Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R - Remission ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Remission — Eendebane.
656
penges værd — at sende og det sendte) ;
sendelse, oversend.
RemissioN, Remis, tilbake-sendelse ; elter
givelse, nedsættelse, avslag ; utslettelse,
avtagende, sagtning. Jfr. Frist; Sagt-
Ning.
Remittent, tilsender, oversender; (Vexel-),
den første veksel-ejer (når v. går gen
nem flere hænder). Den siste kalles
»præsentant«, a: foreviser? Foreviseren
(av vekselen til infrielse) ær dog iblant
ikke ejer, men bare ejerens ful’mægtig.
Remittere, sende igen el. tilbake (bak
sende?; jfr. Tilbage), overgive; over- el.
tilsende (pænger el. «vel<3iei«) ; elter^ive
(noget av et krav).
Remmefnider (t. Riemenschneider), sa(de)l
makar.
Remonstrant, in-sizende, insider? (somgør
insigelse, motforestillinger), mot-stræver
el. -strevende? motlægger? (efter motlæg’,
n., o: Indvending). Jfr. Remonstration.
Remonstratiou, insigelse, mot-forestilling,
mot-stræv, inkast (Lm.), inlæg (mot den
el. den), *mot-læg. Jfr. Indvending,
Protest.
Remonftrere, genmæle, motsige, optræde
imot, tale imot. Jfr. Indvende, Protestere.
Rewonte, ut-fylling, »fulstændig«-gørelse,
ny »utrust(n)ing« ; (ved Hestfolket), til
gangs-hester (Meyer), heste-forsyning.
Remontekommission, Ke3teksp3 - nævn ?
heste-nævn. H. D.
Remontere (om Roser), gen-blomstre (H. D.) ;
(ved Hestfolket), forsyne med nye hester.
Remotion, fjærnelse, bortryddelse ; avsæt
telse, avtak(n)ing (Molb., Meyer) el. av
takkelse.
Removere, fjærne, få bort; sætte av.
Rempart, vål, hoved-v.
Rempe, se Rie.
9letn)pta§Ottt, avløser, isted-træder ? stillings
inan; *var-, vara-, f. e. var-man, -præst,
-lærer, -væljer (til storting). Jfr. *var
agn, o: Reserve. Jfr. Vikarius, Sup
pleant.
9lemp{acere, sætte i stedet ; træde i stedet,
efter-træde? feige (elter), bli efterman,
avløse. Jfr. Erstatte.
Remployere, ta i tjeneste igen, gen-opta(ge).
Remse, se Ramse.
Remuneration, tilbake-»be«taling, gen
gæld, løn, like (»få like for«), veder-lag.
Remunerere, gen-gælde, *forskylde (-e),
lønne, veder-lægge.
Ren, *re)n. *skir (3. gul, stål), skilen,
også *ne^laz; (üblandet), *klår (klåre
vatnet, kjøtet); (üblandet, oegte), *ejnsk
(en3k); (üblandet, kun af et eneste Slags"),
*ejnar (gl. n. einardr, o: enkelt); (ufor
falsket), *ægte (*ægta, *ægt — nyere
Ord"); (ren, sund, f. Ex. Luft), *rejn
dæmd. R. Gevinst, *rejn vinning. Jfr.
Gevinst. JR, PaaHaanden, *rejn-hændt.
R. af Smag, rejn-smaka. -smakande.
R. af Stemme, rejn-mælt, mots. ræ’k(e)
mælt. Bringe noget paa det Rene,
•få greje på. R. Mund holde, *være
tet(ee); halde tæt. JR. 0g ordentlig
holde fig, v©r(d)e(y) seg, vørdsle seg.
Med rene Former, *skir-lejt, *skir-lagd,
skir-vaksen. Mk. »*så rejnt som rju
kande m^ilil. Ikke rigtig V., *u-skir
(oskiren).
JRett (uplpiet Strimmel mett. toAgre, Ager
ren), rejn, f. Bare i Krist, stift. Ellers
rejne, f. Gl. n. rein og reina. Dy. *rejn
gras, o: © som voxer i Ren.
Nenaissance, genfødelse, genbyrd, gen
blomstring, opstandelse. R—N, kunst
nyfødelsen (og vitenskapens, i midalderens
slutning). Efter sy. R.-Stil, genbyrds
stil? g(j)enf»delses-stilen. Fr. H.
Renbrems, rejns-fluge, f.
Rend, et, ren’, n., dårg(o), f., derg(j)e(y),
f. I ét R., *i est (Knaste) ren. Gt R.
gjøre, f. Ex. paa Ski, take ej darje.
Rendant, regnskaps-lsrer (kasserer, kasse
rad el. re^nskaps-rad. elter H. ?. 3.).
Rende (lMe), kviste, ar (kvaste, kvaste, o;
3v. <^vi3ta), (rende — rent) ;
(-e). R. en Vlrv,
R. bort (flygte), *Bpar(d)e. Vel eg.:
vende Halen til". R. til Me til),
dsr(z))e til (ar?). 3v. dar^a, dur^a. R.
stcerkt, tZen^e (— tande), tane(ar). Ng.
strcekke ud. R. Paa Is el. Sne, se
Glide. I6K. Rende 1. 03 Rende 2. Kas
Nold. svarer omtrent til (rende —
rent). visse to «Rende" tyder nemlig
1. fftringe, 2. gyde, hcelde, 3. lcrgge op
(Vcev). I^enne (rende — rent) tyder doF
0533, 1. stMe (e3. la’ *renne, 2. stikke
(Kniv i En), 3. udvide (Plag i Bredden;
"sk^te om Udvidelse i Lcengden).
Om *renne (— ran — ronne’), se Rinde.
Rende (Vand-), renne, f., kjejle, f. (kjøjle;
jfr. *kil, o : smal Vig el. Bugt) ; (MMe
3t.),.’slå’k(o), n.; (af udhulet Stok), tro,
f., fl. trør; (VandlM, ra3, l. ; (som Vån
det treenger igjennem), læk(j)e, f. (e).
Iscrr om R., som et Kar kan sattes
under". Mk. læke-stok, o: «baulet Trce
tit en Rende. Jfr. ©røft. R., aaben,
i Isen, rå’k, f. Sv. vrak. R., udhug
gen i Is, tvest, f. Jfr. Fure. R., luk
tet, r^r, n. R. i Ager el. Eng, reste. f.,
veste, f. R., liden, i Ager, dæle, f.
R. (Fure) i Bunden af Elv, å’l, m.,
djup-ål.
9lenbebttne, skjej, n., renne-s. R., brat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
