Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Skrotum ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skrotum — skruer. 727
(især på fisk); liv, n., mage, m. ; kre’l(ee),
m. (især på fugl). I* ær skråt’(o) —
krop.
Skrotum, pung, IN.; (paa Dyr), pus’, m.
(eng. puiLe; jfr. fr. dourLe, o: Pung,
BM).
Skrub, skrud, m. (Llirk^’, o), *ulv, varg,
m., gråbejn, m. ; (uegentl.) tro!, n.
•Trolla har tat gjejta vår«.
Skrub, skrud, n., hog’, n., slag, n., klåna’,
in. Jfr. Irettescrttelse.
Skrubbe, 1. (Gnide, forsiide), tjå (-dde),
tjåke, ar (sv. * tjåka); (gnide haardt),
*skure, *skrubbe(ar), *rubbe, *raspe: 2.
(tugte, irettescrtte), skrubbe. Mk. hevle
(skrub-h.), *skure, *skrifte (skrefte);
(skjcende paa), *skjærre etter. Jfr. Irette
scette, Skrifte. Skrubbes (forgnaves),
tjåne(ar),
Skrubbeboer, se Cornus svecica.
Skrnbbekoft (til at gnide, sture med),
skrud’, in.
Skrubben, tjåk, n., tjåning, f.
Skrubbet, ujævn, *snarp, *rubben, Skor
pen, *skråen, *skrukken, *skrukkot.
Skrubhpvl, skluinp-Qsvei(y), m., "°nid’-d.;
mots. *slet-h. (cc).
Skrubning, rubbing, f., skrubbing. Mk.
hevling, f., skuring, f., gnu’r, m., gnu
ring, f.
Skrubsulten, *sopen. Jfr. Graadig.
Skrubtudse, padde, f., *mold-padde, gro
(fl. grer), f. Sy. padda.
Skrud, skrud, n., o: «Pynt, Prydelse".
Bv. skrud; gl. n. skn!6, o: festlig Dragt.
Et forceldet Ord, optaget af nyere Dig
tere". Molb.
Strne, skruv, m. (skru, skrue); *stak’
(korn-s. , skruv). Dærtil *skru(v)e, *skryve,
o : scette i *stak. Mk. han- og nun-sklue.
H. D. Sat paa Skruer, jfr. HK
travende; Tvetydig. Have en S. l?s,
jfr. tulle(ar), *være tullot, halv-gal (del
vis galskap), glemme med Skruer",
Skrueperfe, skruve, f. Mk. *skruving,
o: Gjerningen at strue; sKruvlaF, o:
«enkelt Skure el. Omgang paa en Skrue".
Skrue, at, skru(v)e (skryve).
Skruegang, skruv-far, n., -gang, NI., -lo
(-le, -lod), f.; gjængle, f.
Skruemoder skruv-mor, f., 2:,,V10k, hvorl
en Skruegang er anbragt".
Skruestikke (n. s. Schruvsticke), skruv-sted,
n. Sy. skrufståd.
Skrukletrold (Bcenkebider, Oniscus asellus
et Insekt), jfr. skrukke-trol’ ( om flere
Slags store Insekter").
Skrummel(,,stor, men forfalden Bygning" ?)
jfr. ruv, n., rsjve, n., Btc>r-skr^ve, n., 2
StMrelse, Vidde, Omfang". S. (Adj.
o: som har overflMg Storhed og der-
hos en pde, uhyggelig Tomhed"), jfr
*ruvsam, *ruven, *rejven.
Skrumpe ind (skrumpes, sncerpes sammen,
strumpen blive), åkrane, skrokke
(— skråk’, o), skråkne, o (skrukne),
*bo’kne (dv. bokning = skr^kkin^),
*skorpne, *skrukkast, snærpe — snarp),
snærke — snark), tværre (— tvår’),
*kværve (-de) (i hop). Jfr. Svinde ind,
Krympe og Krybe. Skrumpes (bli tørt,
§aarbt, om ©finb), skjedde.
Skrumpen, *skråen, skråkken(o), snårken(o),
skråna’, skalpen, *snorpen, *snorkla’,
*snarp, *skjædden. © Hinlle, skorpe,
f., snærke, m. (snærk). Sv. * snark.
S. Ting, skrå, f. ©jøre f., snærpe (-te),
snærkje (-te). Gl. n. snerkja.
©frup, ©fruppe, se Skrub(be).
Skrupler (I. sc?-u/)ui«s, liden Sten), *tvil,
f., tvilsmål, n., uro (i sinnet), ank, n.
(Fr. Bg.), ihug, m., *il’hug, hug-værk,
ir, m. Have © *il’hugast, atte-lete(i),
*anke, være *ankeful’, være illiuFZ,’. Jfr.
Mngsteliglhed), Bekymring, Betenkelighet».
©frttpuløå, *tvil-rådog, urolig ; *gleg’,
*gran-var, varsom, *plent, neje-regnende,
*n»^en; Bamvets-lu1’ ? Til samvet, i, n.
Sv. samvete. Jfr. Forsigtig, Ni)iagtig.
©frtttere, -tinere, *grænske, *ransake,
spørje etter ; samle røster (især ved pave
valdet)- Jfr. Granste, Ransage.
SlrutiniuM, fore- el. efter-spersel, ran
sakning; restsamling (ved val), »stemme«
tælling (o: rest-tælling). Jfr. Stemme,
Votum.
Skrut^rygget, krok-rygget. Mk. *hærde-
W’t, o: lllvskuldret, ludende".
Skryd ( en stcerk Lyd", fragor, stridor), jfr.
Straal, Brj)I, Hvinen; ( Brouten"j, jfr.
gralen.
Skryde ( gi»e en stcerk hvinende el. brø
lende Lyd"), jfr. Hvine, Støle; (Prale),
skrejte (-te), *skryte, ; sy. skryta); skræppe
(-te) av, berte, y (-te), kyte (-te), rojte
(-te), skrale(ar), skrone(ar), skrope, ar
(sy. *skroppa), *rangle, gauske(ar), gaute
(ar), skrønje(y, — brunde), *bolte, *slå
store boltar. S. idelig (el, overmaade),
*naud-skræppe, *-kyte, *-skrale. S.
meget, skor-kyte. Han stryder af sit
Eget, jfr. »han er stor hejme og liten
bortec. S. for tidlig, jfr. «skræppe av
«let udrukkete. S., jfr. og »han slær
store boltar med litet hovud*. Jfr. Prale,
(H)overe. Skrydende, *kyten. Som
gjerne siryder, *skræppen, *skræp’sam,
skrøjtsam (skryten, skrøjten).
©fraber, *skrøjtar, *r©jtar, røjte, f., *r.-kop’,
m., -stamp, m., *kytar, *skropar, *A«jsai,
boltar, m. Jfr. W^ve, f. og N^viuZ, m.
Jfr. Prater,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
