Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P - Pike ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pike — Pindebrænde 605
noget fransk ord). Jfr. Drilleii, ©ttfteti,
Spydighed.
Pike (Pique), lanse, sp^t, spjut, n.
Pikere (^tquere), stikke, pirre, ægge, ærte,
tirre, snej(d)e; fornærme, ærgre. Jfr.
Pikant. P
. sig, sætte ære i, være kry
av ; være sur el. syrlig. Pikeret, *fur
ten, fornærmet. Jfr. ©tøbt, Forncermet,
Piket (Piquet), hær-vakt (»felt«-, forpost-v.),
forvakt? utvakt? (ute i åpen mark).
Pikke, pikke(ar), hakke(ar), knatte(ar),
knarte(ar), kakke(ar), *klikke. Mk. tre
pikke, f., jfr. Trcrpikker; rur-pikke, f.,
jfr. Strandlpber. Lyden af noget, som
Pilker, pik’, m.
$tftelljtte,storm-hat (av jærnblæk el. læder).
Pikkenik (^tqne=nique), sammenskuds-lag,
skåt(o)-øl, n., splejse-lag (Lm.). Mk.
farnin^s^)-!^, -. : Selflab, som foran
fialter et lidet Gjcestebud beb Sammenstud.
Pikkblofigite, lille- el. pipe-fleite. H. P
. S.
$ifø, nut, in., fjæl’-top, tind, m.
Pil (at fljbc med), pi’l, m. (el. f.), kolv,
m. (også hosMolb.), skjækte, n. (-ta, f.,
sv. skåkta), iscer som Legetpi". Mk.
skjækte, o : ,IMe, rende afsted". Mk. og
-or, f. som i agnor, hålvor; jfr. Angel
hage.
Pil(le)grim, utlænding, fræmmed ; *pile
grim (gl. n. pilagrfmr), gudelig færdman ?
bot-f. ? valfarer (H. P
. S.). Valfart og
valfare ær dog mindre gode ord. Fart
ær den tyske form for vårt færd. Wall
fllhrt ær helt ut tysk, av et Wllllen, , som
vi intet kjende til", Molb.
Pilegrimsvandring, bot-færd? hellig-f. ?
sælebots-f, ? (efter den gamle mening av
*sælebot, gl. n. sålubot, o: 23ot> (Hjoelft)
for dens Sjoel, som vandrer, giver m. m.
Piletrce, pi’l, f. Gl. n. pili.
qSUentt, vil’-rug, m., fugle-fræ, n. Se
Polygonum viviparum.
Pilke, pilke(ar); ( stM med en £ieb el.
Stikke"), støjre(-de).
Pille (n. s. Piler, t. «Pfeifer), (<støtte,
Stolpe), pilar(i’), in.. stolpe, in. (gl. n.
stolpi), stav, in. (*Btavra6, Rcrkke af
Stolper), standar, m., post, in., søjle
(H. D.); (opretstaaende), opstandar, m.
2. (Medicin-, lat. pilula), kule, f. (sv. kula)
3. (Smule), pele(i), m. 4. (Satire), fant
ord, *snej-ord. jfr. Hentydning; Spot,
Stikleri.
Stikleri, j Pilot,
l, I Pllot, styrman, *lo(d)s, *kjæntman (for
kjændm.).
Pilotage, styrmans-kunst ; lo’sning, lo’s
’, penge; pæle-ramming; pæle-værk (H. D.).
r. Pilvtere, styre, lo(d)se ; «ramme* ned pæ
v ler, pæle-»ramme« (H. D., H. P. S )
Jfr. $cel, Ramme, Perle.
t. ysilotttitlQr pæle-»ramming«. H. D.
’, Pilraadden, sop- el. soppende råtenfo).
/fr. Raadden. ’
, Pilt, pilt, m., vak, m., hy’l, m. (hyn),
klæb’ m. (sv. * klapp), gårre(o), m.,
glunt, in., kåte, m. Jfr. Purk, Poa
t ’ Dreng.
! %Uø2, håret, hår-rik.
. Pimpe, supe (-saup), ni-supe, små-s.(?); jfr.
teple(i), drikke lidt og ofte", vv. su
par, o: Pimper. 3v. supare. Som
: gjerne P
., supe^Nl. Mk. si-sæmpe, f.,
En, som drikker jcebntig".
, i Pimpen, suping, f.
Pimpinelle (Pimpinella Saxifraga), gjæld
, karve (n. ?), skog-anis, tan’ rot.
I .3inllgtig, pinlig, *pinesam.
Pinlltotet, billed-sal, -samling.
; Pinax, tavle, maleri, måling, f.
Pincet(te), liten tang, nip-tang (Molb.);
sår- el. ben-tang. H. P
. S.
$tnb, pinne, m. (sv. pinne, gl. n. pinni),
ræl m. (jfr. ræle, ar, o: gjennemstikke
med *lNi), stikke (jfr. Stikke, Splint,
Flis), spræt’, m., gand, rn., tol’, m.,
krafse, m., plug’, m., knagge, m., nab’,
m. (jfr. Nagle), snejs, f. Jfr. snejse, 0:
med Pinder bescette, 2. opfeette paa en
P
., f. E. Korn til Tørring, Dv. snej
smg, «Kornets Opscetning paa Stavrer".
l,,Stift, hvormed noget slaaes fast"), bikse,
m. P
., bevlrgelig, at lukke for en Aab
mng med, f. E. paa en Vcrverftyttel,
ræk(e)-spon, m. (-spo), drev(i)-s., drag-s.;
P
., liden, tannar, m. P
., tilfpidfet,
spete(y), f. (spete, i). P
., tynd, sti’l,
m /fr. Stikke; Piberenser. P
. til Ens
Ligtifte, jfr. sv. spik i ens likkista.
Det blir en P
. til hans Ligkifte. det
verd ejn nagle til hans kiste. P
. at
fleste med, nagle, m. P
., if«rr til at
fcefte eller übtøtle ©finb med", pikse,
m. P
. at pudfe en Lampe tneb, b©r
tar(y), m. P
. at stikke el. pille med,
stangal , m. P
. at flette i et Hul,
tap’, m. Dy. tæppe. Mk. pinne-sy], m.,
plug-syl. — Med Pinder fcefte, spete(i),
spdte(y); *pinne, plugge, ar? Stall Pall
P
. (for En), gøre herre-tjeneste. >
Ptttbe, at, *pinne (sko, støvler). Jfr. Slo
pini.
sindebrcende, =»eb, jfr. snår-ved („©. af
— halvraadne — Grene og Kviste), tra’s-ved
(o - i).
Ztlle (plukke, jfr. Trcrvle op), tufse(ar),
tafsesar), tase(o), ar, tN3e(-te), t^e(-6<le),
ta(-66e), pele(i), ar (zv. pela), nuppe, ar,
(By. noppa, noppra), kroppe(ar); inete(ar):
puzle(ar). P
. af (blotte, rydde), r^te(-te).
P
. sig (p. af), fore Bes(ar). /fr. Pakke sig.
>lllen, nuppin^, f.
illeri, sina-pluk, n., Lina-tin^, in., pusl, n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
