Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R - Række ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
679
Række Ræson
fold); (af Ord el. Navne), rægle (l^3le),
f., gl. n. regla, lat. regula, o: Regel;
(i Bevcegelse, fremfkridende %lot), lag,
fylgje, n., rejd, f., skrejd, f., slo(d), f.
»Han styred ud med et Lag paa firti
(o: t^lti) Lvartlette Llcide». Fr. V3. Jfr.
Klynge, Gruppe. «H lang slod med
kyr». Sv. * slod, slo. (StrFg, Lime,
lang Rad), strake, o, f.; (Breb§, Ring),
rad, f., gard, m., rast, f. («gard kring
om månen»; tan’-, kal’-3-, o: Skjcrr
gaard; fjæl’-, man-g.). R. af ©ttorbc,
3ar6.1113, -krui’, -rZep’(^), m. 9t. ttf
Hvale, kva’l-bru’k, n.; (som forfølger
en Fiskestim), kval-grind, f. R. omfatte
Melkekar, sætna’, m. R. af sammen
lagte Ting, skare, m. R. af Strom
bylger ( et Sj^stykke, som er oftrprt af
StrM"), røst, f. R. of Veifarende,
færd, f. (Østg.), rejg, m. R. el. List
paa en Vceg. som Redstaber kan scettes
Op i, hald, n. (navar-, knivs-h.); (at fcette
Fade, SBorbtøi i), rækkje, f. R., som
er sat paa en Gang. 3Zetnin3, f. *6arn
sætning. I fortlpbende R., *etter råd,
etter råke(o), *an-fares, *føre(y) tvært,
*føre ende. I 3t. gatt, *ræse (-te).
IR. Iæggef rejte(ar). Jfr. r. seg, om
Kornet, som lcegger sig paa Ågeren. I
R. opstille sig, re)3« 3e3(ar). I tcet
siuttet R. fammenhobe, *skare(ar) (som
i et Tegl- el. Spaantag). Gl. n. skara.
Mk. *skara(d), o: sllmmenfceldet.
Rcekke, at (naa), række (— rak’, h. rolc^e«),
*ua (»na botnen»); (vcere tilftrcetkelig)^,
*lNkke, *na («na te hausten»), *3la
snøret slær ikkje», o : ttaar ille Bun
ben; »vade så langt, som støvlerne
slå«); (opnaa et Formaal), *række («r.
NEM, r. fram te natta»); (strcekke), *rækkje,
rNinde(e) (»r. skin, jam»; dv. rækkjing);
(fulbføre), vinne (— van’). »Me vinne
det til kvælds». R. efter, gripe, ta’
etter, *trive etter (— tre)v); *trivle etter
R. hen til (naa, berøre), *ta(ke), næme
(-de). «Bordet tok vZe33en?. «Det tæk
bort i væggen». »D. t. op-under loftet»
«Bordet næmer bort i væggen». »Fjøl
næmde fram på beten» (i). Jfr. berøre
R. til med Nod, trejne (-te). R. Døtt
rise (— rejs). R. Haanden Vp, rette, cc
(—e) op handi. R. Tunge» ttb, rette
ut t. R. En noget (overrcekke), «lange,
få («få meg korgi»), "W (-dde), sende
(-e), rette (-e), 3ive(i’). «Han kom og
rette meg det». Oftere med et Adv.,
saasom rette fram, op». Jfr. Levere.
Rletkes ud (aabne sig, tabe sin 33øt=
ning; om Krog, Bugt, som er udsat
for ©training), *rakne (sy. rakna).
’ Mk. og rækkje, o: få til at *rakne
(«r. ut KM krok«); *dragne, tågne(o),
sle’tne(i).
Rcekkevidde, nain3. l.,rXkk)in3, f.; (Synets),
lejte, n., o : den Strcekning, som kan sees
fra et givet Standpunkt.
Rcetling (af Helleflyndre), jfr. »rZeklin3
( Hellestynder, som er staaren i Strimler
og tirret". De Strimler, som dannes
af Udkanten el. ginnerøbberne, kaldes
Rav"). Jfr. Rav.
Rcrkning (Udstrcekning), retting(ee), f.
Rlekvcerk, rækkje, f., brik, f., grind, f.,
stængje, n.. traler, f. Mk. trale-værk, n.,
o: Gittervcert". JR. ved en Trappe el.
Gang (Bro), hand-tre, 11., h.-re (-rid),
n.-rev(i), n. Gl. n. handriå, handrif.
feeling (eng. railing, holl. regelingen),
ri’p, f. (H. L.), båt-rip (J. Lic), bord,
n., æsing, f.?, o: en tfyl List paa den
indvendige Side i en Saab, anbragt
noget nedenfor Bordkanten og i lige Lime
med denne". Mk. og *laus-rip, *skvæt
rip, o : en lø Fjoel, som i visse Til
fælbe fcetteé ofcenpaa den egentl. Rift".
Rcenke(r) (t. Ranke, Fl, af Rank, eg. Krum
ning), jfr. krokar, skalke-råd, f., mejn
råd, f., mejn-spe’l, n. (0: fortrcedel.
Spil"), m.-strek, n. (i), vridor, f. pL
(jfr. Vridning), krokvejer, kroking, f. (?, o:
OmVeie"), på-fund, ræve-strek(i), n.,
lleve-krokar (Lin.), (gå på) ræye-klør,
fante-læte, n., fante-streker, kne’p, n.,
kunster, løjn-råd, f., list, f. Jfr. Intrige,
Udflugt. Anloeg til R., jfr. fante-tåt’,
m., -lag, n. I gl. n. finnes kreker, m.,
o: Rcenke, lirellllvl33 og -visi, 1., o:
rænlefulb, -fuldhed. Men i * forekommer
denne rot ikke, og Roenker, -kefuld,
-mager, «smed osv. i dansknorsken skriver
sig da vel fra tvslcen. Ordet er ovN
ftrt fra Tydst" siger Muld., Mog bruges
oftest i Plur". Jfr. Sind, List. H. D.
«lader ordet i det miQ63te lorelVdi3 gå
som godt dansk ord«.
Rcenkefnld, krokot, mejnsam, fu’l-kyndt,
svikot, sviksam, mejn-sløg, mejn-vi’s,
-klok, -vetog(i). Jfr. Snedig.
Rcrnkefuldhed, jfr. Rcenkefuld.
Ramkesmed, ræv, m., fuling, m., fu’l-igel,
IN. (o: lumst, lurende Krabat"); krok,
in., krokar, m., *mejn-krok. Mk. snare
tvare, m., @rt, som forvirrer ©agerne
ved allehaande Fordreielser". Jfr.
Intrigant.
Rcefon (t. Vernunft; Fornuft), vet, skøn;
eftertanke ( bringe En til R."); årsak,
gmn ( der var al R. til"). Han tåger
ikke mod JR. *det bit ingen ret på hånom.
Som ikke tåger mod JR.f umedgørlig;
urimelig, vrangvillig, *retlaus. Dv. *ret-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
