Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Sibilanter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sibilanter — Siderisk.
702
©tbilatlt(er), »hvisle«-lyd (*kvese-lyd?,
*kviskre-lyd ?, 2.’ Hvistelyd). Jfr. *kvise,
«Icvizke, *kviskl-e, 2: hviske. Gl. n. har
hvfsla, o: hviste, tale sagte", oghvfskra,
d: hviske.
Sibulus, »hvisling«, »hvæsing«, *kvising?
*kviskring? (efter *kvise og *kviskre).
S. »NliB, «re 5U5.
Sibnlle, spå-kvinne, -kærring, *vise-kone;
*putre-k., *fæsse-k. (e), *rune-k.; gam
melt (fælt, stygt) trol. Jfr. ©anbfigerfte.
Sibyllinst, spående, spå-, spådoms- f. e.
bøker.
Sic vol», sic jubeo; stat pro ratione
VOluntaSj »jeg vil det og dermed stop !
Min vilje er mit bevis* (el. grun). Efter
ppland.s Avis 22/z 75.
Sid, *5i6; (noget s.), Bi6voren; (lavtlig
gende!, *låg-lændt. ©tberc blive, *sidne.
Mk. liZen^e-lZepa’, -v^rra’, o: sidlcrbet;
hængje-våmba’(o), fibbuget; *sidbuka’,
-hærd, o : langhaaret, -klæd.
Sidde, sitje (— sat, setet, e’) (zitye, Bil<^e,
sikje); (dvcele, v<ere i Ro), sitje; (have
Scede i en Forsamling), Bitje; <^bo), sitje;
(holde fast, f. E. Farve), sitje; (Passe,
som Kloeder), sitje, *3tan6e. Mk. *Biye
be^ine, s. inne, s. oppe til langt å not’.
S. i tinget, i retten el. s. retten. S. med
gard og grun’, 8. i uskift bu, s. på bygsl.
Det sit ikkje længe, o: det gaar fnatt
af, taber fig snart. S. etter, o: sidde
ester; vcrre forladt. Sidde af Hesten,
*stå av h., stige av. S. Utbe med (f. ©.
Penge), *s. inne med. S. paa £ttr,
sæte (-te). Mk. og s. etter, 0 : ester
strcebe, lure paa; jfr. *stande etter, o:
tragte ester. S. sammen, have «am
sæte, n. S. ved Ells Leie, s. op-øver(y)
nåkon. Plads at s. paa, sæte, n. Sæte
er og = Adgang til at sidde: *lia’ s. i
retten, Trcrngende til at f. sæte(e)
trængd.
Siddekjcrr, *3Nte(e’)-HZel (zate-11., o). Jfr.
sæte-trængd, o: troet, trcengertbe til at
sidde.
Sidden, siting, f., (oftere) sitjin^, f., sæte
(e), f. Sæte(e), m. ær = Scrde, o :
Sagber. 2a\lft S., lang-sæte, f. (e).
Siddende Arbeide, *sæte-arbejd (setu-).
6ibbe))lab§f sæs’(e), m. Mangel paa S.,
sæsløjse, f. (e).
Side, side, f.; (Kant, Led), *side, led, f.,
æt’, f., -vende, f. (nordvenda, o : den
nordl. Side af en Forhpining"); (Ved
kommende), side. »^Xvar på si side«.
»*På mi side». »På begge lederne«, 0:
ftaa begge S. Jfr. Kant, Retning.
Side af et Dyr, ifccr Svin (ben Del af
S., som indeholder Ribbenene), ribbe, f.,
rev(i), n., Bl6e>r. Også side, f. «Kjøt-,
flæske-, naut-," sau-side«. (Halvpart),
strind, f., f., e. av en klovet fisk. S.,
som vender vpad, op-side, f., mots.
*underside. Den svage S., jfr. $3tnt
Sted. Man tog ham fra den emme
S.. jfr. «han fek det på såre-sida*.
Fjceld, som udgaar fra S. af en
ftprre Fjoeldryg, tvær-fjæl’, n. <BtVffm
fra S. i en Fjord, tvær-straum, m.
Vind fra $alftrøg paa S. af en Fjord,
tvær-skjælle, f. Til Side (tilside), *til
sides. Til S. fcette, *slå å led; (af
Veien), lleWe til side el. til sides. Til
©. tåge, take unda’. Til S. vende
(gaa ftraat), snide (— 3ne^6). Vendin
ger til S., sniding, f. Trcenge sig
fremad ved at vende S. til og gjsre
sig fmal, skive seg(P). Fald til S.,
side-fal’, n., -slæng, m. Mk. side-kåt(o),
n., -rom, n., -stejt, m., -væ’g(e), m.,
-vind, m. Paa den ydre S. af et Lem
(Armen, Laar<>t, Sæggen), utan-: utan
bejns, mots. innan-b. Jfr. utan-fettes,
om den Ydre S. af Foden, Lcrgqen,
Laaret. Paa den ydre S. af Haanden
el. Armen, utan-hændes. Ved S. af
(ncrr ved), at’-med, ut»ine6. Mk. led
kaure, ro., o: Kile i S. af et Klcrdmngs
stylke; led-kåt(o), n., lidet Aflukke paa
S. (©tberum, jfr. *led-kammer[s]), led
mur, 2: Sldemur; *led-od’, Tand i ett
Dyrefcrlde ; led-ryfte, n., o : Sidestykke i
Klcrder: led-sime, m., o: 83aaitb paa ©.
af et Seil (jfr. gl. n. Ifk-sima); led
vßss, o: Sidevceg.
Sidebaand, f. Ex. paa Sttjfb, sta’g, n. Jfr.
©tt»ttcbaanb.
Sideben, side-bejn, n., -rev(i), n. ; jfr.
Ribben.
Sidebord, lost, Paa Kant over Siden af
en Vaad for at hindre Velgernes Ind
flåa, *led-bord, med(i)-bord, skvæt’-b.,
var-b., n., laus-ri’p, skvæt’-r., dreg(j)el,
m. (drejel). Gl. n. dregill, Saanb. S.
Omfatte, med(i’)-borde (me’-bore).
Sidedal, tvær-dal, m.
Sidefjold, tvær-fjord, m.
Sideflod, tvær-elv, f., tvær-å, f.
Sidegrube (Hulning paa S. af et Dyb),
tvær-skorte, f.
Sidelinie af en Slcrgt, kvisl, f.
Sidemand (Bruds el. Brudgocks i Bryl
lup), hjåsæte-man (jåsætman).
Siden <AdV.), Bi6a(n).
Sidensvans (Fugl), silke-hale. H. D.
(forslag).
Sideretning, tvære, f., tværke, f.
©ibetrtff (©iberal), l.(af 1. sidus, Stjcerne),
stjærne-, av stjærnerne (f. e. sid. Lys,
Indst.); 2. (af sideros, Qcern^jærnhåldig;
j.-kraftig. S. Aar, stjærne-år.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
