Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R - Ræsonnabel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
680 Eæsonnabel — Eødmuld.
løjse(rettarlejse),o : Uretfcerdighed; Lige
gyldighed for al Ret; ufornuftig Trods’
tHccfonnafiel, rimelig, billig, høvelig, skøn
som, selv- el. retfølgelig ? (rettfylgje, Lm
Konsekvens) ; sømmelig ; gavmild, rikelig
måtehalden.
SRcrføltIIeitt dom, dømming? *døming
over-vejelse ; slutnings-kæde ; vrang-vis
dom, *snare - snak, *vringling. Jfr
Sofisteri.
Rcesonnere, døme (-de), dømte(ar), tænke
t. over el. efter, overveie; slutte; ogss
= spille den kloke, gåre sig vigtig, gøre
næsvise inkast (o : Indvendinger. 3v. in
kast). R—Nde Katalog, «tankende» liste
(opskrift), o : med undersøkn. og ved
tegninger (Bemerkninger). SRcefønnere
(Gramm.), prøvende, granskende, tæn
lcende, tende. Jfr. Kritisk.
Roesonnering (Kritik), ©ver-læte, y (av
5late «ver, y, utlate sig om).
3iæfOttttør, snakker, skravl, m., *vasekop
*^auk, viin^ler, lnot3tlNv«r. Jfr. Vaaser,
Vrpvler. Enkelt man har brukt ’St. for
tenker, dømmer.
Rcrv, *ræv, e (røy). Hun-R., ræve, f.
(røve, rævje, røvje), ræv-ti’k. Som
Roevene hyle, ræve, e (røve). Med
Rcrve stal man Rceve befncere, *d’er
ræv, som ræv skal fange.
Sfotl&jæibe (Digitalis), ræv-bjølle, f. (ræv
hanske), bjølle-blom, m., finger-gul’.
Rcrvegift, ræve-kake, f.
Nltvehale, ræve-rove, f. (røvs-rove, rævje
rumpe).
Rcrvesax, ræve-glæfse(e), f. B. B.
Rcevskind, ræv-skin (r«v-s., rævja-s.).
R?be, apenda^e, o (ar), åpen-bærre, e (ar),
opdage ; vise, vitne om, lægge for dagen,
*sægje ut-av, føre ut, *bærke, e(o: gjøre
bar), klæde av; (om sig selv), skrifte.
»Hun skulde aldrig opdage ham for
nogen». Asbj. Jfr. Blotte. Blive tøbtt,
komme op. RMe ær vel eg. *røgje (røje,
sv. I^a), o: stadre, snakke meget om
andre Mennesker". Gl. n. rægja, bag
tale, Jfr. min »Den landsgyld. norske
uttale», s. 206.
Rpd, *raud (raug). R. overalt, *sam
raud. Blegrpd, raud-blak’. R.iAarerne,
*raud-gårot. R. i Kinderne, *plomot.
31. paa Siderne, *raud-sidot. R. i
Dinene, *raud-øjgd. Jfr. Surpiet. R.
Farve, jfr. Korkmos (Stenlav). Rsdt
Insekt s3>ombl’H’um Holosericum, Akarius
H)/os. f), raud-lus, koste(oo)-lus, bråe, in,,
brå-frø. «R. (rFdagtig) Stenart, raud
grjot, n. Se rsdt nb ( vise sig i en
r. Farve"), raude, ar (råde, 0, røjde;
jfr. rjode, farve rpd). Gl. n. rosa.
»D er så ful’t av bær, at det raudar på
markic. j>Han BtZend og gaper, så det
rådar(o) i halsen». 2>Soli rådar i fallet».
Med 9ftobt indfprcengt, *raud-sprængd.
Med r»de Figurer tegnet, *raud-rosa(d)
(-rosot).
Rpdagtig, *i-raud, raudleg, raudvoren, r.
sprængd. R. ©øbtjr, som fiffene cede
(ofte i Sildens Mave), raud-åte, n.
9tøb&ett (den røbfobebe Strandsneppe,
Totanus Calidris), grå-tjæld, m., kveke(i)
tjæld, stælk(e), m. (stilk). Isl. stelkr.
Redblakket, *raud-blak.
Rssdblommet, -blomstret, *raud-bloma(d).
Rgdbryftet Vippestjert (Sylvia Rubecvla),
*raud-hals.
Rgde (Morgen-, Aften-), rz(d)e(n), m. (gl.
n. rodi); (Krav,, Fargeplante), raud-farge,
m.; (Materie i Såar), va’T, m.; jfr. var,
m.; (Rpdning, UdblFdning, et Slags For
raadnelse), rsstin^, f., røjte, f., fåing, f.,
fl, f. Jfr. Rpdne.
Rodefyge ( et Slags Blodgang blandt Dhr",
£jør), raud-sot(oo), f. Mk. *raudsot-gras,
o: Lyckms dioika.
Rgdfarve, raud-le’t(i’), in., r.-farge, m.
9løbforuetf *raud-farga(d). R. Uldgarn,
løgje, f. (løje). Mk. løgje-le’t(i), m.,
o: et Slags r^d Farve; 1.-saum, o:
Udsyning, Brodering, paa Vanter (med
r^d Uldtraad); 1.-h«eld, o: Tceftfte af
farvet Uldgarn.
Rodfinnet Flodsist, raud-fjø(d)ring, m.
Rpdfifi (Hav-Aborre, Sebasles Norvegicus),
auger (-gur), m., raud-fisk, r.-fjø(de)r,
f., *klokkar ; stor-auger ( til Forfijel fra
en lignende mindre Fisk, Tindauger").
Rgdgul, *raud-gu’l.
Kpdhaaret, raud-KZerd, («oftere") r.-håra(d).
Gl. n. rau6i!i?er6l.
Jiøb^eb, se Rpdme.
Ridingo (Plukket Tougvcerk), drev? (tilfæng
hul på kanon).
Rpdkjertlet Stenart, raud-k^rninz (kv-),
m. Jfr. *raud-kjørnt (-kjønt) (-kyrnt).
llodtlsver (Blomsten), raud-kol’, m.
WfSbtOQt, raud-kokad (-kokt). R. Ost, raud
dravle, m.
iøbfrtb, raud-kri’t, f.
R»»dladen (rødmusset), *rjod-, raud-lejt,
r.-dæmd. Gl. n. raudleitr. Sy. rodlett.
R. og frcegnet Pers., raud-fræning, m.
Rfldligt Udseende have, *rau(d)e, røj(d)e.
Med r. Dienbryn, *raud-brynt.
lpdmalet, *raud-målad. Jfr. raud-måling,
o: rpd Malerfarve.
Rydme (Rpdhed), raude, m. (råde, o, råe).
Gl. n. rodi. R. i Kinderne, ploine, f.
Rstdme, at, rau(d)ne. Rodme af Und°
seelfe, verte raud i anletet, raudne i
anletet.
!fidmuld, r.-rnvlde, l.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
