Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Skjænkebord ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skjænkebord — Skjæy. 719
tneb Drik), skjænkje (-te); 3. st. i (et
Glas), slå ti (o: uti). Jfr. Traktere
(meb).
Skjcenkebord, 3lijZenk, in. Mk. *skjænkjar
== s.-svejn, o : Udstjcenker.
©fjær (ren), *ski’r (*skjær), *rejn, *klår.
S. blive (Ager), *skirne, -nast, skirast.
S. gjere, skire (-de).
Sljcer, lysing, f., jfr. Aftenfijoer, Dagskjcer;
(som i Farvefljcer, Rosenstjcer, — synl
ig imber en vis Belysning"), jfr. då’m,
IN., dæme, n.
Stjcrr (Klippe), skjær, n., flæ’s(e), fal’, n.,
båe (»bode«), m., (gl. n. boåi), ræde,
f. Jfr. Banke. S. langt ude ved Ha
vet, hav-skjær, n., *ut-sk. S., blindt,
løjn-fal, n., 1.-båe, m., båe (H. D.)
(fladt, — ,40111 i Flodtid overflyttes af
©øen"), flu, f. ; (langagtigt, under Vand
flaben), sloe, m.; ( runbagtigt, tmb steile
Sider"), stabbe, m. Rcekte af S. ttbett*
for Kysten, skjær-gar(d). Fuld af Sk.,
- *skjærot, *fluot ; (fulb af ©. og Banker,
— Farvand), *u-rejn.
©fjær (spiO»=), *plog-jarn (som skærer
va(t)nret el. »horiz.«, mens Langjcernet,
*skjæren(e) el. *ristelen, skærer ovenfra
nedover).
Skjcrre til (Trce), smi(d)e (ar og -dde),
spikke, ar (spjækle) , smokle(u) , skjære
(-skar) ; (klippe til), mejte (ar) ; (el. hugge,
med Mpie), tærje(e) (ar), *gnage, *sage ;
(hule, om Våndet), måre(o), ar. ©. op,
også flækkje (-flakte), riste (-e), rispe(i’),
ar. S. fmaat, karve (ar; sv. karfva).
Dv. karving, f. Mk. og karve-stabbe,
m. el. -stok’, m., en liden Nlok, hvor
paa man karver". Elven ffjærer sig,
e. aurar, øjrar (-te), gråpar(o), skjær (seg
in). Jfr. £rcenge inb. S. Sættbcr,
gniste (gnistre?) med tænnerne. Lm.
(Gnistre i * ær = knirke, hvine"). Pas
sende til at ffjære (Ager, Korn), *skjær.
Jfr. Moden.
Sfjærc: jtbmaalt Stykke (af en Æornager)
til at ffjoerc, span’-skur(u’), m. (o : eg.
spa’ns-skur. Spa’n, n., o: ©træfning).
©fjcerctt, skjæring, f., skur, m. ( Snit,
Maade at fljcere Paa"), *skur. Jfr.
StfxnfyfL
Skjcerf (t. Scharpe, fr. echarpe), livbælte, j
liv-gjord ; sværd-gjord, -bælte.
©fjærgaarb, skjær-gar(d), m., fal’-g.
©fjoer|ebr skirlejk, m.
Skjcerm (t. ©c§irm?), skjold (H.D.: sol-,
regn-s. ; mk. og *huve-skjold, o: Hue
skjcerm el. -stygge); („©. el. Flage af !
gjæle"), *hjælm ( ifcer en gjcelebunb at
loegge i en ©Icebe"); (S., som fecergerfor
cl. mod noget), jfr. -d^^, f., -hat, m. : i
*nnger-bjør(g), regn-hat, sol-h. (jfr. $pa* j
raftly, -sol); inll. og*skugge, m., skygge,
-*slag: lueskygge, *huve-slag; værn. I
likhet 62ei-me6 sænge-s. ? kakkelovns-s. ?
lampe-s.? vind-ø]-s. ? regn-s.? sol-s. {^a
rasol)? (Krans, — paa Planter), kvast
(kost, oo), m. S. over Skorstenspibe,
hat’, m., hætte, f.
Skjcerme (t. schirmen), værne, *værje, *live,
dække. Jfr. Beskytte.
©fjærmljbfel (t. ©djarmii^el), fægtning
små-f. (sammenstøt mell. fiender, for litet
til at kalles slag). Mk. og *baske-tak
(Lm.), nappe-tak, n. Også H. D. Sv.
nappatak. Jfr. Dyst, Kamp, Støfning,
Affære.
Skjcerpe, skjærpe (-te), kvæsse (-te), kvætje
(— kvatte), tynske(ar), o : gMe tyndere.
Mk. skjærping, o: Stjarpelse. S. fålab’
brøb, *stejkje op-atter.
Skjærtorsdag, skir-torsdag, m., *skjær-t.
©fjærl» (Übet Bidrag), skjærv, m. Efter
t. Scherf? «Mindste Mynt), jfr. kvit’,
m. (o : Hvid, i h) ; (mindste Del af No
get), måle, in., smu’l, in., gran(d), in.
(augne-g.), pele(i), in., liknelse, n., luk’,
in., tære, n., smitter(i’), in.
©fjættc^ør, *skake lin. jfr, Brage (HM).
©fjcet), *skjejv, *skak\ *skå, vind (gl. n.
vinår; sv. viud). Dv. vinde, f., ©fjæfc);
hed. Jfr. Vind, Vride. Skjcevt (Adj.,
n.), tværbejnt. Jfr. Skllk og Skråa. S.
blive, *skjejvne, skjejvast, skakkast, skjæk
kjast, varpe seg, *skåne, kaste seg, *værde
(verte) vind, v. *skak’. S. gjsre,
B^e^ve, ar (sko), skjejvle, o : rive noget
llstave, saa det bliver fEjoeijt. S. i fjtøb
derne, Lcenderne, Ryggen, skak’-f©t’,
krok-f., skak’-lænda, -ryggja. S. el.
froget Gang (©lingring), skjejving, k.,
kjejking, f., skjejk, in. Skjejk, in. og
skjejke, f. ær og en uordentlig, ftjøbeå*
lps Pers." Sten mev fljceve Kanter,
skjejvling, in. I si. Stilling fat, *skak’
sæt’(e). Jfr. ©fjcebtftaaenbe. Vant til
en ff. Stilling, skak’-snud\ Noget
Lignende er skak-k(j)øjrd«. S. Tand,
vi’k-tån’(o), f. Stjoevt (Adv.), *skakt.
S. fiyve, skjejne (-te), skive(i’) seg(ar),
skjene (ski-), ar. S. gaa skjejke(ar).
Det gaar stjcevt fr. og Krydse), *det
gjæng skak’styrt; det skjejkar, det skånar,
det skjejvar, det (han) kjejkar. S. ligge
(firaat), halle(ar). S. liggende, ftaaenbe,
•hal* : båten er hal (gl. n. hallr). S.
fe gløjre (Lm.). S. fl. til, *skjægle
til, glejne(arP), *gløse (v)rang-augom,
(vjrængje augo (til?). Jfr. Stele, Mis
unbe. S. bygget, *skak’-sæt’. S. ladet,
*skak’-lad\ -lasta, -sæt’.
Skjcev, Skjceve (Fl. Skjerver) (af f?abe)r
flo’s(u), n., 10, f., ro’s(u), n., toft(oo), f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
