Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Seilads ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Seilads — Sektor. 695
*rope sæ’t(e). Faa S. op, segl-bu(-dde)
seg. ©trtyge S., streke(i’), ar; strike
— strejk). »*Streke seglet», »*s. pa
seglet*. Tåge S. ned, strjuke (seglet)
pl bunken. Vende S. i Krydsning,
*bære om. Dv. ombæring, f., o : det,
at «bære om«. Afftanden, hvori man
kan fe S. Paa Soen, segl-syn, f. Line
el. Toug, hvormed et S. udspoendes,
pXQte(e), f.; (fcestet til Midten af Masten,
anbragt i Seilets nederste Kant), pnar,
m. Jfr. Swft. Ring el. LMe i Kan
ten af S., Klo, f. Stang, hvormed et
S. udspoendes, pænte(e),f. Vind, som
sylder Seilet, *ejn 3031» vind.
Seilads (IV. seglation ; gl. n. siglin3), sig
ling, f.; sjømanskap. Jfr. ©øfart. S.
med tnap Vind, kjejking, f. Have lært
S., være *sj»-før (gl. n. sjofærr), hel
el. ful’-faren? (for -befaren) (el. halv
faren). Jfr. §elbefaren. Til S. ind
rette fig, segl-bu seg.
Seilbar, *siglande, *laupande (f. e. om et
sund), sejl-dyp (Molb.), *flejt. S. Strcek
tting i et SBaSbrog (som i ©lommens,
Dramselvens), sejl-led (Dagbl., norsk).
Seildug, segl-du’k, m.
Seildugstceppe, presenning, m. Holl. ord.
Seile, sigle (-de), segle, ar. 3v. segla.
S. paa Grund, *sigle fram pa. S. en
Baad suld af Vand, *segle seg ful’.
S. Kysten Op, få temen(i’) av lande’,
temje, i (-de) landet. Jfr. Sigte, me.
Fcrrdig til ot s., *segl-bud’. ©fiffet
til at s., siglande (Farvand, Ven). ©et=
lende, *sigiande. SØtarfe at s. ester,
med, n. H. Sch. Mk. *segle seg i kol,
kuldseile.
Seiler, siglar; (Seilsiib), siglar, m.
Seilivet, *sejg-liva’, *liv-stærk, *hard-liva’.
Sy. seglifvad.
Seilkant (Toug, som er tilsyet paa Kan
terne af Seilet), segl-skåt(o), n.
Seilrede, segl-rejde, m. Jfr. TNveyM
Avparat.
Seilskjpde (Hjerne paa et Seil med de
dertil foestede Reb), skaut, n.
Seire over, *vinne «ver, *vinns pa Jfr
Beseire. .
©Ciftftott (-chth-), eg. jord-skakeren, jord
risteren, o: Neptun.
Sejour. jfr. D|)^olb§fteb. .
Sejunkt, adskilt, enkelt, ene- el. fnt
stående.
Sekans, skærings-linje (Ørsted), *krys
linje (H. P
. S.), skære-linje. Meyer
Kofekans, fyllings- el. med-kryslinje?
Sekel, se Sekulum.
©efottb (lat sscunckus), (den) andre; (den)
nyeste. S.-Lientenant, unHer-I^tnant,
andre-lsjtnant?
©efønbottt, se Sekundant.
Seksndar, =bOtre, (den) andre, følgende,
næste; av andre, underordnet, ringere
rang. S. Tilstand, avledet, yngre, nyere
tilst., på andre hånd.
Sekret, lønlig, skjult, stiltiende.
Sekret (et), lmilighet, løndom, l^nlig ting,
1. sak; 1. segl, l^nse^l, en landshærres
el. dlots enskilte (private) segl.
Sekretariat, skriver-syssel, -æmbed ; skriver
stue (o: kontor*, »bureau«).
Sekretbog, l©n-bok?
Sekretion, ut-skillelse (lettere: -skilling),
fra-skilling (-else), sær-skilling (av væsker
f. e., til en plas for sig selv, ensærplas);
sundring, sondring (Molb.); det sær
samlede el. ira-skilte.
Sekretift, utskilt, uttagen (av en flok);
sær-ling, sær-sinnet (person), rar(ing);
( i en Fabrik"), inviet (I«^n-ardeider? en
av de udelukkende inne-havere av visse
I^nli3e kunst-grep ; Meyer). Jfr. Scerling.
Sekretcer, løn-skriver (Fr. H.), skriver, *op
skrivar, bok-fører, skrivar-kar(l) (1.M.);
pen(ne)-fører, skrift-f. (C. Ros., H. D.,
mots. ord-lVrer), *svars-man. H. P
. S.:
håndskriver (i likhet med retsskriver,
hærreds-, by-, tol-skr., »som jo netop
bruges om meget anselige stillinger»);
også en skrive-råd. Sekretariat blev da
handskriv» eri«. (Som M^bel), se Chlltol.
Sekt, eg. fraskåren del, avdeling, (en) av
vikelse, avvikende samfund (ni. fra et
noved-samkund); tros-, menin^s-, IZere-lass
el. samlag (Meyer), -samfund, -samhald
(-i>parti«); særlag?; eget lag, lag for sig;
(et) fra-fal’, av-fal’, (en) uttrædelse (et
kjætterlag?), en sær-tro? tru-brigd (Lm.),
sær-kirke. Fr. Ham. Jfr. Parti.
Sekterer (Tilhcenger af en Sekt), ut-trad’.
frafallen (kætter), av-vikende ; anderledes
tankende, sser-truande (1.M.), sZer-troende
(H. D.), sær-stræver? ; tros-3tlZever? Jfr.
Proselytmager og Propagandist.
Sektereri, se Propaganda og Proselyt
mageri.
©efteriff, avvikende (i meninger, især i
troen), særtroende, særtruande (Lm.);
uttrsedende el. uttrad (ni. av et samfund,
f. e. en riks- el. folke-kirke).
Sektion, skæring, in-sk., skur, sønder
lemmelse, sned (»snid«), n., opskæring,
åpning (av lik; jfr. Obduktion) ; *av-skur
(o: avskåret stykke), snej. n., avtak, n.,
avtakster, m., stykke, avdeling (hær-folk,
.soldater*). Jfr. Af,,snit". Sekttons-
M?de, avdeliugs-m. bllorgendi.
Sektor, eg. skZerer; ut’3nit- (H. P
. 5.),
) *ut-skur, m., ut-*snej(d) (stykke av en
krins, »cirkel«, mellem to av dens stråler
[radier] og duen mellem dem).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
