Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O - Optimistisk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
571
Optimistisk — Opvigler.
tilfreds med den) ; lys-synt ? Motsat mørk,
grætten (person). H. P
. S. har al(t)
-roser, motsat da al-laster, 2: Pessimist,
Til -«synte jfr. framsynt, klarsynt.
OpttttUfttJ! rose(n)-red (f. e. livs-syn). Jfr.
og Optimist og Freidig.
OpttOtt, val(g), frit v.
£>j)ttff, se-, ø]e-, syns- (øjen-glas, se-glas).
£). Illusisn, syn-kværving, f.
Optog, fæst-færd (H. D.). Tog — færd:
*brud(e)-færd, *lik-f., jfr. fugle-f., fiske-f.,
o: -stim. £)., proegtigt, hærre-færd.
A. Vedel. (Optog, jfr. Flt. OptMr, d :
Dptøger), bråt(o), n., opstyr, n., oprejst
(Lm.), man-vase, m. O. — Akt i Skue
spil ser omskrift av t. Aufzug og går på
(»sigter« til) forhængets Aufzug, o: at
«Tcepftet", *tjældet (?), i ældre tider blev
aufgezogen, når ny »akt« skulde gives.
Optog og Optrin (efter t. Auftritt) ær
dærfor ikke stort mere norske æn Akt og
Scene. Kunde ikke Akt hete spil (Iste,
2det spil), og Scene hete skue el. syn?
For handling == akt kunde bedre siges
gæming. Jfr. Akt og Scene.
Cptonteler, syn-måler (redskap til at prøve,
i hvor lang avstand en kan læse skrift
av en vis st^rreiBe).
Optriu (t. Auftritt), se Optog og Scene.
Optrcede (t. auftreten), la(de) sig se, høre
(som skuespiller, taler), ta(ge) ordet, ta
ordet, gå fram? stige op? (ikke trå,
træde op el. optræde) ; møte. D. Mvd
En (jfr. Svar paa Tiltale), *an-stæmne.
Mk. motlæg’, n., o: Indvending", og
motmæle, n., motsægn(e), f., o: Mod
ftgelfe.
Optrcetle, dra(ge) op; (bedrage), *narre,
snyte (2: »ta ved nX3en«). Optrukten,
*op-dr2ezen(e), snyt’, narra’, kjæltra’. Jfr.
Bedrage.
Optrcekker, *snytar. Se og Bedrager.
O^trælfert, snyteri (snyting var bedre).
Jfr. Bedrag.
Optroevle, tå (-dde), tæ(g)je, plukke op,
pille op, *skave op. Se 2;ræt)l og
Trcevle. Dv. tæjing (tæing, også tåing),
o: Optrcevling.
Optngte, se Opdrage. I * finnesj tukte,
tukt (eg. fræmmedt).
Optvinge, *drive, skruve op.
Optcellet, *op-tald.
Optcendelse, tændring, f. (av *tændre, 0:
tcenbe), kvejksle, f.
Optoendt, *i-nørd, *i-kvejkt.
Optcrnle, *knne pa, *t»nkje op (ut?).
Optoerste, *llXshe (-te) av (o : til ende)
Jfr. Xærfle.
OptS (smeltes), *tine (H. Sch.) ; (faa til at
smelte), ti(de) (-de). Gl. n. |»fda. Op-
tjjet, *tina\ *ti(d’), *ti(d)en. Gl. n. f)usr,
f>idinn. Jfr. T^; Smelte, Isfri.
OptSier (af Optog, altsaa for OptFger,
som engang var i Brug; vild og kaad
OpfMsel; gale, uordentl^ Handlinger"),
styr, m. (og n.), strå’k(o), n., *op-styr,
*u-styr (Fr. H.), øse-færd, f., u-færd
(Fr. H.), *u-stykke(r), n. pl., mal-læte,
n., «oftere" mallæting, f. ( formodentl.
af en celdre Form: marlæte, o: mang
læte«, gl. n. marglæti, Lystighet»), vil
skap, m., uvøx’skap, m., vør’løjse, f. ;
(mere godartede D.) strek(i), u. pl.,
spik’, n., leven, n., leverne(i’), n., præt
tor(e), f., pe’k, n. (pejk), pus’, n., fyn
tor, f., pår(o), n. Jfr. Spektakel, Skalke
streg, Uvcesen. O. gjere, styre (-de),
størje(y), skjæppe(ar?), s. seg, øsast (-test),
gjære strå’k(o), stråke(o, - ar), mallæte
seg (-le’t? ar?). Mk. *mallætog.
D^tjøfntmc (Hest), jfr. bejsle? (begsle,
besle, betle, bejtle).
£)ptf}Vtt, tørke op (på bord, golv), *turke.
D^tticncc, =letttå, stor" rikdom, formue,
grunriknet el. -dom?
Opus, værk, kunst-v., lærd v., skrift. 0.
Operatum, tankeløst arbejd.
DlpttSftttttin, Fl. «la, litet værk, småbok
(fl. småbøker ær i bruk).
Opvakt (Hoved m. m.; som hurtig fatter),
kvi’k(i’), *klok, *tøk, *taken(o: som let
tåger), *næm, vetsam(i). Sv. qvick.
Optmrme, værme (-de); (forfrifle, o^libe),
svæse (-te), væse (-te). Dv. svæsing, f.
C)Jt)armelfe, værming(e), f., ba’k, n.
DJJOorte (t. auftøarten), gå til hånde^, *stelle
føre, tjene, agte(ar), røkte(ar); gå ærend
for ; gå for borde. H. D. O. med,
fagne med(?), byde (H. D.), dsekke op
med; (meb Drit), *skjænke. Jfr. Traktere,
Nevaerte.
Opvarter (t. Aufwiirter), tjener, røktar?;
(ved Bordet), *bord-svejn, mat-sven
(Molb.), reje-svejn? (i likhet med *rej’
deje), duk-sven (H. D.), gæste-sven (H.
D.); vise-gut (Lm.). Jfr. Oppasser.
Ovvarterfke ( som besørger Tilredningen
i et Hus"), *rej(d)-deje ; (i et ©jæfte&ub),
rej(d)e-kone, -kjærring. Mk. og fram
bors(-burds)-kone, Kvinde, som frem
scetter Maden i et Gjcestebud".
Cpijartning (t. Sluftøartung), om-rej(d)sle,
f., røkt, f., røkting, f., vårting, f. Av
varte, sideform til *varde, 2: Vogte, be
skytte. Gl. n. varsa, t. Warten, sv.
vårda. O. gjsre (gj^re Vcrsen af),
gjære krus el. høgtid føre, høgtide føre
(ar), kruse fere, krøsse (y, - ar) føre?
Opvigle, X3Ne(ar), "-«egle. Jfr. Ophidse,
Dpægge, Agitere.
C<>i>ifller, ægling, m., øsar, m. Jfr. Agitator.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
