Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Slugen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slugen — Slutning.
740
glæfser det i seg*. «Hækse maten i
seg«. S. noget, som er for stort el. for
haardt til at glide ned i Svcelget,
*svælgje i sproi, *s. i halsen, *sætte i
halsen.
Slugen, 1. hæksing, f.; 2. (som fluger,
slugvorn, flugenbe), sluk, *gløjpen,
*håsken, *hæsk(e), *ræven, *hæken,
*glup? (o: glubst), *ål-æIt.1t. Jfr. Graadig.
Slughals, jfr. ssi^p, m. (av gi^pe, o:
fluge), ov-nøjte, f., ov-etar, m. Jfr.
graabfer. Mk. »han å’t både råt’ og
råte’(o).
Slugvom, jfr. Fraadser.
Sluhet», *swx6, f. Gl. n. 81<X56.
Slukte, sløkkje (-te) (slækkje). Gl. n.
sioicicva. Bv. Ziaolca. Slukkes, støkke
(— slak’ — slakke’, o), slåk’ne(ar). Gl.
n. slokna. Sv. * slokka.
Slukker («Branbsvend"), sløkkjar.
Slukkevand, sløkkje-vatn.
Slutning, sløkkjing, f.
Slukøret (med nedhcengende z2rer), la’p
øjrd, lav-ø. (av*lape, *lave, hcenge staftt
ned"), Jfr. sv. sloka, «nedhanga slapp«.
(Flau, ydmyget), ångel-sår(o), eg. saaret
af Angeln (om fisk).
Slummer (t. Schlummer), let søvn, blund,
blunder, m., svævn, in., dorm, m. (Ltn.).
Jfr. DM.
Slummerdrukken, jfr. *svævn-øren (sømn
«ren), svævn-rusk(j)en. Jfr. D))sig. Dær
til svævn-ørske, f., *svævn-orar, fl. Jfr.
<Søbn (Forvirring af S.).
Slump ( Mcengde, Kvantum"), slump, m.,
klat’, m., dank, IN., sope, f. (o : noget
sammensoftet): *hejle sopa (ikke soppa
el. suppa) = *hejle smælta. © lide»
(Rest, Levning), skyld, IN., skvæt’, m.,
dåg’(o), m., skjærv, m. (mk. skarve, ar,
o: dele en Slump), såpe(o), m. Paa
S., *på slump, på ejt rå’m, på ejt rå’k,
n., *på ejn 6e^s (»det gjek på ejn dejs« ;
jfr. «lat det nå rykkjasu), *på ejt gisse,
på ejt ru’s, på ejt hit’. SJloal Paa S.,
gisse-mål, n. Mk. gisse-mil, f., -time, in.
(mots. klokke-time). Kast (med Garnet)
paa S., vone(-ar)kast.
Slumpe til, *slumpe, hæppe til (ar),
vingle(ar), smikkast, *råke til, *skure,
hæmre(ar), druse til (-te), ruse(ar og -te).
Sv. rusa; gl. d. ruse.. © uheldig til,
sløsne(y, -ar), gjære ej sløsne. »De’
swziia’ så til«. Av 3wsen(y), o: uheldig,
— som stumper til at gjFre noget Galt.
Gl. n. slysinn.
Slumpelytke, slumpe-lukke, f., hæpne, f.
Slumpeskud (forn kun ved en Hcendelse
trceffer), råm-skåt(o), n., slumpe-s. Dært.
*råm-skyttar. Mk. Held til at troeffe,
rakna’, m.
Slumpefmed (forn kun af og til gjør godt
Arbeide), råm-smed, m.
Slumpespil, våge-spe’l, n., -stykke, n.
Jfr. Slumpetrcef, Vovespil, Hazard.
Slumpetrcef, slump, m., høve, n., slumpe
høve, s.-råm, n., hæp’, m., blinde-kast,
n., sløsn(y), vågna1, in., va’m, n., våg,
n., vingl (vingle), n. (»ej «vingle gange),
ru’s, n.; (belbtgt), hæpne, f. Jfr. Lykke.
Mk. *hæppen, o : begunstiget af et hel
digt Lykketrcef. Forhaabninger, som
kun beroer paa et S., vingle vo’n, f.
Jfr. Lykketrcef. Paa S. beroende,
*råken.
Slumre (crldre dansk stumme), *dorme,
*blundre, *slumre. ©. ind, søvje(y), ar.
Av *sove. Gl. n. syfja, blive spvnig.
Slunken, *svang, mager, *slåkot, *slåmen,
ulænkeleg. S., lang Figur, ulænke, f.
Jfr. slak, m. og slake, f., o: lang og
mager Krop.
Slunte, *slunte, *sluntre, slætte(e, - slat’),
*slarke, *drive, *slænge (slang, o), *ræke
(— ra’k). »Han gjek her og slat ejn
hejl dag«. Jfr. Ledig gaa, Drive.
Slup, slu’p, m.
Slurk, slurk, IN., su’p, IN., svælg, m.,
såpe(o), m., støjt, m. («take seg eM s.«)
Jfr. Mundfuld.
Slurke ( s»be i store Drag"), slurke(ar);
supe (— saup — såpet, o), d: tage en
og anden Slurk".
Slurv, en, rusk, m., slarv, m., slarve, f.
Slurve, *søle, søjle (-te), *rote, *slarve,
*slurve. Jfr. Jaske.
Slurveri, jfr. Slusieri.
©tuff (Pers.), snye, f., uvørde(y), f. (B.
B.); også *slask, *slarv, *slark, *slub’,
*slainp, blårus. (Hunkjpn), slarve, sludde,
slamse, slunse, slumpe-rysse ; skjet-su
(ski-), o: en ©lufte.
©luffe (arbeide fijpdeslpst), klusse(ar),
*klunse, *slurve, *slarve (sy. slarfva),
skjådre(o), læpe(e), *slabbe, *slamse,
*slubbe, *ruske, *rote, rafse (sy. rafsa).
(Vcere skjj^desl^s el. senfcerdig), søjle (-te)
(*søle). Sy. sola. D. søle. Jfr. guffe,
laste, Kludre.
©lufferi, jfr. klu’s, n., klusing, f., uvørde(y),
f., *roting. Jfr. Flikvcerk, Lapperi.
Slusket, læpeleg(e), læpot, ruskjén, *vaden,
uvørden(y), vør(d)laus(y). S. Arbeide,
*van-gjærning. Jfr. Skjpdesl^s.
Slutning, slut’, IN. (slu’t), slutna’, IN., ende,
n., endskap, in., *ending; ned-lag, n.,
ut-fal’, n., ut-gang, m., lykting, f.;
(Übfalb), endelykt, in. (gl. n. endalykt,
f.); (Ende, iscer paa et Arbeide), trøjt,
IN. «I trøjten»-, o : i Slutningen. (Seneste
Tid), si(d)kast, n. »*På sikaste(t)«. På
sikasten. H. D. Til Slutningen (helt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
