Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Smerte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Smerte — Smuds.
746
lidende), vZerHande, lidande. N!ed ©
sårt: »dej angra’ s. på det*. S. fOO,
*få sårt, o : saa ©tøb, Slag, faa at det
fmerter. S. formilde, jfr. Lindre; (S.
ftle), værkje (-te) (gl. n. verkja; sv.
varka), *ha’ vondt, gjære vondt, være
så il(le) i el. av (i magen el. av tanne
værk), være sår (i foten el. handi). »D’er
bætre å værkje i handi æn i hugen».
»D’er sårt når ejn tZek(e) pa». »Eg gjek’
og vZer(k)te l»re(v) det længe*. S. gjøre
(gjøre onbt), *sårke. Lide langvarig S.,
pinast. ©tør ©. lide, vånde sig. Sy.
våndas. ©. ttbljolbe, *lide. «Han iek
lide føre(y) det*. »Dej have ledet(i)
mangt*, Han cendser ingen S., jfr.
»han vørder(y) korkje styng elder støjt*.
Behandle En faa, at det smerter, *gjære
sårt.
Smerte (volde Smerte, gj^re ondt), værkje
(-te), *vsere 82l(t), svide (— svejd) ;
(svie), *elde, *brænne, grave (— grov) ;
(som af det, der har skarp Sugt el. bit
ter Smag), rine (— rejn); (stikke), nite
(— nejt). Dv. net(i), n., niting, f. Jfr.
©ting, Stikken. Mk. og pine (-te), o:
martre, plage, og *pinast, lide langvarig
Smerte. «Foten værkjer el. det v. i
foten*. «Det elder i halsen*. »Det rin
op i naserne». »De’ rin i nave» (hovudet).
»Det græv meg føre bringa*. Jfr. Ulme.
Det smerter, det gjær1 vondt, *det bit.
»Han fek av det, som best bejt*. 85es
gynde at s., *såme. S. idelig, ejn
vZerKje. Smertende, noget (M), sir
leg. Jfr. j2mfindtlig.
©mertefulb, *værk-ful’, il’-sviden, *ilskeful’.
Smertelig, *værk-ful’, sårleg, vånde-ful’,
"vond, *il’, sår (B. B.), *vondsken, pin
leg, *pinesam. »Ejn sår gråt, sakna(d)*.
Jfr. Bitter, Pm. g)berft f., nau-vond, -ir.
Smerteslrig, il’-skrik, n.
©mertefttf, vånde-suk.
Smide (taste), smite (— Bmejt), slængje.
S. paa Dpren, kaste ut. o. v.
Smidig, kve’k(i), *mjuk, led-m., *smøjgjen
(o : som let smutter igjennem), karsk (kask ;
sv. karsk), snedig(i), bøjgjeleg, *kring,
kring-leda’, *hål (»han er så h. som ejn
ål«), *sejg, *slængjen, ledog (i - u),
(ledal[i], ledig) (o : fom let le’er, bj)ier
fig); (raf!), letvint (H. Sch.). Han er
ledig som en SSaanb". H. Ibs. Ikke
f., *u-kring, *u-ledog. «Bcere rigtig f.,
njote seg (— naut). S. (myg) gjere,
*make. »M. skin*. »M. feterne sine*
(ved at
Smidighed i hgi Grad, de^nl^3e, l.
Smidigheden tllbe, 3t»rne(v) («stvrdna»).
Stivne. Uden S. (30M adv.), stsrt, v
(stjurt). Stiv. «vet Lwrt».
©Jttibffe for, g(j)ele (-te) med, g. føre(y),
gole(ar). jfr. Smigre sig inb, Sledsie.
(Snakke fint), *liskre.
Smidfler, se Smigrer.
Smiger, høling, f., gjeling, f., øling, f.,
veiing, f., kjæling, f.; (Lovtaler), «ver
læte, f. (gl. n. yfirlæte), vel-læte, f.
Ved © lade sig fcefunffe, take øling.
©ttttøre, høle (-te), gjøle (-te), eie (-te),
lsl^e(v), ar, zme^e (-te), gole(ar), vele
(ar). Gl. n. hæla, rose. Jfr. Kjcele for;
Lefle. S. hinanden, hølast. S. sig
ind hos (inbfmigre), slejkje (-te), smejkje
(-te), gjøle føre(y) el. med. Jfr. Smidste,
Sledske, Indsmigre sig. Tilbgielig til
at f., hølsam, smejksam. De stulle altid
s. og føle ham, jfr. »6e^ hange i halen
på hånom«(o). Smigrende, *hølen,
*slejkjen, *smejkjen, *kjælen, søt, søt
talende. Jfr. Artig. S. £)rb, Tiltale,
hø’l-ord, n., smejk, m.
Smigrer, "°^«lar, sle^k, m., *smejHar,
*kjælar.
Smil, smi’l, n. (jfr. smal, o : dcrmpet Latter).
Ideligt S. el. smilende, lattermildt
ÜbfcCttbc, myling, f.
Smile, smile (-te). Nhere Ord"«?". Sv.
smila, eng. smile. Også *smålæ(gje),
myle (-te), *flire, smålle(o), ar, smålke(o),
*smugle, læ(je). Jfr. Fnise; Le sagte.
S. ofljaan el. Dnbffali, *fyle (av fu’l).
Smilende, *blid-auga’.
Smilefiaonbet: træffe paa S., *dragepå
smilen.
<3wtlel)utf smile-dåk’(o), f., læ-dåk’ (Lm.).
Sminke (t. Schmiiike), sminke, f., le’t, m.?,
le’t-smørje?
Sminte sig, fægre seg (Lm.). Mk. *lete(i),
*smete(i) (seg).
Switfom, *fængen.
©mitføt, sot, f., omgangs-syke, farang, in.
Jfr. Epidemi. Stttffllb af S., svejm, m.,
sotte-s. (—»ar«—). 2J!øbtogeliø for ©.
*sot-næm.
Smitte, fængje (-de), *smitte(i’), ar ( nyere
Ord"; t. smitzen, o: be^lette); fylle (f. e.
med klåe), føre (ejn) ful av. Smittet
fængd.
©mub§ (t. ©d^imu^), u-rejnske, l, u-rejn
skap, m.; pusk, n., rusk, n.; ufysne, f.,
ufyse, 1., lort, m., skit(i’), n., søjle, f.,
sulke (eg. Surhed), f., saur, m.; (f. E.
paa Fadderne), sårp(o), n. (Lm.). S. ved
noget, som ilte er rigtig fcerdigt, til
rebet, uvejdne, f., uvør(d)ne(y), f. S.
paa Ting, som begynde at roobne,
ulke, l. Dv. *ulkot, smudsig. Jfr. *u’l,
*ul’ne. Se Ankommen. Af S. dunkel,
så’m, såmen. Gl. n. samr. For ©.
Modtagelig, *skit-væld (om tøj), lort
vælt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
