Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Skvulpen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
732 Skvulpen Skydebue.
(av *båre), slumpe(ar), *skvinkle,*skvælpe
(klukke, om Vcedste i et Kar), sukke(ar)
sukle, BUsle(u’), 8ka1e(o), 3vaklce(al-). Jfr
Sptabpe. S. ftcerft (gaa i ftærfe Bølget)
bauke(ar); (i korte, Ujætme Belger), krakke
(ar); (i small Bølger), *bærle. Dy. krak’,
n. — Krap’-B^, m., 0: rast Og ujcrvn
Bølgegang som i en ©trøm. Mk. båre
skål(o), n., o: Velgernes Skvulpen.
Skvulpende Lyd, se Skvulp.
Skvulpen, skumpling, f., skva’l, m. 03 n.,
bærling, f. (av *båre, Bølge); (om Lyd),
slump, m., skå’l(o). n. Jfr. Pladfien.
Skvulperum i et Kar, skumplar-rom, n.
©føær, se Skvare.
Sky (t, scheu), (frygtsom), *skyg> (sy. skygg),
*BllVl’, "°B^2ei’ (gl. n. skjarr), *skvætten,
*skvætsam, *støkken, *var (»ejn v, fugl»),
*kippen, *kvækken, *kvæppen ; spræk
(om dyr). Gl. n. sprækr, raff. 3v. *
spraker, munter. I sammens, (om men
nesker), -styg’: «folke-, man-, tvær-s.»,
o: folkesty, uselfiabelig. Jfr. Frygt.
(Bange, forsigtig), *va’k, *va>r, *skvætten
(om dyr). Asbj. (Bange for at blive
greben, ifær om Heste), *take-skjær’ (ta’k
skyr). (Let at strcrmme), se og Skroemme.
Noget f., skjæ^leg; (meget s.), *hovud
skjær’. ©. blive, skjærrast; (s. gjøre),
skjærre (gl. n. skirra).
Sky (afholde sig fra, afstrcekkes fra), ø(g)je
(-gde), Vsr(6)e (y, -e), vægje, -de (’dan
©gjer, vør’er ikkje, kvat han gjærer»),
sky (-dde). Nyere Ord". T. scheuen.
Sky, en, sky, f. S., liden, tove(oo), m.,
sky-tove, m., sky-dot’, m., s.-floke, m.;
Cifær om o^trælfenbe S. i Horizonten"),
tarve, m. (dv. tarvot, 6eftrøet med"
tarvar). Skyer, rflde, himmel-råde(o),
Ul. S., smaa, adspredte, mål(o), f.
(jfr. sv. moln). Dv. malen, o : tyndslyet.
S., tyt, mprf, sky-hause, m., hause;
styk, med rpdlig Farve), rauH-lnoe, m.
S., (meget) tyud, slime, f., hirne, f.,
hi’m, m., tå’m, n., 6Ninde, f., 2eMe, f.,
musk, n., græme, f., græ’n, f. (o : Tcrppe) ;
(tvnde, blege), blejk, f., glæme, f. Med
tynde S. (om Luften), *slimot. Skyer
(el. Taage) i Fjoeldene, tose, m. (00).
S. med SWettemruw, jfr. Himmel. S.,
samlede t tcrtte Banker, boue-^. Mk.
dotte-ve’r, n., o: Veir med tcette Sky
hobe og klare Mellemrum. Jfr. Vanke.
S., som ere vidt udspredte i smaa
runde Pletter (o: ©l^bæfle, fammenfat
af mange rundagtige Smaafiyer), *loZn
sky, f., *Zepie 3. Smaaslyer, som ad
fiilles med smale blanke Striber, rikke
sky, f. Uveirsstyer og Ilinger, som
formørke Luften, himmels-kov(oo), n.
Sky, som ligner Koraller, kaure-s., f.
Skyer blive, skye(ar), skyast: »det skyar
op« ; (trceffe op med smaa S.), målnast(o).
©ftjerneé Stilling og Udseende, sky
lag, n. Klynge af smaa S., sky-floke,
m. Lag el Rcekte of S., sky-lag, n
Lag af tytte S., botn, m., sky-botn.
Bevoegelfe i S. af Vind, sky-dråt», m.,
-dråg(o), f. For Skyer.frit, himmels
bært(e); (af S. fulb), skyot.
Skybanke, sky-bakke, m.; (over Havet),
*k2v-dalcke ; (lang, i Horizonten), tose,
m.; (lav, i Horizonten), sky-rejne, f.
S. over Havet med Nordenvind og
taagtt Beir, ho’m(u»)-bakke, m., av
hom(u’), n., mør! Luft. Gl. n. hiim,
TusmMe.
©ftjbc (ncermeft: give og gjøre Fart), skjote
(— skaut) (skjøte, skyte). Mk. »*s. luka
føre gluggen» ; ,8. spjældet in« ; ,3. tiin
ber ut fore bakken». »BHot meg øver
eivi, sundet». »S. aks, knoppar(u),
røter». »S. rukkoi på skallen»; »s.
kry’l på ryggen». »S. isen», »s. hamen»
( 0M Slanger"). ,8. kalven, følet» (jfr.
Abortere). »S. e^ pil, kule». ,8. ejn
fugl, lejn«. ,3. ejt hå’l(o) i H skive».
»S. fjøler i hop« (jfr. Fcrlde; Fuge).
»S. garn», 0: tilflhde, lcrgge paa; »s.
til*, o: give Bidrag, *3. saman. ,8. til
vitnes, til provs, *til skjæls*. »Det skaut
op atter or sjøen». «Graset skyt op or
jordi». «Skogen hæve skåtet(o) op atter».
»Næset(e) skyt ut i fjorden». «flodi
hæve skåtet«(o), om hpi Flod. S. bort,
skyve. B. B. S. fremad, sku’tle(ar).
S. lidt frem el. tilbage, ake (åke, o),
åte(o). Jfr. Rokke, Flytte. S. noget
frem (uden at løfte det), føre (-de),
*skuve(ar), *yte, flytje — flutte). S.
fro fig, sku(v)e (skyve); mk. og *skumple,
*3k^ote, *7te (dv. 3lluvin^, BkumpinA, f.);
(s. bort Kort t Spil), *sake (sy. saka),
jfr. *forsake, 0: afflaa et Tilbud. S.
ind imellem hinanden, Bkutle(u’), stokke
(ar): ,3. kort». S. til Side, *skrej(d)e:
«skrej låka ifrå!» Skudt til Side»,
orskåten(o), «orskild. ©fJtbt iEn (hjerte
studt), jfr. fjetra? klomsa(u)? forfjetra?
Skyde (OOEe) fort op, *strante. S. ud
(som Søb), *sPrætte. Skydende langt
(om Gevcrr), *lang-skjøjt; (st. sikkert),
*dejn-Bk^ft (gl. n. beinskeytr). Noget,
som siydes sammen, ind til, -skå’t(o):
,*s2man-, in-, tii’3.«. Sted, hvor noget
fremstydes, skå’t, o (timber-), laup, n.,
løjpe, f., kast, n., rensle, f. Lag, Rcekke
af fammenfludte Ting, skåt(o), f. E.
en Stavlcengde i en Hcesje. Mk. og
golv, n.
Skydebane, skå’t(o)-skjej(d) (1.m.), -plas’?
Skydebue, skå’t(o)-båge(o), m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
