Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Sigte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sigte — Sildig.
704
sige, *læggje til (en noget), give skyl
den for. »Dej skulde hånom fere det*.
Sigtet (el. mistoenkt) for, ’"tNnKt. «Den,
som er føre ejt K^Zen6, lian er til tie
tænkt«.
©tgte (tåge Sigte), *sigte («fremmedt lige
som ©igte, n., af t. Sicht"; jfr. fy.
syfta»), *halde på (nogen, noget; h.
nordetter, til lands = *styre) ; *take med
(»mid«), mede(i), ar. Lm. Også ældre
dansk. Av * var vel *h®ve best. Gl.
n. hæfa, o: sigte. En, som siyder uden
at f., blind-skytte (sic), m. Mcerte at
f. efter, blink, m. S. til, mejne på
(Lm. : »det er mejnt på«), gå ut på, jfr.
gå på, tyde på : (YMse vaa), stile på
(jfr. stil, f., Plan, Hensigt). Han f.
til, peker (hen) på, har for øje, mener,
tZenker på. Jfr. Hentyde.
Sigte (at), jfr. mål, n., med(i), f. ; (paa
Gevcer), fti^te, n. (efter t. Sicht, 3!
Syn); (Diesyn, i Frastand), te’m(i), m.,
temd(i), f. Faa Land i S., *få temen
(temdi) av land; jfr. få land-temd, f.,
el. -tem, m., få landkjænning. Jfr. Øine
(at). Have i S., temje (i, -de), tækkje
(-te). Jfr. £sine. %ase af S., ikkje
temje(i), misse temen(i) av, m. temdi(a)
av ; tape av syne, *slæppe augat av, av
øjgje (-de), Paa langt ©tgte, *på langt
hald. Sv. hall. Tåge S., se ©igte (at),
Sigte (Mel; rense i et Sold), *sigte.
( Fremmedt efter t. sichten, for sisten,
holl. ziften, eng. sift«). Jfr. *syfte. Se
Svifte. ©igte heter i * også bødle(y).
Holl. buidelen; t. beuteln.
Sigtelse, sækting(e), 1., skulding, f., skuld,
f., påsagn (Molb.); sak-søking? (efter
*sak-søkje og *sak-søkjar), klag, .^n.,
klage, 1., klagemål, n., kjæremål, n.
©—r (Beskyldninger), *skarv-ord. Se
Beskyldning.
©tff (Helt), si’k(n?). Gl. n. si’kr. Sy. sik.
fitbett S., skad’, m. S. of middels
Stprrelfe, røsling(y), m. (risling).
Sikter (t. fic&er): (fast paalidelig), *stø(B.
B.), pålitelig, *tryg’ (t. is, t. vefte»,
støleg (jfr. Tryg), stø(d)og (*stødig med
tydeligt d"), viB’(i’)>- (fast, som ikke vak
ler), *traust, *ste, *grun’-stø ( grundfast;
jfr. grun’ muret, *naglefast) ; (utvivlsom),
utvilsom, vitterlig, *sjøl-gjeven, *sj.-sagd,
vis’ (»det er det vissaste» ; »det skal være
deg vist*); (übekymret), *tryg", *sorglaus,
*uræd, *hug-hejl; (uden Fare), våg-laus,
fri (eld-, flod-, skåt(o)-fri), tryg\ Jfr.
Stadig. S., meget, *mejn-stø. S.,
nogenlunde, tryg’leg. Sikker paa Fo
den, stø’-føt’. S. Paa Haanden (el.
til at træffe), hand-tamd (o : vel pvet i
et Arbeide), *stø-hændt, *vis’-h., *vis-
høv, *vis’-t©k, *vis’ påhandi, *hand-vis’
(»kaste vist, hågge(o) vist«). S. i GaNg
og Bevcegelse, *stø. «St» på fotom*,
»på handie. S. iat gHBc det Rette,
*vis’-tøk. S. i en Sag, stø: »det kan
du være 8t« på* ; jfr. »eg visste det så
støt*. S. til[at ramme det, man ftgtet
paa, "°me^n. «Han er 80 m. til at kome
på det*. S. Forventning, vis’-von, f.
S. Ting, vi33e, f. Jeg vil vide noget
Sikkert, eg vil vete(i) ej visse; jfr. »*han
fek vissa på det*, o : Forvisning derom.
Tro sig f., tryggje seg, tru seg. Jfr.
Vove. Stkrere blive, trv^23t.
Sikkerhed, trygd, f., trygge, f., tryghet
(-*hejt), tryggelse (H. D. ; gl. d.), tryg
lejk, m. (1.M.); stølejk, m. (jfr. Tryg
r,eb); fåaft^eb), trausthet (B. B.), borgen
(Molb.; jfr. Garanti, Kaution, Forsikring);
(Vished, Ende paa Tvivl), vis’-mon, vis
het, visse, f. Gl. n. vissa. »D’er vissa,
ejn hæve, og voni, eM fær«. »Eg vil
vete(i) ej visse*. S. (Borgen for), visse,
f. (gl. n. vissa); ant), væd\ n. S.
paa Hus og Hjem (my house is my
castle), fred-helg (H. D.), hjem-fred,
-helg (H. D.). I * lieMkreck, m., o:
Fred i Hjemmet.
©tffer^ebéttentit, trygdar-skruv. Lm. Se
og Ventil.
Sikkert, visselege, *til vissa, *til visse;
*støt’, *traust (*Btan6e, sitje s., t.),
trv^elig (^lold., H. D.), ret’ (»e^ ve^t
ikkje ret«), *i vissa; (uden Feiltagelse),
*vis’t; (üben at vove noget), våglaust.
S. ftøa, *stå traust; (s. tro noget), ful’t
og fast.
Sikre, trygg(j)e (-de), trygde(ar). Jfr. Be
trygge. S. En noget, vilkåret"). Jfr.
Forsikre, Assurere.
Sikring af Noget, vilkår(o), n.
Sild, sild, f. (fl. sildar). Mk. silde-berg,
m., o: stor Sildestim; -gå’t(o), n., o:
udgydt Rogn af S. ; -kast, n., .la’3, n.,
-lyse, n., -no’t, f., -pipe, f., o : Svf»mme
blcrre; -rejst, n., Sildefijcel, -stå’l, n. —
sildeberg ; -tak, n. el. -tøkje, n. = sild
fiske (av ordlaget «take sild») ; -våg, m.,
o: Vig, som er bekvem for Sildefangst;
-vinde, f., o : liden SNdestim. © smaa,
rna, n., musse, f., ma-sild, f.
Silde (eg. Bi6-Ie; jfr. Bi6-en, Bi6-8t), *Bejnt,
*sidlege (3irle) "sejn-. Mk. *3e^n-baren(o),
-mågen(o), -såd’, o: silde faaet. S. no
get, i sejnaste laget.
Sildig, *3LM, 3e^n-, 8i(6)-: 3Hn-komen
(I : sildig, — som kommer sent), 3.-liavre,
m., -korn, ?: sildig H., K. (motB. *3nar
korn, m. m.), 3i’-^ro, l. Bi-rone(u),
m. (etter-ska’t, 0), I : senere ud paa Som-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
