Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Skovtrold ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skovtrold — Skråa.
724
Skovtrold, skog-trol», n., gast,m., skoga(r)-g.,
dejlde-g., ropar, utbor (-»urd«). S. med
en Fod, hop’, m. _
Skovtcege (Ixodesricinus), flat’, m., *hatle-f.
(*kinne-f.).
©fofc&et: ob ©, (igjennem Skoven), skog
lej’es.
Skovvcezt, Lkc>ss(ar)-vakB, n., ve6(ar)-vaks(i).
Skovodeloeggelse, skog-tyne, n., s.-fal’, n.
Skrab, skrap, n., skro’t(oo), n., hark, n.,
harke, in., nærk, n., slark, n., ravl, n.,
ra’t, n., skarv, n., *skrat-vare, brå’t(o),
n., rask, n., rusk, n., o: Affald. Østg.
Skrab e, at, skrape(ar), rave, ar, grave
— grov), må (-dde), krafse(ar), kare(ar),
harke (gl. n. harka), rive — rejv; jfr.
Kradse); (afstrabe), *pilke, pele(i’); (for
gnide, saare), skure (seg); (give firabende
Lyd), *rikse, *rikte. S. i fig, raske i
seg. S. til ftg, skave (— skov), rive
åt seg, kare åt s. © sammen, *sokne(oo)
til seg el, s. i hop, *krafse i hop, *harke
i h., råle(ar) i h., *rive i h., *ruske i h.
S. sammen Penge (übpreSfe), prakke
(sv. pracka), ar, *prange.
Strabe (Redssab), skrape, k., p^3l, m.,
p.-jaru; (let Såar), ikr. Skrammel;
(Skjcend), Irettesettelse.
Skrabeiern, Bkrape, k. "°3krap(e)la3,
I: sidste Lces af en Hob el. Dynge
(«3Kiapela33e’ ver6alti6BtO(l)3t«): skrape
kake, 2 ’. sidsteKage i Bllgningen: (i Sppg),
sidste Barn i et Mgtestab.
Skraben, ravin^, k., u., krals, n.,
Krafsin^, f., 3krapin^, f.
Skrabsammen, jkr. Skrab ; Allehaande,
Blanding, Rustomsnust.
Skral, By.
3k121. Jfr. Skrcelling.
Strald, Bkranll, n., Bkranglin^, f.
Larm.
Skralde, skrælle (— skral’, h. skrolle1),
*skrangle, *skrungle, skramle, skrale,
*baldre; (smcelde, larme), skjælle (skjæP
— skal’ — skolle; også -er og -te).
’ Skraldende, *skranglen, -lot. S. Lat
ter, skræile-låt’, m. Jfr. Skoggerlatter.
Jfr. Larme.
Skralde, en, skrælle, f., skalle, f., smælle,
f. Mk. *kråke-smælle, gjejte-skrælle.
Straldemand. sarp(o)- el. 3^pl-akar? (S.,
n., og s., f., o: Feieflarn).
Skralden, skræl’, m., skramling, f., skraml,
n., skrælling, f., skrangl, n., skrangling, f.
Skramle,skramle, *ramle,*skrale,*skrangle,
*skrungle, *glamre (gl. n. glamra) ;
(ringle), *rangle. vv. ran^lin^, f. Skram
lende, *glamren, *skranglen, -glot.
Stramlen, skraml, n., -Ung, f., glamring, f.,
skrangling, f. Jfr. Larm.
Skramleri, -mel, Bkra’p, n., rask, n., ra’t,
n.; hus-fyl’. Efter H. D.
Stramme, flærre (flære), f., flætte, f.,
flængje, f., flæng, m., skråme, f. ©»
paa Troe, ljo’r, n. S. bibringe,
skråme(ar).
Skrammet, *rlærrot.
Skranke (t. Schranke), grind, f. (foreslåt
av H. D.), bri’k, f., balk (H. D. I* ær
bålkfo], m. Fjcrlevceg mell. to Rum).
Også traler, f. pl., trale-vNrk, n.; stZenss)e,
n., stængel, m., stængsle (Bom, Skaade) ;
(ved Trappe el. Mur), rækkje, f. Mk.
»*^an^e øver alle drilcarne», o: vver
stride alle Skranter. S. soette (©fille:
Vceg), bålke(o), avbalke (H. D.).
Skrante, *kure, mænast, hire, *talme,
(oftere) talmast, *sykjast, krokse(u),
3karve(ar), *hangle (Bv. hangla).
Skranten, barken, *hiren, skarven, *krus
len(u’?), krusken(u’ ?), kroksen(u), *kuren,
*kræksen, *krank, *krankal; *tusken,
*husken, *huskot, *tuslen, granda’, van
helsog, spiren (sy. pirug, pireleg), sjuk
leg, hangle-sjuk, *hænge-sjuk, *u-mjæl’,
ri’-hejl, o: ri’-om-til hejl el. frisk. S.
Person, hyrning, m., sjukling (-king,
sykjing). Jfr. Vantrivning.
Skrantenhed, talme-sykje, f., kranklejk,
m., ku’r, m., grand, m., mæne-sykje, f.,
van-helse, f., utrivskap, m.
Skrantesyge, hangle-faran^, m., mænsle, f.,
mænelse, n., mæne-sykje, f.
Skrantning (Person), sykjing, m., sjukling,
sygling. B. B. Jfr. Syg, Skranten.
Skrap’ ( som tåger haardt i"), be’tsam(i’),
bid-hvas. H. D.
Skråa (nordfris. siraad; jfr. t. schrage),
hal’ (gl. n. liallr), o: hceldende; (om
Marker), hallændt; *sla(d)(sla’en, sla’nen),
*sla’k (slag), *lejden. Jfr. ©fjæt). $00
Skråa, *på *sne’, *på snej», *på skå,
*på skjøns, *i skå. Paa S. gaa, gaa
firaat nedad, s. ligge (om Marker),
sla(d)e (-de), sla(d)ne(ar), lejne (-te),
halle(ar), vejte (-te). Jfr. gælbe. If.
Retning gaa, snide — Bne^6). »S. utav
vægen«, e. S. gjøte, skjækkje (-te),
skjejve, skjønse(ar). Skraat liggende,
jfr. Skrall (Skjoev). S. liggende Is,
sne(d)-klake(i), m. S. nedadgaaende,
*lang-slu’t, *flå. Mk. *fla-botn, -bygd
(adj.), -grun’ (adj.), -grynne, ri., -lændt.
S. o^job en S3jergftbe, sne(d)li’es(i’). S.
Bjergflade, *sne(d)-berg. Med f. Kant
ttlflooren, sned(i)-skåren(o). S. Stilling
el. RetN., sne(d), n. (i), snej(d), n., skå,
f. (på, i sn.).
Slraa 1. (t. Schrot, Smaakugler og lern
stumper, at afflyde), skrå, f. Jfr.
Karta(t)scher. 2. (Tobak-), skrå, f. , bus’ , m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
