Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Skueplads ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
730 Skuepiads — Skumler.
til ska’s’, o: fare for at fe sig om. Jfr
©tirren, Gabeu; Vestuelfe, Betragtning
S., Nysgjerrig, jfr. koping, f., glaning,
f. ; (forlegen), jfr. Maabe.
Skueplads (forS3egitoen§.),lejk-vål(o). I.in
(eg. Legeplads).
Stuespil, sjun-lejk (sjon-) (Lm.), stævlejk
Lm.
Skuespiller, BtWv(e).le^2l(l.iii.),Hun.l^kar?
Jfr. Skuesftil.
©fuffe, 1. (som Bord-, Kiste-), skuffe, f.
( fremmed Form i Stedet for skuva*).
lå’k(o)-hylle, f. Jfr. By. skuflåda (læs
skuvl.). 2. se Skovl.
Skuffe, at, 1. dåre, ar, *narre, jfr. svike
(— svejk; svigte). 2. (stovle, MUge),
måke, o (sne-, ljHBe’; maage"). P- A.
Munch, J. Lic, A. Bang. S. bort,
måke ut, strænde (-e), skjere (-te). Jfr.
Skovle. Mk. BtlNnHe-rnV’li(v), f., o:
sammenstuffet Dynd, Sple. Skuffende,
falsk, *fu’i. Med (af) f. Lighed, *nav’
lik. *Dej var så n., at —«. Skuffet,
*narra’, *6sra’ (ikke f. el. narret, u-dåra’,
jfr. Tjent), *lang el. *fia’t i anletet;
(flau, fybmtyget), ångel-sår — i>ongul«
jfr. Skamfuld ; (ved at savne, hvad man
havde gjort Regning paa), op-råd’ (føre
båt, f. salt). S. stemt, *nase-brænd. S.
blive lcenge, pinast. Skuffede Forhaab-
Ninger, Harane voner. Lm.
Skuffelse(r), inbilning (1.M.), narri, n.,
synkværving, f., a’p, n., smejt, ru., va’m,
n.; jfr. og mis-ta’k, n., mis-rekning, f.
SBifc Tegn til S., *verde flat i anletet,
bli lang i Ansigtet".
Skufning (f. E. af ©ne), måkstr, m.,
måking(o), f.
Skulder (t. ©dilter), aksel, åksl(o), f.
(*aksl, fl. *aliBier); nNI(6), f. (o; ifcer
den øbre og bagere Del af ©.). Fit.
hær(d)ar. Gl. n. herdr. Sv. hard. D. *
hærde (H. D.). Skulder» (i sammens.),
*aksle- el. hær(d)e- : *akle-bejn, *hær’e
blad, hær’e-brejd, *hær’e-top’ (på kloten,
o. «Skuldrenes Forhpining ved Bov
bladene paa et Dyr. I danst * Hoerd
tOp". Gaa S. mod S., *gange jam(n)-
NXl6a’. Mk. nZen^e-QNr6a’ og hærde
lu’t, o: lavstuldret (lutende), Lyfte op
paa Skuldrene, aksle(ar). Trcekte paa
S., skjote på hærda(r)ne (dv. hærda
3lcat, o), aksle seg («akslene på sig«.
J. Moe). Sv. axla sig. 23ære (ride)
paa S., *bære (ri’e) hegan hest (en lek).
(I Holt gjort til r. *haukan-hæst).
Skulderblad, hærda(r)-blad, n. (gl. n.
heréarblad), hærde-blad (H. D.). Mk.
hærde-skaut, n., Hovedklcrde, som rcrkker
ned over ©.; hærde-skin, n., Slind at
Iceøge over S.
Skulderbred, hærde-bred (Molb., H. D.),
*hærde-brejd (gl. n. herdibrejdr). Mots.
*mjå-hærda’.
Skulderrem at bcere el trcrkke med, sele(e’),
m. (vas’-, kjælke-sele); (paa Randsel,
Skrappe, Pose), fætel(e) (fatl, med fit.
fatlar for bægge), m., sned(i’)-f.
©fulberto^) paa Hest, se Skulder.
Skuldertrce i Hestesele, høvre, n. Mk.
taum-stol, in.
©I«lbertræ!f se Skulder.
Skuldre Clægge paa el. ved Skuldrene":
Gevcer), aksle, ar (H. D.). Sv. axla –
d. skuldre ær »l^ral6la6t«.
Skule ( siaa Pinene ned"; n. s. schulen),
(v)rængje augo’, *skumle (skulme); skjejve
el. skjækkje på augo, *skjægle til; (stotte
som af Mistanke el. Frygt), stæle(e) seg
til å sjå, *skjægle til. Jfr. ©lotte, ©fele.
Skulke, 1. ( gaa ffulenbe el. fiamfulb bort"),
myte seg (-te), m. seg av, smite (— smejt),
*skulke, mutre(u’). »Han smejt seg unda«.
Jfr. Lrste sig, Lure. 2. (hemmelig und
brage sig, f. Ex. Skolegang), skulke.
Skulle, at, skule (— skulde, h. skult).
Der sial meget til, *det vil møkje’ til.
Skulle el. Skuldre (Flyndre), skuldre, f.
©futyftt (lat.), har stukket (billedet).
Skulptor. billed-hugger, -skærer, -stikker.
Skulptur, billedhugger-, -skærer, -stikker
kunst (el. -arbejd). S. MufeUM, billed
gård. H. D.
SkUM, frau(d), f., skrau(v), f., skum(u’), n.
(n. t. Schuum). S. paa $1, «verlZete
(v), f. Eg. = lovtale, da skum på el
ær anfeet som Tegn paa en vellykket
Brygning". S. om Stavnen paa en
seilende Baad, tryne-mjøl, n. (i spek).
S. flffcette, skrau(v)e(ar), skume(ar),
skumast, lr^je (-de), fraue(ar). Jfr.
graabe. S. tygge (om Svin, Hefter),
tyggje mo, t. frau (o -. tygge Fraade),
skum(?). Af S. ganske bedoektet, *skum
støjt’. Lag (Dcrkke) af S., sliuin-110, f.,
-flågge(o), f. fitbett Hob flf S., skum-
Hot, IN.
Skumagtig, *skumfængen, *skurnen, skum
leg.
Skumbobler paa gjoerenbe Pl, *mari-auge.
Stumdyr sKcacka), trol-k^e, f., trol
spyt’, N.
Skumdcekket af Sved, skum-svejt.
Skumhvirvel ved et Vandfald, våde(o)
kal’ (vou-kad’), m.
Skumle («laste, dadle, af Avind og uden
gyldig Grund, gjennemhegle, fortale"),
jfr. *mutre, *mulle (-te), myte.
Skumlen, jfr. *mulling ( Hvlsten"), myting,
f. (o: Luren, hemmelig Gang").
Skumler, jfr. ravtin^, m., o: @rt, som
holder sig stjult". Sammenhænget kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
