Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Skabermagt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skabermagt — Skaglepind.
708
brejdsle, *bleje, ljo, k., ljo-få’t(o), f. Jfr.
Dcekke(n) ; jfr. og Klpv, Kl^vsadel.
Skabermagt, skapar-magt, f.
Skabilken, jfr. kvikal’, m., inau-likau, n.,
trZe-inan, nallinA-inan ; blok’, f. (hue
blok). jfr. Straamand, Skin-.
©faoiofe (Scdbiosa succisa), blå-hat’, m.,
-kal’, m., -knap’, m., -kol’, m., hatte
blom, m., busk-blom (Dr. Sch.), *skore,
*grønskol’; (Se. arvensis), raud-knap,
*dufse-blom, kålde-gras(o).
©falming («kreatur")/ skapning, m. ; (Na
turen, det Skabte), skapningen, m., skapar
vNllcet. Jfr. og Skikkelse.
SkabrM, knudret, ujævn, *snarp (dv.
snærpe på aks) ; mislig, vanskelig, farlig,
fal.
Skabsyge (hos Faar), skab-sykje, f.,
skurve-s.
Skade (Fugl), skjor, f. (skjer1 , skjære, f.
H. Werg., H. L.), skate, f. Sy. skata.
Skllde, skade, m., uha’m, n., vank, n.,
skavank, m. (3v. skavank), nieM, n.,
ulukke, f., vana’, m. (^Zere e) ulukke,
*g. vana’), under-gang, m., skår-fi’l(o),
m. (jfr. Uret); (Uheld), vå, f.; (Skade,
paakommende, Uheld), øver-gang(y), m. ;
(Fordcervelse), tjon, n., tyne, n., tjoning,
f., synd, f, («det var s. på spejelen«);
(betlageligt), synd (»6et var H s., at
han slåp; d’er synd føre [el. i el. på]
hånom [han]*); (Tab), stejt, m. ; (Men),
ækkje, n. (dærtil *ækkje-laus, o: uskadt;
gL n. ekki, Smerte); (Brcrk, Forvrid
ning), krænk, m. («Han lek ejn k. i
fotene). Jfr. Tab, Ulykke. S. i Huden,
mej(d)ing, f. S., ulcegelig, vana-bejg,
i,. Dobbelt S. og ingen Opreisning,
jfr. »d’er tvo skadarne og ingi boti*.
Dyr, fom QiøX S.. *skade-dyr. Fcrrd
el. Foretagende, som futt er til S.,
skade-færd, f. ©rei el. Angreb, forn
volder S., skade-ta’k, m. For S. fri,
snikke-laus. *»Det gjæng ikkje snikke
laust av seg«, d: det vil ikke gaa godt;
det forer til en Ulykke! Uden S., skade
laust. Det fyrer til S., det UZenL ut
på skade. S. gjøre, gjære ej ulukke.
S. el. Afbrcek gjere (iscrr om fremmede
Kreaturer Paa en Mands Jorder), skj«(d)e
(-6e). Dv. skjø(d)ing — av-a’t, n. Til
S. vlrre, nauve(ar). «Det nauvar inkje«.
Skade, skade (-de), sake(ar), grande, ar
(gl. n. Trancia; SV. granda). «Det sakar
inkje*. »D’er inkje møket, det gran
dar augo« (»det låg ejt havre-korn inni«).
(Saare), m^6e (-de). Gl. n. inei6a,
skade. (Fordcerve), dræpe(— drap). «vet
var det, som drap os«. »Dræp ikkje
rokken inin l» (Bryde, forvride), *branke,
krZenk^e (-te). Det stader Intet (siger
I.), det kan ikkje vare (»var6e«), ar, o:
hindre. Jfr. Forvride.
Skadefro, *åbuen. «Den, som fægnast av
annan mans tap, er anten fant elder
gaplen)*. Jfr. Onbstabsfuld.
Skadefryd, spot, l.
Skadefryfe, frøjse seg (-te).
Skadeild, skade-værme, m.
Skadelig, 3ka632in (gl. n. skaZ3amr), skade
leg, *åbuen. S. Handling, mejn-gjærd,
f. S. Stod, mejn-stejt, m. S. Veir
(Storm, Uveir), skade-ve’r. n., brå’t(o)
ve’r.
Skadeserstatning, 3ka6e-dQt, f. (ogsåMolb.),
s.-løn (Molb.), s.-g(j)æld (Molb.). Jfr.
Erstatning.
Skadesløs, 3ka6e-laus, *ta’p-l2U8; °>°U’3k26’.
Stadeveir, trol’-ve’r, n. jfr. Veir, forfcrrd.
Skaffe, °"la (tek’), *råde, *avle (gl. n. afla).
»Få i hop«; »f in højet», «f. ut garnet»,
»få måla’ huset«, »få skaret åkren«, »f.
nåkot laust». «Rå seg til* (med klæde[r],
mat). (Bringe til Veie), *få, fli (-dde),
la(en) få, komme med, drive op, rejse
(pænger), hjælpe (-te) en til («li. eM med
pænger») ; syte (-te) tilvirke, *værke ;
fræmkalle, vække. »La’ meg få en hæst*.
«Kom med el. lat meg la el. fin meg
ej «ks«. »Syt meg nåkon(o) tråd«. Jfr.
Beftrge. Dærtil: En, som flal flasse
lUget, Bytar, m. Jfr. forsytar, o: For
sMger. S. sig, la seg (hus, mat) ; læggje
seg til. S. langsomt, fmaalig el. med
Mflie, pine (-te). «Pine i hop«, o: spare
sammen, «P. åt seg nåkre skillingar
S. bort, ræke(e) bort (— rak), ha’ el.
få bort (vZek), skje (-66e), s. av, ut. Jfr.
Skille sig Ved. (Ide, give), vejte (-te;
vete, vette; gl. n. ve^te, o: hde, fiaffe);
(betale), utrede, le^6e (-de), greje (-de);
(spise, n. t. schaffen, o : rette Maden an),
få seg mat, *ete, «skaffe*. S. £ægebnjlt,
*gjære åt. Jfr. Fly.
Skaffer (Vicevcert, ved Bryllup, Gjoestebud),
*ki©ke-mejster.
Skafot (fr. ecnalauH), retter-ste6 ; pal’, m..
dlo6-n>’l (H. D.), dlo^ulv. H. P
. S,
Dette hja’l (gl. n. hjallr) heter i * hjæl\
m. Jfr. Forhpining.
Skaft, *skaft. S. fætte paa, *skjæfte.
Skafthnllet P«a en Dxe (DxeMe), vede(i’),
f. Av ved(i), m. Egentl. Vedrum i
Jernet".
Stage, skake (— sko’k), *sikke(ar), *skumpe,
*riste; (§ffx), *brjote, bråte(o), *skake.
Jfr. Ryste. ©fage«be (som volder Ry
stelse), skakande, skåken, skakal’.
Skage», ska’k, n., skaking, f.
©fag-etræ, bråte(o), f.
©lagte, jfr. Skaalestang.
©fagte^inb, se Sele(Pind).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
