Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O - Overgaa ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
580 Overgaa — Overkrop.
•Det er i vend.«, d: i Foerd med at for
andre sig. 0., lav, fra Fjord til F.,
el. fra Dalføre til D., ejd, n.; fiais, m.
Overgaa, gange «ver(v). »*G. e. alle
hine« (o: a. de andre).
OøergaarS, «e Forgaars.
Overgift (Aager), ulovlig rente, synde
rente, ov-rente? ov-lejge? (av penger).
Overgiven, u-styrleg, *kå’t, *kjæte-ful’,
*kipen, *øsen, *galen, let-liva’, *gal
låten, gamansam, skripot (-pen), liv
m»ken(y), lystig, *spræk. Jfr. Munter.
O. i *, 2: øvergjeven(y) ær — ganste
übmattet, hjcrlpel^s ; mobtø§". O. Lune,
«se-mele, n. Jfr. Overgivenhed. O.
Pers., galning, m., kåting, m., villing,
m., vil-gast, IN., -basse, m.
Overgivenhed, e-se-færd, f., «Isle, f., øse
møle, n., galskap, m., galningskap, m.,
kjæte, f., kipne, k., ville, f., vil’skap, m.,
ofse, m. Jfr. Munterhet» ; $aabbeb. O.
foar en Efterfmoek, »»lsle hæve ejn
ettervisens».
Overgjewt, vinter-ligget, -gæmt (frukt).
Overgjstdning, å-ta(d), n., øver(y)-tad.
Overgreb (efter t. Hbergriff, i den nyeste
Tid", Molb.), *ågang(Lm.), m., omgrep
(Lm.), våld(o), f., vald, n., forfang, n.
(Sy. vald, forfang), å-klev(i’), n. (av
*klive in på, d: gaa for nær), uret, m.,
mejn, n., vålds(o)-gærning ; (Voldsomhed),
ever-gang, m. (jfr. gl. n. yfirgangr, Over
mod); (paa anden 3ManbS Dmraobe), se
Indgreb; (i Sr^bning), «ver-ta’k, n.
groet, *«ver(y)-grod’.
Overgyde, lage(ar); (med varmt Vand),
bake(ar).
Overgydning, lag, n.
Overhale, elter-Be, sjå etter, sjå åt, sjå til,
*forfare; (FartFi), sejle op, ta’ igen (jfr.
Indhente); (sicenge til Siden, kr<rnge),
*bikke; ( Ipselig tildanne, undervise.
Veilede"), jfr. 3lirub.Q»vle.
Overhaling, eftersvn, i3t2ncl’3Ntteise, dver
færd (y - e), f., velsle, f., vdling, f.;
(Krcrngning, FartM), duving, f., bik’,
m. Jfr. Slingring.
Overhaand, over-hand(y), f., -magt, -ta’k,
n., -kast, n., vinning, f. O. fall over,
*vinne på, v. »ver(v). Jfr. Beseire,
93ugtfaa. ODer^aanbå, se Overordentl.
Overholde, liNv<le(2r), halde vedlike. Jfr.
Haandhcrve.
Overhoved, hovud, n., *hovudsman, h«v
ding, m. (»hovding«). Jfr. Formand,
Foresat.
Overhovedet (t. überhaupt), alt i alt, under
et, i det hele, i det store, *over de’ hejle
(Jerkin), *samfængt, *al’-fares.
Overhceng, tja, n., tjoting, f., tråe, m.,
trå-ælte, k., rna’s, n., truging, f., trugs-
mål, trygling, f., etter-gang, m., ælting
(e), f., gnål, n., gnåling, f., ågang, m. u
øver-ståde(o), f., bræ’k(e), n., någ’(o),
n., kne-gang, m., gny, n., atter-gny, n.,
stim, n., stiming, f., storm, m., storming,
f. Af O. besvaeret, *for-kava’.
Overhoenge (trygle, plage, minde om), tja
(-dde), bræke(e), ar, gnage (— gnog),
klængje på, ågange, mase(ar), kne-gange,
nygje (— na^’, o), å-lejte(ar), truge(ar),
storme, ar (»dej storma på os«, »han
stormar etter di«), være trå, trygle ; *liggje
om (dv. omlægje, n., Dt)er|æng). O. En
om noget, jfr. *strjuke på same stræn
gen. Se og Trcenge ind paa, Besvoer, ,
Plage; Minde om. Slem til at 0.,
*masen, masesam, brækal(e), *gnagen,
gnagsam, bræken, bræksam, *åbrængjen.
Jfr. Paatrcrngende ; Oftriftfte.
Overhøre, spsrje(v). «Præsten spurde
bårnom«(o).
Overhsrig, ulydig. Jfr. Ovscrtsig ; Insubord.
Ovenle (drive, fremskynde for stoerkt), for
ælte (-e), sprængje (-de). Jfr Over
anstrcenge, Forcere. O. sig, jf>-, forhaste
seg, forfjase seg, forfjatle seg, forfare
seg, forlaupe seg. T. übereilen, sich U.
Jfr. ForlMe sig.
Overilelfe (t. Uebereilung), brå-læte, n.,
dra-zinne, n., braslcap, m., 0: Frem
fusenhed. Mk. hast-råd, f., d: «Veslutn ,
fom man fatter i en Hast", Jfr. Il-
Overjordifk, *over-jordsk ? I likhet med
*underjordsk?
Overkanten paa et Kar, trø’m, m. »Det gjek
jain(n)t med tr«inen«. »Ete ned med tr.«
Overtaste, *sprætte utøver, *skvætte e-ver.
Overkjoeve, »ver-kjake, in.?
Overtliftret, *til-klejmd.
Overklog, ov-klok?
Overkloede(r), «ver-plag’(y), n., -duna, m.,
-klæde, n. pl., uta(n)pa-trøje, l. O. til
Seng, bråt(o)-kvetel(i ), IN., ©ver-brejdsle,
f., a-lclZe6e, n. Mk. og Ica3te-plaz’ ,
«ver-kast, n.
Overkloedning, jfr. Overtlceder; Reisedragt.
Overtlsgtig (spottende), *overslege klok(?).
Overkomme (bestride), *vinne å, *v. på,
vinnast med, takast «ver, række (— rakV
råde med. Jfr. årke(o), ar, trotte(oo),
ar, *være god til, *vinne. Jfr. Formåa,
Magte; Overtage. ( Paalomme ufor
modentl."), jfr. Overraste; (udrede, have
Raad til), jfr. Slafse, Tilveiebringe;
(trceffe paa, faa Fat i), ka tak i, *finne,
*f. uti (ti), kome på.
Overkommelig (Arbeide), *vinneleg, vin
nande, lno^ele^(o’).
Overlomplet, over-talliz, tilover3, ledig.
Jfr. Disponibel.
Overtrop, #ver-bo’l(y, u), m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
