Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R - Roden ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
670 Roden Rolig,
Roden (Gravning), ro’t, n.; (Dmixettninø),
bauking, f.
Rodevei, rot-væ’g(e), m.
Rodfrngt: Vcrzt med R., rot-våkster(o),
m., ro’t, f., røting, f.
Rodfcefte, at, *ro’t-fæste, røte (-te). Røte
seg el. rutast, o: styde Rpdder. Gl. n.
rætast. R—t, *rot-fast, r»t’.
Rodfcestelse, røting, f.
9ioi>lappt (afljugge beb Roden), hågge(o)
ned, lseile (-te), styve.
Rodkjoevle, rot-kubbe, m., o: Rodftykke af
et Trce.
Rodknold (t. Knollen), rot-knu’t, n>.
Rodlys, *rot-laus.
Rododendron, alpe-rose.
E(li)odomenia palmata, sau-så’l(o) (-sel,
-sål’); brejd-tang (»?«).
Rodomontllde, skryt, n,, skryting? (-»eri«),
skrøjt, n,, kyte, f., *ky’t, n., kyting, f.,
skrøne, f., skræp’, n. ; selv-ros. (Efter
navnet på en person hos Ariost.). Jfr.
Prakeri, Skryderi.
Rodtrcrvle, tåg’, f. (fl. tæger). Dv. tåge,
m., o: smal Kurv, at bcere paa Ryggen
(°^kipe, *kaBe, *k}æsse) ; tægje, n., Kreds
af Trcevler; tåge-korg, f.
Rodmrxt, røting, f. Se Rodfrugt.
Roe, hvid, sZ?-a««ica rapa), næpe, f.,
rove, f. (tffjcelben"). Mk. næpe-fræ, n.,
-gard, m., -kå’l, n., -rejt, m. (o : bråte, o),
-trø, n., -stap’, n. (o: kokt og sta[m]pet
næpe). 2. Roe paa Såar, rove, f.,
ru’r, m. Jfr. sv. rufva, «skorpa pa sår».
R. foette, *rure, r. seg, *rurast.
Roen, ror, m., roing, f., ro(d), m. Gl. n.
ro6r. Sv. rodd. Mk. *rors-kar, -man,
-folk; rød’, o: med *rorsfolk (Vel, ilde)
besat (Naad). R. mod Vinden, an-ror,
NI., mot-r. jfr. an(d)ov, n., an(d)øving, f.
Rogn (Trce), se RM.
Rogn i Fisk, rogn. Dærtil rogn-korn, n.,
om det enkelte æg.
RogNfisk, rogn-fisk, n., røgne(y), l. Mots.
mjølke, in., m.-fisk (*mjælte-fisk).
Rogner (-eur), mynt-klipper (d : som be
klipper Mynter, stjceler af dem).
Rlljal, kongelig. Rojalisme, konge-ven
lighet.
Rojalist, konge-ven. Dærtil konge-venlig
el. k.-sinnet for Rojalistisk.
Rok (arab. roe, .Fabelfugl af utrolig StM
relse og Styrte), æventyr-fugl ? trol-fugl.
2. Rok ( Sftindemafiine"), rok’, m.
Rvkllille, »grotte-værk», hællerværk (? av
muslinger, koraller, sten).
Rokllmbole, hvit-løk ; kærnen (i tingen),
rosinen (i pølsen), humlen? Mk. og
*lauken i laget.
Rokke (af ©tebet, ft^ttelibt, bevcege), gnætte, e
(gnete, i, knete, i, nete, i); rikke(ar),
, takke, o (ar), skuve — skauv;, ruple(ar),
rumple(ar), åte(o), ar, åke(o), ar? ake
(— o’k); kippe (-te: »stejnen kipte seg
, inkje, o : r^rte sig ikke af Pletten) ; *knee ;
(rpre), skutle(ar), romse, ar (mk. *romse
s seg, o: vende fig paa fit Leie, ogfaa
> baagne, reife fig); (ftøbe til, stytte lidt
tilfibe), *rippe(ar), skunse(ar), skjønse(ar),
*flytje (— flutte), skjæple(e), ar (»det
I gror sjældan om den stejnen, som ofte
er skjæpla’, o : skjejvla’, rumpla’, flut’«) ;
f (bevcrge hid og did), bikke(ar), vagge(ar),
rugle(ar), *rikle, *rigge, *lirke; (rive af
Lave), skreke(ar) (sv. * skrikka); (svmge
hid og did, vugge^sig), vigge(ar), *rugge,
*vagge, *rugle, *bikke, *rigle; (f. @£.
med Hovedet), vagge (H. Ibs. ; sv. vagga),
*kinke, *kinkse, kjerne (ki-). Mk. *kin
ken, kinksam, o : som rokker el. vrider
sig til Siderne. Jfr. Vakle, Gynge,
©lingre, Svaie, Vugge. Rokkes (give
efter for et Tryk), gnætte, e (— gnat’),
kvæppe e ( — kvap’), skjæplast(e), *la’kre
(likre, lukre, lækte). Jfr. Glippe. »Ejn
kan ikkje Z^NNtte det av flækken*. «Han
gnæt’ ikkje av flækken» (om foten, man
prøver på at flytte). »Det ANNt ikkje
fram», o: det gaar ikke en Tomme frem.
Snø’ en var så hard, at det Fnat ikkje
i hånom», o: det faae§ ikke Spor efter
Foden i den.
Rokke (Raja, en Fifi), skate, f. Gl. n.
skata.
Rokkearm C^jullotber"), rok-læge(e), f.
Roktedreier, rokke-svarvar, m.
Rokkehvirvel, rokke-svejv, f. Mk. og
rokke-lag, n., Portion Uld el. Lin, som
paa en Gang fcrstes til Roktehovedet.
fßoffelfe (ncrsten umcerkel. Flytning), gnæt
ting, f., gnæt’, m. aSætje båten ejn
liten gnæt fram-etter», o : stytte B. en
Smule lcenger frem.
Roktelor, Roquelaure, rejse-kjole; regn
kappe.
Rokken, rugl, n., rugling, f., skjæpl, n.
Jfr. Rokke.
Rokkende (Uftabig, ikke W, *kvæppen. R.
Bevlegelse, vagging, f., rugging, f. Jfr.
Rokke.
Rokleften, *vagge-stejn.
Roktetridse, snælde-rennel, in.
Rokke-3Eg, mari-båt, m.
Rokoko, gammel-stiv. H. P. S. R.’Stilen,
jfr. krus-stilen, -makselen, kråt(o)-mak
selen (om smaken fra Ludvig 15’s tid).
T. kraus, zierlich. Krus, n. ær Flitters
tads, Glimmer".
Rolig, roleg, *ro (*barnet er så rot’), *stil\
kjør’, *umur-laus (av umur, m., Uro,
Plage"), *lågn, o (sv. lugn), kur’ (ku’r),
kvæ’r(e), kva’r (»kvare3te natta*, beb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
