Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Sandbakke ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sandbakke — Sandseløshed. 689
binde-såler (s. av læder el. træ, som med
remmer bindes til foten) (Meyer), remme
sko. Meyer.
Sandbakke (Sandklit, -brink, -mile), jfr.
mæ’l(e), m., sand-bakke, ra., -braut, 1.,
-brække, e, f., -in^l; insel dalcice, m.,
-fal’, n., sand-fal, n. ; (i en ©tøebreb),
*aur-bakke (= mæl). Fuld of Sand
bakker, mælot(e).
Sandbanke, -grnnd, ©jr, f. ; sand-»jr, f.
(oftflyllet beb en Flodmunding). Jfr.
Banke, Grus-, Udhuling; Opflylle.
SanddrN, *san’-ordig, *san-sågol, o (gl.
n. sannorår, sannsogull), *san’-talande,
san’-fær(de)leg, *san’-svallande, troværdig,
sanfærdig.
Sande, sanne(ar), jatte(ar), stadfæste, e (- e).
Mk. *sanne etter, o : tale ©n efter Munden.
Sandelig (Adv.), *sannelege.
Sandflugt, sand-fåk(o), n.
©anbfærbtg (om Person), jfr. ©anbbru;
(om Ting), *san\
Sandgrund, meget 6løb, de’g(i)-sænde(e),
f. «Omtrent som kve’k(i)-sænde«-. S. (i
Vand), sand-botn, m. S., fiad (i Strand
bredden), lejre, f. Jfr. lejr-os, m., o:
smal 9Siø med 6t#b ©anbgrunb.
©ttttb^eb, sanning, f., sanhejt, f.
Sandhede, sand-mo, m.
Sandhedstjcerlig, Ban(6)-fVr. H. D.
Sandhus, sand-hus, n.
©nnbtg, *sandot, *sandlændt, *sænden(e).
S. Sltgt med s. SBttltb, sand-våg, m.
Jfr. ©anbgrunb. S. Grund, sand-grun’,
m., sænde(e), n. S. Grusjurd, sand
aur, m. S. lordbund, sand-lænde, n.
S. ©h-nttbfcreb, sand, IN. «Ned på
sandarne«.
©onbing Cforcelbet"), Sanden, sanning,
f. Jfr. ©anbbeb.
Sandjord (fin og tør Jord, som ligner
©tpb), mo, m. Jfr. mo-jord, f., en
Jordart med fin Sand og noget Ler".
Sandkorn, sand-korn, n.
Sandlag i Jorden, sand-flo, f.
Sandmndder paa Jorden efter en Flom,
sand-kli, n.
©flttbmtt§ltng, sand-skjæl, f. Forskjellig
fra sand-mige, m. (av *mige, Visse).
Sands, sans, m. ( nb.ere Drb"), *sin’ (efter
t. ©inn): »ka sine fem sin<? ; (Vesindelse,
Eftertanke), hugs, n., hyggje, n.; (Oft
mcerisomhed, mods. Ligegyldighed), håt’,
m.; (Opmcrrksomhed, Eftertanke), «reste,
f. (dv. «,-laus, o: tan!etj2*§, uagtsom).
(Sands for Kundflab), ve’tsæmd(i’), f.
Lm. (S. og ©amting, o: Bevidsthed;
Besindelse), sans, IN., samling, f., vet(i’),
n. «Have sit rette vet». »Misse vetet*.
«Gange frå vetet». »De) hadde skræmt
vetet or hånom*. «Han var rejnt av
med vetet*. (Vcrre ved fuld Sands),
*være i skjelom (ski-) ; være vaken ? Mk.
*være va’k, *v. vaken, eg. = fri for
Spvn. (Vcere ved [fulb] S. og Sam
ling), *være med seg sj©lv. (Han har
hverken S. el. Eftertanke), han korkje
hår elder hyggjer. Jfr. ©attbfe. (Uden
S. og ©amling), vet-laus.
Sandsagn ( sandt Sagn, sandfcerdig Tale,
Fortcelling" — Uoib.), 3an’-3aze(o),
f., I: en sand el. virkelig Histor." c^l.
n. 3!N!NBaFa, sand, sandfcerdig Fortcrll."
©attbfe (mcerfe, Icegge SJtørfe til), sanse(ar),
hå (-dde), håtte(ar), huge(ar), hugse(ar),
hyggje (-de). «Han korkje hår el. k^
rer«, o: han fanbfer ingen Ting. (©.
fig, o: betcenke, befinbe sig), sanse seg,
hyggje seg ; (efter en Forvirring), hå seg ;
(komme sig efter en 2lfmagt, komme til
ißebibfttø. eb), rakne med seg, raknast med
seg, rZek^2st ined s., e (eg. rette sig op
igjen), råde med seg; (Jaa sine Tanker
rtgttg i Orden, faafom ved DbbcefEelfe
af ©øbnen"), ®r-rette seg (årækkje seg),
f]å (-dde) seg. Mk. fjå-laus, o : sandse
-10, forvirret.
©anbfeßebt(tØf syn-kværving, f., sanse-svig
(Fr. Bfd.). (Tungt ord. K.).
©attbfeebttC, anse-æmne. Lm.
©ottbfefoge ( eftertrykkelig Paamindelfe
om at vcere obmcerffom; ogsaa Hug,
©tag, Prefigen"), jfr. *sanse-kake, f., o:
en skarp Tiltale el. Paamindelse"; (fbots
vis), sending, f. Jfr. Irettescrttelse ;
Ørefigen.
©attbfetøS, *øren, *©rsk (oftere *orsken),
*ørslen; vetlaus(i’), *fjå-laus (fjåd-1.);
(forstyrret i Hovedet), *hovud-galen (hu’
galen el. gælen),. hovud-laus, -tulla’ ;
(gal); *©nen; *©r. (S. af ©raabig&eb
et. deslige), *ør (»hav-, mat-ør«). (©.
vcrre), gå i sjel-daude (jfr. Dpsighed,
Slpvhed); (gal vcere), «nast (-test); jfr.
Rase, Forstyrret. (S. gj^re ved Skrcem
fei), *vet-skræme, *vet-kvækkje. Dv. vet
skræmd, -liVNlct.
©Ottbfeløåi^cb, ørske, f.,o ørsle, f.; vet
løjse, f., u-vet, n. ; også hovud-»rsle, f.,
kvFssjel^e (jfr. Dps, TankelMhed) ;
hovud-orar, m. pl. ( !un Brugt i Dativ":
orom); (paa Grund af 2>øben§ Ncer
melse), daud-orar, m. pl. : (Forvirring),
hæl-orar(e), in. pl. (også hæl-dra: *være
i h.), svævn-orar (sømn-), himmel-orar
(av *himle, o: blunde, fatbe i SFvn).
Disse tre ord brukes bare i hensyns
formen: -orom, og navnlig om Forvirr
ing", idet man sovner eller våkner; det
første særskilt også om «Forvirring" på
grun av dddens nærmelse. Hælore(e), ar,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
