste»), *sætje op.
Optegnelse, -ning, tejkning, f., opskrift.
Jfr. Notits.
Optegner, *skrivar.
£)ptil, lyslære (særlig om lysets übrutte
gang). Jfr. Dioptril og Katoptril.
Optiker, «tus, lyd-lærer el. -kænner ; brille
maker.
Optimater, eg. de beste, *Btorfolk, *storin
gar, de »bra folk» (i bygden; dra’luans»
barn); a6elB-nok (-«partiet»).
Optimisme, eg. besthet ; bestejord-lære (at
vår verden ær den beste av alle tænke-
lige) : beBte»3vn? (80M 3er alt fra 6en
de3te, IvBeBte Bi6e), IvBt, glaH, *nugkejlt
liv3Bvn, Ix3-3VN? (mots2t Pessimisme,
m»lk’3vn). IHK. og 3milencle nap, ver<leni>»
glZe6e, -tilfre63net. Pessimisme.
Optimist, glaH, liv- el. ver6en3-gla6 (en,
clen) (som tinner 6enne verden god, Zer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
