Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Skilderi ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skilderi — Skin.
714
Drb; af fd&Ubern, ftaae paa Post, ftaae
©lilbbaflt", Molb.), vakthus. Molb.
©ftlbert, skildring, skildre-stykke, n. (Lm.);
tekning, billed.
©ftlbpobbe, skjæ’l(e)-padde, f. _ (-pad).
Opfattet som padde med skjæl på.
Iblant også skjold-padde (i dansk skrift).
Sv. skoldpadda.
©fttbpobbeffal, skjæ’l-padde, f.
©ftlbre, *skildre, *ris«e.
©filbt, se Skilt.
Stildvagt (efter t ©tinlbtøadje), *vakt,
skjold-vakt (Fr. Bfd.). (Likesom Slild
bagt brukelig både om personen og hans
gærning, om at ftaa Skildvagt?").
Stille -adskilte), *skilje (skjølje — sky —
skjulde; gl. n. skilja; sy. skilja); (skjelne),
*skilje ; (vcrre Forstjel), *skilje : »D’ æ’ kje
stort, so(m) skil’e«. »Dæ’ skile seg,
korleis d’ æ’ laga«. »Dæ’ skil’e meg
inkje». S. lll>, *læggje sunder, mots.
*1. saman el. *1. i hop (i fr. Fpie). Stilles
ad, skiljast åt. S. fro (fraskilte), *take
un6an, skræde (-de); jfr. 3Srage, Vcelge,
©ort’.’re. S. sig (affætte Ost; om Melk),
skjære seg, bræste (— brast), kymre seg,
kåre(ar). Fan til at f. sig (Melk),
bræste (-e), løjpe (-te). S. sig fra (f. E.
Verden), slå seg fra (jfr. slå seg til, o:
siutte sig til). S. sig fra et (fit) Sel
siab (el. lpbe bort af Tjenesten), *slite
laget, skille lag med, *skjej’e ut (av
*skjej[d]a, o: lpbe, vende). S. fig ved,
ha’ frå seg, *late, *1. bort (vse’^), *i. op
(nåkot, o) føre ejn, overlate, 1. frå seg;
yte (-te); skje av (-dde), f. e. kroter;
(f. E. Arbeidsfolk), *skjeje ut, *skje ut.
Jfr. Afstedige. »Eg kan ikkje late det«.
»Han læt det ikkje føre den prisen«.
©ftHefure tncllem to 9lfbefinger i en
Ager, rejk, f. Jfr. rejt, f., ? : Fure i en
Slcier, ©tribe.
Skillelinie i Haaret paa Mennester, rejk,
f., *hår-rejt, f.
SkillepUNtt, skil(i’) (skjel), n.: «I.an6-,
mark-, væ’g-skil«. Jfr. ©rænbfe.
Skilletegn, tytel, rn., skil(i’)-mærke, n.
Jfr. Tøddel.
©iillettaob i 2?ceo el. Hasper, greje
tråd, m.
Skillevei (t. Scheideweg), væge-skil(i’);
(banf!?), kors-vej.
Stillevceg, skjæltre, f., s.-væg’, m. (jfr.
Paneling); bålk(o), m., millom-gjærd, f.,
(g)jølming, m. Mk. gjølme, o: afbele
med SfteCembceg.
Skilling. Mk. «Spare skillingen og spille
daleren er ejn klejn rekneskap».
Slilsmisfe, bedre vel : *skilna’, m., skils
i»B,l(i’), n., da dette »misse« ellers ær så
fræmmedt. Jfr. Afsted. S. mellem
JEgtefolk, hjon-skilna’, m. (omsat fra
formen sjonskjylna, som ordet kar. dær
det finnes, i Gudbrandsd.). Av *hjon,
et Ze^te-par. Gl. n. hjun, hjon, 3:
Mand, Kone, Barn el. Tjener i et Hus.
Stilt (t. Schild), (forn Politi-S.), mærke,
tegn; (paaLaas), skjold, lås-s., m.; (som
SkoMllger-S.), skjold (dansk forslag),
tavle’?, 1., mærke-skjold. Lm.
Skimlet (meb Sfimmel paa), møgla’(y),
fara’, (»fardad«), *hele-grå; (meget), hy
vaksen, *ulkot. ©. blive (paa Over
flaben), møgle(y), far’ast, surkast, *mugne,
mugge(ar). Jfr. Mugne. S. (meb hvide
Håar iblandt Håar af anden Farve),
hele-grå, helot(ee) (av hele, f., Rim
[froft]). Gl. n. hela. S. Heft. i * he
len (jfr. blakken, brunen). Om dyr, som
egentl. har lys farge, men som har nogle
mørkere hår iblandt, brukes *himelejt,
himot, muskot, myrjot. Jfr. Spraglet.
*Himeblak’ tolkes således med ffimlet,
smudsblakket".
©ttmtttel, hy, n., fare, m. (»farde«), mugge,
m., mug’, n., møgle(y), f. (gl. n. mygla ;
sv. møgel), ulke, f. (av *u’l), surke, f.
Jfr. aJhiggentyeb. ©mag of fiegtyttbenbe
S», møgle(y)-smak, m.
©ftmmelngtig Skorpe (Paa Kjpd, gifl),
surke, f., eg. ©Itrtyeb.
Skimmellllg, hye, k.
3ftinmelf)anret, skå’t(o)-hærd.
2fimincil)ittbe, faune, f. (fejne).
Skimt, lyse, n., ljoske, m. (jfr. Blink,
©limt); (fvllg Lysning), skrimsle, f., s.
ljos (jfr. skremsling, y, f., o: Halv
mørke); jfr. og te’m(i), m., te’md;i), f.
(se Piesyn). Stimt i dansk skal være
svagt Skin", svag Styéning; skimt, m,,
i * ær Glimt, Blink af en ustadig Lys’
ning"; ogs. Lyn".
Skimte («lyse med fbagt Skin"), jfr- Lyse,
Glimte; ( se utydelig"), tækkje (-te),
temje (i, -de). Jfr. Pine (at), Se. S.
frem (vise sig dunkelt som i en Taage),
skrime (-de), *skrimsle. «Det skrimer»
(f&re meg). Jfr. *skrømsle(y). S. ær i
* –- «glimte, give en fiygtig Lysning":
også »lyne«. /fr. Skimt.
Skin, 1. ( det Lys, som udgaar fra et ly.
sende Legeme"), ski’n(i’), n. S. (@lanb§)
give, skine(i’), ar, sneke(i), ar. Dv. skine
brau’, d: SBrøb bestrpget med et Slags
Vcrdske, for at det stal stinne", Jfr. sneka
løfse, 3.-,,Fladbrpd, bestrpget med Raamcrlk"
(sne’k, i, n.). 2. ©. (Foregivende), læte,
f. Skin-, læst-, læte-. Uttrykkes ogs.
ved le’k- (*lejk-), skue-, spil- (jfr. Spil-
Fcegten). Den første mening av Skin
ær IlZent av gl. norsken og av *, likesom
det bare ær den, som finnes i (at) skinne :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
