Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Skjævbenet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skjævbenet — Skjønhed.
720
Mk. tov, n., teve, o: Valke. Se og
Fnas, Fnug. (Affald af Halm el. Hp),
bås(o), n. (bøs), må(d), o, n. (sv. * måd),
høj-må, n. (-mo), agner, lin-avfal.
Skjcevbenet, *vind-£øt\
Skjcevhed, kjejk, m.; (fljcev Stilling),
skjækkje, f.
Skjcevmundet, skjejv-mynt, skak’-m.
Skjcevtandet, skjejv-tænt.
Skjoevtgaaende, *skak’-styrd.
Skjcevtstaaende, led-rang(i’). »*Stå l.«
©fm&øiet, skjejv-øjgd, skiml-ø. Av*skimle,
Jfr. ©lete.
©fjøb, fang, n. B. 8., J. Lic. I Abra
hams, i Lykkens S. ; t Dalens, Jor
dens, Hav ets ©. Efter * kan hær iblant
brukes fang (B. B. : i Guds Fang":
Lcrgge Hcrnderne i Fang" —A- Roso el
innerst, nederst (i jorden, havet) el. slet
ingen ting. Hvtle i Ens ©fjøb, fang
lag, n. Splvfmykke for Brystet el.
©fjøbet, l^n^-LViv, n. Lcegge Hcrnderne
i ©v *hængje hænderne, hængjast, *sitte
og gape, hire? Jfr. og Maabe. Mk.
og IZe^^je aiarne in og late iZeke(e), o:
drive. S. (paa Klceder, at boere noget
i), skuppe, f,, blåke(o), f. >Ta(k) det
op-i skuppa (blaka), o : i det opbrættede
forklæ’ el. i skørte-fanget. S. (tilfKet
Stykke), -skaute, m., skjejt, m. S. (Seil-),
skaut, n., o : Seilets Hjerne med bet
dertil horende Toug" (gl. n. skaut).
Forreste ©. paa et Seil, *Kalz, m.
At fcrste dette er at *halse.
Stjode (1. sammenfKe), skjojte (-te); (2. til
Gn noget; Eiendom til En), *skj<?jte,
drev»3. (I^m.); *dreve bort.
©fjøbe (Dokument), skjøjte, f., brev, n.
(jfr. *breve bort), *frelse-brev.
SkjssdebarN, kjæle-barn.
Ttjstdehund, kæle-hund? (jfr. kælebarn),
kåvern(o), n., kåver(o)-hund. Gl. n.
kofan, kofan-rakki.
Skjydeslfls, u-ver(d)en(y), *van-ver(d)en,
*skjøjtelaus, *u-skj©jten, *u-kjuren, *va
den, grejn(ar)laus, *like sæl, *like glad;
(sturvet), *slarvsam, slarven; (uagtsom),
vør(d)laus (jfr. sy. vårdsløs); (ustittig),
slarkot; (uordentlig), *u-grejnleg; (uten:
lig), uhør(d)en (y, uhørjen). S. i Arbeide,
læven (jfr. læve, ar, d: kludre, fuste),
«luivezam, *slurven; (i Tale el. Arb.),
*røren, *rørsam. S. Arbeide, *slurving,
f.; (s. Fremfcerd), skjøjring (jfr. skøjre,
ar, lße blindt hen, buse frem; (f. Pers.,
i Klcrdsel el. Arb.), *slusk (han), *sluske
(hun), slarv, m., slarve, f., slurv, m.,
slurve, f., slams, m., slamse, f., slub’,
m., slubbe, f., skjejk, m., skjejke, f. ; slamp,
m., slask, m., slumse, f., sløre, f.,
sløjse, f., slumpe-rysse, f.; u-vør(d)e(y),
f. (B. B.), u-skjøjte, f., skjøjteløjse, f.,
gris, m. ©fjøbegløft arbeide, ravle(ar),
slarve, kløje(ar). Jfr. Jasse, Kludre,
Rable, ©lu^Ee. S. behandle, vanvør(d)e, v
(jfr. sv. vanvårda), van-røkte(ar). S.
behandlet, van-rli6’, van-vsrH(v), van
røkta(d). S. fare afsted, frem, rase, ar
(sv. rasa; jfr. Übesindig), slubbe(ar)
slø(d)e (-de). S. sy el. lappe, pyngje
(>6e). «Formodentlig af Pung". ©
vcere, slurve, ar (sy. slurfva), sluske(ar),
sløre(ar). S. vcere tlcedt (halv npgen),
*hypje. vv. hypje, f., o: En som klce
der fig st. el. gaar meget tyndklcrdt.
Skjsdeslgshed, u-n«ll(6)e(7), f. (un^e),
uv«r(H)3llap(v), in., kl^in^, f., slurve
skap, rn., grejn(ar)løjse, f. ; (Forsømmelse),
van-vør(d)sle(y), f., u-røkt, van-røkt, f. ;
(Ligegyldighed), u-skjøjte, f. ; (Uorden),
u-grejn, f. ; (Urenlighed), uvør(d)ne(y),
vørdløjse(y), f. «Uvørdne er ingi pryde«.
Stzodefynd, vejle, f., vank, n., skavank,
m., lyte, n., vanskje, m., orm (Molb. ;
efter tysk?).
©fjøbtting (Punkt, hvor Enderne af to
Stylter er fceldt ammen), skar, n.,
skjøjt, m.
©fj[øbfftnb,*føre(y)-skin), n. (1.M.), *bringe
s., »lang>B., *var>B., 2: vcrrgende Slind.
Skjyge, skjøkje (gl. n. skcekja), hore.
Stjpgelevnet, jfr. skjøkje-færd, f., hore-f.,
h. -levna’(i), m.
Stjpn (Forstand, Indsigt), skjøn (»skyn«),
n. ; hald, n. («have, få hald pl«), vis’
mon, m. %ov Vits.mon» Jfr. For
stand. (Tykke, Mening, OmdMme),
skjøn, n., sll^ftnin^, f., tak’(o), n.,
tak’na’, m., tåk’ning, f. «På est tåk’«,
2 : efter et lM Skj^n. Ved S. afgjstre.
skjønsame(ar) ; (ved S. bestemme, — an
flåa til et vist Vcerd, bedømme), skjøne
(ar), skjønsame, tåkke(ar). »Han takkar
det sjøl». ’Mk. skjøn-laus (taabelig),
s.-løjse, skjønog (forstandig), sk^nsaru,
skjønsæmd, f., skjøns-man, -sak.
©fjøtt (t. schon), *fager, *fin, *snild, *prud
(gl. n. pru6r), *lri(6), "°i)N’n, ven(ee),
prydeleg, *vakker (n. s. backer, sv.
acker). S. (i Sammenscrtn.) heter i *
ofte *fager-: *fager-gås, -hand (»den
vakre handa»), -huva, -side, -ståk’. Grun
meningen i alle fal ær hær — skjM.
©fjøtt(b)t *æn-da. S. gammel var han,
om æn gl., (hvorvel g. t. WieWohl).
Skjsnhed, *fagerlejk, m., -skap, m., fagre(e),
f. (fægje, f., feje), kåring (H. D.; sy.
fagring; jfr. ForsijMne), godt utseende,
*fager skapnad, vakkerhet, ve’nlejk, ra.,
finlejk, m. (Lm.) ; tint anle’t,n. ; frid’, f.,
iri(6)-Bkap, m., iriMe^k, rn. ; (Person),
finelse, n., nne-ting, n. ; dro’s, f. Lm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
