Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R - Recitere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
648 Eecitere — Kedressere.
Recitere, loitZelle, frZemsige, oplZese.
Deklamere, Foredrage.
Red, Rhed(e), Rehd(e) (n. s. og t.; koll.
reed, fr. rade), re^d, k., apen navn, nalv-
navn?
Redattion (of Blad, Tidsflrift), (blad-,
skrift-) ledelse (H. D.), styrelse, styre
(Lm.), bladstyre (Opi.s Avis), forstander
skap ; utgivelse, utgiverskap, utgiver el.
-re («kollekt»), utkNr^i^eize, ordning;
stedet for utgivelsen ; (brugte Übtrtyf, Ly
delse), lyding, f., ord-lyd, utgave, arbej
delse, f. e. om ny Red." av en tekst;
avlattelze (t. Abfassung). Jfr. Text.
R—å=2tttilel, leder (nyere bruk av or
det), o : ledende opsæt ?
Redllltpr, leder? (blad-, skrift-); jfr. og
styrer, forstander, utgiver, utfærdiger, ord
ner; blad-styrar el. blad-mejster (Lm.),
skriftstyrer.
Redatere, se Antedatere; Postdatere.
Redde (holl. og n. f. redden, t. retten),
*berge, fri, frælse (-te), *hjælpe.
Redder, frelser, *ll2elsar, o: Frelser, Be
frier".
Rede (nu ofte berede og forber., efter Tyd
sken), du(’66e), *re^(6)e, *lage, gre^e(’<le).
Gl. n. greiåa, sv. * greda, grea. »I^,eMe
skin’«. »R. op« (sæng) = *brej(d)e op,
*gjæreop. »R. mat*, o: lage (til) mat.
Også bare *rejde: «gange hejm og rej’e«.
Mk. *greje håret, °^g. garn. Rede for
sig, 3lche (f^re) seg. R. Ett (ilde) til,
re^de til, r. av. Rede en Sag, skil(i’)
gre^e. Jfr. Berede, Forberede. Mk.
grekar, m., og grejing, m., o: fimk Karl;
eg. Cn, som reder, ordner.
Rede (Klarhed, Orden), 3lcil(i’), n., greje, f.,
greisle, f., samling, f. Jfr. Orden. R.
faa paa, la skil(i’), p3, f. greje på ; (for
Andre), retlej(d)e (resleje). R. gjøre for
sig, greje f«re(7) seg, skjele(ski-). —
Flink til at faa Nede Paa Tingene,
grejsam. — Til Rede, *til rejde. 2.
(Redstab, TilbehM; i danst nuforcelbet),
rejde, m. (gl. n. reiåi), greje, f. (kjøre-,
fæste-g. ; «med gagn og grejer*). Mk.
*bunad, m., børnad(y), m., tarvende, n.,
*bejne, m., *vælde, n., *ambod, f.
Rede (fcerdig), rejdog, reM’, »re^den, *fær
dog; likefram, endefram, *grej, *bejn,
klar, sole-klar ; (Penge), *rejdep. (SjjJre
sig rede, lage seg til.
Rede (som Fugle-), rejd, n. (rejr, rej); bol
(00), n., by, n. «Humle-dv, -da’l«. Bv.
* rede. Begynde at bygge R., *bære
til rejds.
Redebon, *viljog, *villeg, s^l-mint, *buen,
*_rej(d)og. Også *sj<?l-beden. R., jwVN
lig, *jam-viljog.
Rededeie («Husholderske"), re^d)-de^
(^)e, f. 8e Redekone.
Redegjflrelfe, også grying, f., utgreiing.
Redekam, gre^e-kam’, m.
Redekone (som anretter Maden i Gjeste
bud, I. re^(d)e-kane(o’), -k^rring,
re^d-de^e, også re’e-kvii^ne (Hedem.).
I^o3 I^old. Zer Rededeie Husholderfie"
(men ,,forceldet") OF Redekone NI — pvnte
kane.
Redelig, Adeleg, skikkeleg, *tru,
*truen, Oprigtig.
Redelighed, ærlegskap, m., truskap, m.
Jfr. Oprigtighed, Mrlighed, Trostab.
Nedemsp)tion, tilbake- el. gen-kep, inlos
(n)ing; utfrielse, les-keping(-else); frælse,
«forelesning.
Redem(p)tor, *frælsar, friårer, utfrier. Tfr.
Befrier, Redder.
Reder (Skibs-), "reddar, skips-ejer. J. L.
Mk. «Have ejn rik rejdar«, o : bære Ud
styret af en rig Mand.
Rederi, re)(lar.lag(?); (Udrustn. af Skib),
jfr. ombuna(d), m. (u), ut-rejdsle, f.
Redhibere, give tilbake; ta’ tilb. (en vare,
fordi køperen med grun ikke liker den).
Dv. Redhibition.
Redigere (Blad, Skrift), gi ut (som dog
og siges om forlæggeren) , lede? styre
(Lin.), samle, ordne; (i de el. de Udtryk),
avfatte (eg. tysk). R. in (ad) absurdum
el. ad incitas, g^re (ens påstand) latter
lig; sætte (en) fast, sætte bet, *sætje i
bejt, o: i knipe, i klæmme; *skår-fæste
(o - e). Jfr. Forlegenhet», Dilemma.
Redighed (Klarhed), greMet, 7. I.ie.
Redingote, re^se- el. overli^ole.
Redintegration, istandsettelse, gen-oplet
telse, gen’(op)re^’sning.
RediVivNs, gen-op3tanden, gen-fsd.
Redmcrlt (forceldet), "gre^mXlt, «–talande
(zain tal. rent, tvdel.).
Redning, berging, n^lp: (af
rede), saging, *reMsle.
R. el. Undergang, )ir. «det vert anten
dot. el. dane», «anten vil det dZere
elder drZeste«.
Redningsanftalt, derge- el. frelse-vNllc el.
-livs?
Redningsløs, opgiven, »liv-l2ten.
"liv-laus, 2: i Livsfare. sfr. Opgive(n).
Redningsmand,
Redningsvoesen, derge-stel el. -greier?
Redoublere, tvi-Mde, nerf., ske (sterke);
eftertivlclcelig gentage.
ißcbotttc (af lat. reductus [locus], avsides
sted), firkantet «skanse». Jfr. Skanse.
Redresfere, eg. g^re ret, like igen; sætte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
