Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P - Pukning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
636 Pukning — Purgativ.
PukniNg, stejting, f., stamping, f.
Putvcrrk, stappe-værk ? støjte-v. ? (jfr. Pukke)
stejn-stampe (O. V.). Støjtar, m. =
stamp, m. (?), d. e. en Stpder, en Kplle
til at stampe el. ftj?be med". Stampe
f., ær Stampevcerk, Valkem^lle", alts!
til tø). Jfr. «Balle.
Puld (n. s. Polle, eng. poll, o: Hoved
Top), kol’, m., kop’, m. »Hatte-kol,
-kop«.
Pulmsnar- (-nal), lunge-.
Pulpet, sned(i’)-bord? hal’-b.? (bal-, sned
som i hal’-bakke, m., sne’-berg, -staur,
m.,o o : hcrldende Vakte, Sjerg, St.). P
.,
også bok-stol, note-s.
Pulpitur (i Kirke), læm’(e), m., ©ver-laup
(y), n., træv(e), n. (B. B.), hjæl’, m.,
kor, n.; h«j- el. hænge-stol (H: D.,
H. P
. S.), o: mindre Kasse el. Skab
paa Voeggen. Jfr. Galleri.
Puls (lat. pulsus), åre- el. hjærte-slag? puls,
m., d106’8i23 (H. P
. S.).
Pulsation, slag, banking, især hjærteslag,
åreslag. Se Puls.
Pulsaare, slag-åre (Molb.), liv-a(de)r, f.,
slag-å(de)r, f. Gl. n. lifædr.
Pulsere, slå, banke, pikke.
«ulsvante, vævlung, m. (-ling).
Pulterkammer, uryds-kammer (Molb.),
skrape-rom (Lm.); jfr. kast, n. ( Sted,
hvor Ting henkastes"), harkehus, n.,
harke-loft, n. Av harke, m., o : skrap,
n., rask, n.
Pulver (©tøt)), dust, f., dum(b)e, f., duft,
f.; mj®l, n., pulver, n. Jfr. ©tøk).
Pnlverifation, st«jting, f., m. m. Se Pukke ;
Pulverisere.
Pulverisere, KnuBe, male (— mol), fin
støte, stejte (-te), stappe(ar); skave
(— skov) (krit, farge). H. P
. S. har:
Bt«v-male, -rive. /fr. Knuse, Stpde.
Pumpe, se Pompe.
$fstt!!ti>ertttffel,grov-br©d, stump, m., stump
braud, n. (av fr. c’est bon pour Nicolas).
Punch, puns, n. (og m.). 2. (i bet lavere
engelske Lystspil), narren, galningen,
*prætte-makaren. Jfr. Harlekin, Puds
mager.
Pnnb, pund, n.
Pung, pung, IN., pus’, m. Gl. n. pungr,
puss. Eng. purse. Jfr. Pose. Aabne
Pungen, *punge ut.
Punge Ild, *punge ut.
Punist, kartagisk ? ; troles, *sviksam, *svik
rådig.
tynniUotl, refselse, refsing, f. Jfr. Straf.
Punkt, prik’, m.; jfr. Afsnit; (jfr. og Ma
terie), æmne (mål-æ.), stykke, in-håld,
sak, f.; Moment), forekomst, tilfalle;
lhoK Taler. Forfatter), sted; (Grcense,
Moerke, Linie), mål, n. («han ær kommen
til det mkiet»). Strids-P
., Btrid3-Zemne.
/fr. Tidspunkt. P
., blottet, 3n^e, f.
(2V *SN2U); Plet. Heiefte P< af en
Bakte el. lordryg, re’(i’), n., re’B(i’), n.
(lZes): «midt pa re et, leset». P
., hvsr
noget gaar befvcerlig, K^rke, n., f. E.
om Feil ien Laas". I alle P
., i alle
Btvkker, deler. Paa rette Sted el. P
.,
*i rette matet. /fl. *det K^NM at’-i 82me
matet, ? : det kommer tilbage til sin for
rige Stilling, til samme P
. som ftr.
Skyde paa et vist P
., *shote til maiB.
z^K. Bka’t(o)., aod-, h»le-, vaB’-mai.
Punktere, prikke(ar), 3Zette prik; forelspi^
up3?ette lolli!i3’vi!k3r. /fr. Forelpbig.
Punkterkunst, prikke-kunBt el. -mate (5:
-maner, — Bom et dilled ved
prikker, ikke ved Btreker).
Punktion, Punktnr, 3tik’, 11., 3tinxinL, f.,
styng, m.
Punktlig, *plænt, grejnleg, grejnog, *næpen,
næm. Sv. napen, o : net, fin. Jfr. Npi
agtig, Akkurat. P
., meget, *me^n.Bw.
Om »mejn-« se Overmaade.
Punktuation, første «utkaste til et (skrift
ligt) forlik, forliks-punkter, -sætninger
( fom Parterne have at holde sig til,
inbtU den fuldstcrndige Kontrakt bliver
übfærbtget").
Punktum (Stykke fra P
. til P.), (en) mening,
sætning, sætnings-kæde (nåret »Punktum»
utgør flere sammenhæng. sætn.), sted.
stykke, brudstykke; (Hviletegn), prik’,
Punctum qvæstionis, strids-æmnet. H. D.
P
. salienS, eg. hoppende prik, d : det
sted i æggeplommen, der det først viser
sig liv ; hoved-, IlZerne»Bte6.
Puntlceder {mott. har Pundlcrder: udt.
Pundtloeder; ntaafle : Bundtl."), punt
le’r(e’), n. Sy. buntlader. jfr. punt,
m., en Grcesart", for *bunt.
Pnpil(le), «jesten (eg. liten pike, dukke,
o: billedet i den seendes He av den,
han ser på), aug-nagle, m., augne-stejn,
m. ; (Pleiebarn), foster-barn, n., mynd
ling, m., mindreårig, umyndig.
Pupillaritet, mindre-årighet.
Pupilvlesen, formynder-stel, -grejer?
Puppe (Insekt i fin anden og noeftftbfte
Forvandling), jfr. Insekt-(Larve); (som
Silkeorms), spinne-ham. H. D.
siuppehylfter, makke-hus, n.
Pur, ren, skær (men ikke t. »idel« el.
«lutter»), klar, üblandet, bare, intet uten
ene og alene. Purt Gull», *rejnt gu^
Para — applicata, almen — særlig?
purgctttølt, renselse, retfZerdi^-^sle^e, for-
svar.
(3tt*(|attt>, Purgans, av- førings- middel
(-råd, f.), rensende, avførende *råd ; løse
middel. H. P. S. Jfr. Sajatit).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
