Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Skaglestang ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skaglestang — Skamfile. 709
Skaglestang, skå’k, f. (fl. skjæker), skå
koi(o), m. (fl. skåklar), drætte, n.,
tindle (tilne, tille), f., bejte, n. (dærtil
*ejn-, tvi-, tri-b.); greje, n.
Stal : holde iS. H. P
.S.: haldeiSnde,
i age, i tømme.
Skåk, *skak’ (gl. n. skakkr), *skjejv, *skå,
vind. Jfr. Skjcev. Mk. *skak’-føt\
-K^l6, -lad’, -laBta(6), o: sijEvt labet,
-lXn6a’ (i Loenderne, om Hest), -mynt,
o : stjcevmundet, -ryggja (i Ryggen), -snud’,
-styrd, -sæt(e). S. blive, *skakkast,
*skjækkjast. Gjyre el. fcette f., skakke
på, J. Moe : «Han 3K. på nakken*.
Skakke, skjækkje (-te), *skjejve(ar), *skjejvle.
S. fig, skjækkje seg, skjejve (o : gaa
fijcrvt), skjækkjast, o: blive sijcev.
Skakke, *skakke, m., *skjækkje, f. $00’©.,
*på skakke, *på skjækkje, *på skå, *i
skå, *på snej(n), på sne(d)(i).
Ska-kning (Haldning), *halling, f., skjækkje,
f.; (Skraaplan), *sne’ (»snid*)-*flate?
(-flåte, flå’t, o). Jfr. sne-berg, -kant,
-klakje, -væg, o: stråa Bjergflade, stråa
Kant, osv.
©fafre, prange(ar), handle, h. med små
saker, skrap, drive Bkrap-Qanclel.
Skakker, -kring, Bkrap-d,aQ6lei-, -handel.
Skatt i Bjergvcrrk, nedgang? Nogle:
brøn; brøn(d)-gang (H. D.), gruve
brøn?
Skal’ (Hylster, Overhinde), ska’l, n. Mk.
*»han hadde vale’ og tok skale’«. (Skjcel),
fløsje(y), f. (Mk. fløsjast, 2: falde i
Skjcel; ficekkes). Jfr. roX"). n., o: tyndt
Skal, 608, n., "°Bkinne, f., 2: Hinde, som
ligner ©ftnb. S. (ifcer haard, som N^dde-),
skurn(u’), l. (skufm, skurme, skun’, skudn ;
gl. n. skurn); SHZeI, o: Muslingstlll,
Musling; (Skorpe), skva’l, n. S. paa
Korn, Bkzp’(o), m. Jfr. t. Schuppe.
Fri for S., Bka’i-lauB.
Skal (jeg, bu), se Skulle.
©fata eg. stige ; tone-s. ; måle-stok (på
kort, tegninger); »tlin«k»lge (H. P
. S.),
*tråppe(o)-gang, -steg(i), n.
Skaldet, skållot(o, — ska-), gla’s-sk., kol
lot, d. kullet (>den kullede Greve*),
*flejn-skalla’. Jfr. flejn, m. og flejne,
f., 2: n^gen Plet", *flejn — *snau, o:
blottet, og flejne, 2 : blive bar. S.jblive,
snøj(d)ast. S. Plet, 3ll«H(<1)e, 1., snau
flæk, in. Dy. *snau-flækkot.
Skalk, skalk, IN. ( iscer med Begrebet: en
listig Pers., ®n, som gjFr Puds el. dril
ler Folk"), prætte-makar, *skøjer (jfr.
Skjalm, Sp^gefugl, Drilleri; Spotter),
*glankar (2: Lurer, Speider, Skalk");
(efter den gamle, forceldede Betydn. af
snedig Bedrager), jfr. skarv, m., fant, ni.,
*skVjei?; også (i mindre god Mening)
fuling, m., ræv(e), m. (jfr. Krabat, Slyn
gel): (upaalidelig Pers.), fark, m., farre,
m., fant, m.
Skalk (@nbejftben af et Srjzfb), skalk, in.
Skalkllgtig, *skalkot, *prætten, *prætte-ful’ ,
*luren, lurande.
Skatteart ( ondtAnlceg"), fante-lag, farke-1.,
n., fante-tåt’ (-snyg’, m.), farre-færd, f.,
-stel’, n.
Skallenatur, jfr. Skalkeart.
Sklllkepaafund, fante-læte, n.
Skalkeskjul, påfund. Jfr. Foregivende.
Sklllkestreg(er), skalke-stre’k(i’), n. ; prætte,
f., spik’, n., pår(o), n., farrefærd, f.,
-stel’, n., pejk, n., sned(i), n., mejn
bragd, f. Jfr. spub§. «ttlæg til S.,
fante-tåt’, in.
Skalkestykke, prætte, f. »Den, som gjærer
ej prætte, skal vænte e) prætte*. Mk.
fante-INI6, f., o: uvcrrdig, usømmelig
Adfcerd"; kalke-lZeld : ineM’Ui2^6, f.,
mejn-strek(i’), n. Jfr. Skalkepaafund,
-streg. Mk. og *skarve-færd, f., siet el.
lumpen Adfcerd".
Skalle (aff!.), *skale, fløsje (— auBte: y og
u’), r«sje(y, — ruste), *rænske (rejnske,
rejske).
Skalmei (fr. chalumeau; l. calamus, Slør),
rør-flajte, »hyrde«-f.; rør-pipe (røjr-?).
Skalp, hoved-hud. I * siges hædne, f.,
hovud-flåt’, m. ogh.-tænne, f., om Skind
af et Dyrs Hoved". Om manne-hoder
ær det av gode grunner ikke brukt.
Skalpere, flå (-dde), næmlig hovedhuden
med hårluggen på. Jfr. Skalp.
Skalte (t. schalten, o: bevcege, lede, styre),
*fare med, stelle med, fåst med, rå(de)
med. Jfr. Valte; Behandle.
Skam, skam’, f., utskjæmme, 1., nid, n.,
nejsing, f., tyne, n. (for en Mand:
man’-tyne), svivør(d)e(y), f., vanhejdr,
m. (gl. n. vanhejdr), vanære. Mk. *skam
dyr(t), o: uscedvanl. dyr; *skamfere(ee),
ar, o: fordcerve; skamfile(ar), 2: forfXibe;
Bkain^o6, 2: altfor fgod til fit Brug;
Bkainkaup, n., o: et KM til Spotpris;
skam-rik, -stålen(o), -stærk, -tjuk. Jfr.
Overordentlig, Uferdvanlig. Skam, en
(noget at stamme sig over; en hcrslig
Ting), tjon, n., utjon, n. ; ( noget, hvor
ved man forringer fin Anseelse" el. *slna
minker seg), smånad, m. Jfr. gl. n. smån,
Forhaanelse. (Til) Skam for Gjernings
manden (sturvet Arbeide), hande-skam,
l. Kloedningsftykke, font er til S.,
skam-plag’, n. Det er Skam og Spot,
d’er ejt stort nid. Til S. timt, skjæmme
ut (-de). »3kj2einlne laget», o: vcere til
S. for ©elffabet. S. paabrage fig,
skjæmme seg ut.
Skamsile ssorstide), save(ar), skamfile(ar)>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
