Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P - Purgatorium ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Purgatorium ’ — Pynte. 637
Purgatorium, skærs-ild.
Purgere, rense, re(j)nske(ar) ; rense sig
(om avføring) ; fralægge sig en *skulding
(jfr. Bestyldn.), retfærdig-gere sig.
Purhaar, krul’-hår, n. ; (forvirret, uorbentl.
Håar), puskot, pugget el. raskot hår, u.
$UrijtCere, rense, *re(j)nske, skire(-de),
rengøre.
Purisilation, re(j)nsking, f., renselse; fri
finnelse, -kænnelse (i * håves [at] fri
kjænne).
Purisme, mål-renhet, *mål-*rejnsking (især
overdreven) ; målrensker-stræv ?
««rift, *mål-*rejnskar.
Pnrifteri, mål-rejnskar-sot? (Sprogrens
mngssyge. Meyer).
Puritaner, eg. rentroende (el. rene i »tro
og vandel») ; svarer vel altså nærmest til
de «nelli^e» hos os.
ySutitlt, renhet; u-skyld.
Purk, pilt, m., pejk, m., pøk, m. (sy.
police, eg. finsk), pjok’, m., *små-gut,
gut-unge, m., klæb’(e), m. (sv. * klapp).
Gl. n. piltr, «v. pilt. Jfr. Pog.
Purke, purke, f., su, f., sugge, f. Efter
lat. porcuSf Svin.
Purpur, haj-rødt : drot- (o : Fyrste-) kåpe;
drot-vælde, lands-herredemme , konge
raagt; glans. Jfr. Pragt, Luxus.
Purre (n. s. purren), røre i, r. op i ; krulle
(ar), tulle(ar) (sv. * tulla) ; *minne på,
vække, Ze^e, *tirre, *arge. Jfr. Ani
mere, Opmuntre, Opfordre; Overhcrnge:
Paairoengende. P
. hinanden til noget
(idet enhver vil unddrage sig selv). mæt
jast (-mattest), mækjast. Gl. n. metast.
Sv. måta sig, 3: kappes.
Pnrulent, ædret, *ejtrog, *våg-, med våg
(Materie) i.
Purus putus, ensidig » fagman* (som ikke
vet el. bryr sig om annet). Således p.
pmtiis fllologns, p. p. Afflriver. P
.
p. empirikus, I’. som går efter opskrifter,
efter, hvad han har set for sig, og ikke
tænker selv.
Pus (Kat), puse, m., purre, m.
Pus (lat.), ædder, ester, n., forgift, f. Mk.
våg, m., var, in. Jfr. Materie si sår).
Pufil-ani», motfallen, motl«s, *låg, for
knyt, ræd, *hugsprænd, -stålen(o) ; stak
kar, *krabbe, *krejst, *blauting, *ræd
ding. Jfr. Forsagt.
Puslindet, -ljoevet, pL»s- el. *pus-kinna,
-kjæfta? Jfr. Pludset.
Pusle (sysle med Smaating), pusle(ar),
mutle(ar), tusle(ar), mete(ar), næbbe(ar),
prikke(ar), stelle(-te), *fikle, *kave, *fagge,
dulte, fågle(o), ar, n«sje (nesse), v.
Jfr. Kludre.
Pusler, ka^.m., ka^.s., lNZ^e, m., sZes’
gja, f. Jfr. Stymper.
Pusleri, tusl, n., pusl, n. Jfr. Smaa
syster. — Dag anvendt MP
., *prikke
dag.
Pusling, tusul, m., tasse, m. (jfr. Figur,
uanselig), totre(oo), f. (»ej lita totre?,
o: uansel. Mfie.); (underjordist), *liauL»
bu (*haug-folk), nisse, vætte ; (lidet Mst.,
iscer Dreng), dvZrr^, tarv, IN., vesling
(gl. n. veslingr). Rusling i * ær en
senfa-rdig Pers.". Jfr. Stakket.
Pust, pust, m. ; (LuftstrM, Damp), blæk’,
m., gofs, f. (u), goft(u), f., gåse(o), f.;
jfr. pus, m., o: R^gpust, f. E. af et
Skud, is<er pludsel. el. stedvis".
Puste (rufte, vifte), blække (-blak1 , om
vinden), blækkje(-te) o : vifte med noget,
iscrr for at opfriste Ilden": gofseju),
ar ; ((tønne), kjåste (kjaste), ar, puste(ar),
tæve(e), ar, hæse(-te), blåse (-ble’s ; (hvile
lidt), *puste, *skjote pusten. Jfr. puffe,
o: p. ud R^g el. Damp, is<er pludsel.
el. stpdvis". — P
. tungt, pZe3e(-t«?) (3v.
* pasa), hæse (sv. * hessja), *blåse. Gl.
n. blåsa.
Pusten, hæsing, f., tæving(e), f. Jfr.
Sønnen.
Puster, bælg, m.
Pusterum, pU3te-roni, n., kvile, n., pust,
m., tæve-rom, n.
Pustula maligna, brand-byld. »Folke-
vennen».
Puftulss, *finnot, *kvejsot, 3: fuld af
Blegner.
Putrid, råten(o). Jfr. Olla.
Putte (stikke ind), måge(o), ar, måte(o), ar,
stinge (-ståk’); (gjennem en Aabning),
Bin«ette(-e), 8ln»j(^)e (-de); (som i en
Skuffe), *smætte. Mage el. måte i seg,
o: tåge lidt Mad til sig. «Stinge kniven
i slira, skillingen i fikka, handi i barmen».
PygMle, 6vZerss (O. V.), *tarv, m. Mk.
byting, m. ; nisse (O. V.), jfr. Dvcrrg.
Pynt af Land el. Bjerg, odde, m., nabbe,
m., rane, m. (gl. n. rani, Tryne), pynt,
m. (holl. punt, Spids, eng. point);
(fremftaaenbe Kant), næv(e), n., bru’n, t.
P
., brat, nipe, s. ; (som stikker ud i
Havet), ut-næs(e), n. ; (mod Havet), ut
skage, m.
PyNt (Stads), skart,n. (gl. n. skart), sta’s,
m., pvnt, n., *skrud (sv. skrud, gl, n.
3kr6Z, I: festlig Dragt), rej(d)na’, m.
(jfr. Forsyning, Übftbr). Efter P
. be
gjoerlig, *knoten. For P
. blotte, av
skrøjve (-de). Av skrejve, 3 : scette hptt,
forrose.
Pynte, kjone(ar), fine(ar), f. til, svepe(i’),
til, sn«rte(y, -e), fjælge(ar), dænte(e),
kråte(o), ar, knote(ar), skarte{ar), hæme(e,
-de), stase(ar), hæmse(ar), puske(ar) ; snilde
(jfr. Besmykke); væne, ar (vene, cc), vele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
