Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P - Prikke ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prikke — Priora. 621
m. (jfr. TMel). Med Prikker fiefot,
*prikkot.
Sriffc (scrtte Prikker), *Prikke; (stikle med
9taal, Syl), pirke, prikke.
lrima (Sort, Kvalitet, Vexel, Ballerina,
Donna), første, første-hånds ; beste slag(s).
P
. donna, s»l3te sangerinne el. skuespil
lerinne (ved en skueplas) ; første dame.
P
. instantia, underretten. Se dette ord.
P
. nota — Kladdebog. P
. plana, høvding
liste el. -opskrift (over officererne ved
et kompagni el. en eskadron. Meyer).
P
. vista, ved forevisning (at betale) ; fra
bladet (spille el. synge).
trimaner, (lærling) av første klasse,
irtttumttå, den første, ypperste, «verste,
Pllftor Pr., første-præst, hoved-pr.
lriwas (Fl. -mater), første, ypperste, hoved,
over-h. (blant præster el. > fyrster») ; først
blant de første?
irtittat, førstemans-værdighet, forrang, for
trin. Fornuftens P
., fs. overhøjhet.
itimtf eg. første; førsteren? (jfr. i * til
dels ander, tredder, fjærder), første tone,
hoved-tonen, -røsten (av en «oktav») ; f.
rest («stemme», i sang) ; f. fele (fiolin);
f. bedetime (kl. 6 morgen) ; f. fægte
stilling; f. ark-side.
’«me, at, *prime, *tøve, *vase; (beruse),
gå i ho(ve)det, *gå til hovuds.
lrimigenius, ophavlig, oprinnelig, første
i sit slag.
irtmiiit), oprinnelig, ophavlig, fra først av ;
2. »stam«-ord (bul’-ord?), rot-ord. P
.
Standpunkt, første skipnad(i’), Lm.
primitivitet, oprinnelig, ophavlig stand,
tilst. el. lag (o : S3e|faff.).
lrimitice, første-grøde ; (den, hans) første
fødde.
titno. først. Pro primo, for det første.
Primo i tonekunsten : hoved-tonen, -røsten
(«-stemmen»), jfr. Prime,
lrimordial, oprinnelig, ophavlig.
>rimordium, ophav^ førstning(en) ; grun
læggelse. Jfr. Segtyttbelfe.
lrimstav (gl. n. prim d: Nymaane), *prim
stav, m.
’rimula acaulis, ku-sømre (y), f., kur-so
mar (u), kusmos-blom. P
. veris, nøkle(y)
blom, *mari-nøkleband.
’rimum mobile, første svinging, f. sviving,
f. el. f. svev(i), n. (himmelens daglige rø
relse).
’rimus inter pares, den første blant like,
første likeman blandt like.
’rinittS motor, ophavsmannen, (første) op
hav.
irimoer, første, ophavlig, fra første hånd,
førstehånds-. P
.-For«, grun’-form. P
.
«Skoler, første- el. for-skoler. P
. —fekun-
doer, —tertiter, første-, andre-, tredje
hands. H. P
. S. Pr., sek., tertiter-,
kvartcer-Tiden (Folkeven. XXIV, 5.338),
første-, andre-, tredje-, fjærde-tiden?
Princeps, d. første, øverste, højeste; drot,
høvding, lands-hærre.
Princip, ophav, kilde, årsak, grua’; grunI
æmne, grun-kraft; grun-»væsen«; grun
sætning, -tanke, grun-tanke, ledende tanke,
Zrun-laZ (I^in.: «Gangværk, inrejdde pa
slike g. som* . . .); grun-sæt? i likhed med
forsæt, in3Zet, op3Zet; nZenimere i 3ain
inen3Zeln. og avledn. (^runs2etli^ f. e. for
princtymceåj’. ? men ej grunsætninglig).
P
.-Sp?rgsmaal, spørsm. om en grun
sanket el. grunsætn., et grun-spørsm.,
hoved-sp., grunsæt-sp.? Til -sæt for -sats
jfr. Sats.
Principal, opnavliF, hoved- (H. D.), første
(forslag 0.5.v.), førstehånds-? Mots. sub
jtbicer, næste, andre-hånds, næste-h.,hjælpe
(forslag in. m.). 2. hærre, hovedman, hus
bond, hus-hærre, foresat(te), mester, brød
hærre (H. P. S.), drifts-hærre, arbeids
giver, -hærre (jfr. Chef), handels-hærre
(5.1..,0- «Bestyrer el. Eier af et Handels
hus)"; fulmagt-giver, hjemmels-man.
Principaliter, først, helst, især, i hoved
saken, som hovedsak (mots. fubftbtært,
d. e. som undersali el. som nZest»beBt, i
bak-hånd).
Principalitet, ypperlighet; forstanderskap,
husbondskap , høvdingdømme (-skap) ;
overordnin^, overhøjhet.
Principat, ophav, kilde (*kjælde, SV. kalla),
grun’ ; forrang, forsZete, overmakt, over
vægt, hærredømme (t. d. til sjøs), over
ordning, overstyre, overhøjhet, over-herre
dømme; stor-vælde (H. D.), høvdingskap
(N. M. ket.), over-vNlde (Nolb.). Jfr.
Overlegenhed , Hegemoni; Oixrhaand.
Ssm har P<, overvældig, -mægtig. Madv.
Jfr. som ær første el. beste-man, spiller
første fiolin (fele), har forsætet.
Principiel, første, ophavlig, grun-, P
. Af-
Vigelst, avvikelse i grunnen el. hoved
saken. Jfr. Principal.
Prineip^iunl), se Princip.
Principiis obsta, ta’ dig i 2zt for det
første steg («skridt»), — gir du fanden en
. finger, tar han den hele hånd; «det er
første fre^stin^i, e^n skal mest varast».
Prinds, *kongs-sån(o) ; kongs-æmne (o :
Kronpr.) ; «fyrste» ; *prins. Jfr. Fyrste.
Prindsesse, *kongs-dåtter(o) ; «fyrstinne».
Prior, foresat, forstander (kloster-f.), for
man, provst(kloster-p.); forsyns-man (det
danske navn i selve lclostertiden, H. P. 3.).
Mk. *råds-man, o : Forftander, Bestyrer."
Priora, det foregående, tidligere tildragel
ser; tidligere ytringer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
