Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Saccharum Saturni ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saccharum Saturni — Sagn. 683
iaccharum Saturni, bly-sukker.
lacra, helligdommer; kirkegods; guds
tjeneste.
lacruni Kollegium, kardinals-rldet.
3adel, sa’l, IN. (3a61, sajl, søjl). Mk.
Ba’l-dru^6e, f., o: ovadbpiet Kant paa
S. ; s.-knap, IN., s.-makar, s.-rej(d)e, IN.,
o: RidetK.
Sable, sale, ar.
Sflf(f)tttlt — inarakin, o: marokko-skin,
fint gete-skin. H. P. S. : gyllen-læder.
Soft, saft, l. ; ( Sulvcedste, i Madvarer"),
suft, f. Mk. *sufte, o : befugte (sv. *
softa). »Det suftar sege, o : det udsveder
Saft. Saft i Trceer, save, m., sævje(e),
f. Sv. safve. S., udvirket, lag(o), IN. :
humle-, bar-, ejne-låg. Der kommer
S. i £rceerttC, *det sævjar. Tid, da
der kommer S. i Smerne, sævje-tid, f.
S. Of Trceer ffro6e, save, ar, sævje(e),
ar. © el. Vcedske udtrcekke, vNrKe(e),
ar : *værke varter(y) or maltet.
Saftig (vcedstefuld), suftig; (feb, god til
Sul), *suvlog (jfr. Sul); (frodig, ftcerlt
Vonende), tl2u6iz (lr^), *frau- (-Fran,
f.; -eng, f. ; sv. frodig, sv. * lrauclu^,
frog) ; (lystig, morsom, drFi), 3UvIoF ("tale,
vise). ©. Mad, suvl-mat, m.
©ttftløå, *tur’, *turfængd (turfingjen) ;
(KjM), *skrin’.
©aftrtg, *fraudig, sævje-ful’. Sy. frodig.
Jfr. Saftig.
Saftrigdom, frau’, f.; (i Troe), frø’je, f.
Jfr. Skj^rhed; Sprj)d.
Saftsvulmende, saft-sprikjande. Lm.
i@ctg (Retsfag). sa’k, f.; (Skyld, Beskyld
tving), sak, f. (**give sak«, o: BejUjlbe;
jfr. saklaus, saka’) ; (Anliggende), sak, f.,
greje, f. (»hejle greja* ; «skifte-, skjot-,
skule-greja*), mål, m., mål-æmne, n.
(»bære op målet sit* ; aklage-, søks-,
tvilsmål»). Mk. og ting, m., grejer, f.,
stel, n., væ’g(e), m. : penge-, arbejds
vN^en; 3,l»vZeAen ; jord-væ’g, in. Sak
brukes og om æmnet for en Forhandl
ing", sjældnere om en grun’ el. årsak.
Sag motsat Person og Sager for Red
staber el. %ø’x, Klcrder ær efter Molb.
optaget av tysk; i dansk brukes, siger
han, oftere Ting el. TK. «Betydningen
af Gods el. Xøi er her (i *) fremmed
og hMr egentlig ikke til dette Ord".
I. Aasen. Del af en S., grejn, f. En
let S., *ej let’ sak, *ejt vandelaust værk.
Sottfleltg S., forråd, f.; jfr. »ej hardnå’t(o,
o : Npd) å bite*. S., vausielig at for.
svare, *krokot sak. Den S. er van
skelig, »d’er mange krokar og flokar på«.
»D’er hardt grjot i den stejnen*. Pen
T. er iffe snart afgjort, jfr. »d’er ejt
langt læræft I blejkje^. Det er kjcelne
S., jfr. »det tålor(o) korkje vind elder
væte*. Det gj?r Intet til Sagen, *6et
er det same; *det sakar inkje. Det er
NU en egen S», *det er nå på sin måte.
Endnu er der en S. at afgjere, jfr.
»der er ændå ej hæspe (gl. n. hespa, o :
*hæspel) til a greje*. Ens Sager staa
faa el. saa, jfr. *vend: »d’er godt å
vete, kor ejn er vend*. Røtt, Vinde S«,
*føre, vinne ej sak. Opgttie en S.,
vikle, ar. Jfr. ©bigte. S. indlede (jfr.
Sag bringe paa Bane), orde(ar): »Eg
skal orde det med Ii2noni«(o). Frem
fttfling af ett S. (et Anligg.), målbæring,
{ o: (at) *bære op målet sit. ©Ottt ikke
er uden ©. *saka’. «Saka man må
tægje*(e), o : den Skyldige nj2*be§ til at tie.
Saga ær ta(ge)t fra gl. n. Jfr. såge(o),
f., Sagn, Histor., Fortcell." og *såge
man, o : tzjemmelsmand, den, som man
har faaet en vis Underretning el, For
tcell. fra". Mk. og sægn, f., Sagn,
gammel Fortcell., Tradition", og sægn
ord, n., Udtryk el. Scetn. fra et garn*
melt Sagn. Jfr. Sagn.
Sagacitet, spore-ævne, gransker-æ., skarp
forstand, skarp-syn, gløg-syn?; gran(d)
seenhet (Molb.), gran-syn?
©agefalb, beter, f.
©ager (TK), stel’, n., grejer, f. pl., do’n
(dont), n.,6rZette, n.; (Redstaber), doning,
f., donskap, m. ; (Sager, som man fører
med fig: %øi, Varer, Ladning), føre, n.,
føring, f. Jfr. %øi. Sager for %øi,
Ting osv. regner allerede Nold. for
(nyere) tyskheter. Jfr. ©ag.
Sag(es)l?s, saklaus (dv. sakløjse, f.),
uskyldig ; *uvaldande, o : som ikke har
git årsak.
Sagfsrer, sak-førar, in. Jfr. Prokurator.
Sagfgrsel, sak-førsle, f.
Saghukommelfe (modsat Navne-, Tal-H.),
tinghukommelse? el, huk. om ting.
Saginlltion, gjødsle, f., gjøding, f. Jfr.
Mceskning.
Sagknndstab (mods. Ordk.), æmnes- el.
ting-kunskap ? Jfr. Realkundfkab.
©agf^ttbtg, sak-kjænd. I.IN.
Sagl (Vcedste, som flyder ud af Munden),
slag’, n., slæve(e), m., sikl, n., såkl(o),
n. ; slækje, f. Væsken i munnen heter
råke, m. (gl. n. hråki) ; utspyttet : sput’, n.
Sagle (flippe Vcedfie af Munden), *sikle,
slagge(ar), slæve(e, - ar) ; (om Dpde),
drøjgje (de). Av *draug. © Yver
Foderet, sævje(ar).
Sagledug, *sikle-duk.
Saglen, *sikling. jfr. Sagle.
Sagn (Historie, Fortcell.), 3Nssn(e),f., 323<0),
f. (gl. n. saga, akk. sogu), sågn(o), f.
(segn ; gl. n. sogn, pl. sagnir) ; døme-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
