Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Smudse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Smudse — Smædeord. 747
Smndse, skitne(i’), *sulke (sy. solka),
sylte, ar (jfr. Tils^le, Tilsudle), saure(ar),
skjæmme (-de), s. ut, *lorte. S. t)Cb
idelig Berprelfe, *hand-valke. Jfr. Haand
tere. Smudfes (blive f.), skitne(i’), oftere"
-nast.
SwUdsig, skidden, *skiten, i’ (Lågen, Ser
viet), brukt (efter at vcere vaflet), *urejn ;
sulkot, surkot sårpot(o) , saurot ; *ufysen,
*uskir (oskiren) ; klæssot (o : tilfølet) ;
ruskot, ræpeleg; (om Arbeide), rotal;
*uhevisk, uvør(d)en(y) ; lortot, *svart
(svarte armo6i, d: smuds. Armod), Jfr.
Uren, ©fibben, ©ølet. © blakket, *såm
blak’; (s. graa), skit-grå; (s. hvid), skit
kvi’t. Noget f. i Farven, såmleg. S.
Snak, stygge-snak, n.
SlNUdsplet, skit(i’)-flæk’, m., saur-f.
Smudsslrift, -blad, saur- el. skit-skrift,
f.?, -blad, n. Jfr. *saur-flæk, m., skitord,
n., forncermelig Ittring; el<itor6, o:
spydig.
Smug (fmalt Stum, Gang mett. to Huse),
smaz(o), n., slnZettese), n. (smatte, o),
krå’p(o), n., gjejl, f., vejte, f. Jfr. Smal
gang, ©Ijbe, Sncevring, Plls, Sund.
I Smug, *i mug’, *i mute, *i mutom
(sv. mjugg). Med S. (hullet), smågen(o) :
*op-s., *makke-sm. Bringe afsted i S.,
myte (-te) ; jfr. Smugle, »Dej laut myte
det åt hånom«(o). Drive i S., mugge
(ar). Fare med i S., *mutre.
Smughandel, mute-handel? Jfr. ©mg;
handel.
Smughandler, løjn-handlar?
Smugle, jfr." myte (-te), o: «bringe afsted
i Smug" (dv. myting), lure (-de) (ut,
in ; »lure seg til«). I * smugle (efter
n. t. smuggeln og eng. smu^^le); o:
drive Smughandel". Smugler, smug
ling, smuglegods (H. D. : smuggods)
kunde da vel og få gælde. Jfr. *smokle
(smukle), lure, liste sig frem, holde sig
t Skjul". Sy. smugla. Jfr. Smug.
Smugler, smugler (?) (jfr Smugle), tol
sviker. Molb.
Smugling, smugling (?) (jfr. Smugle), tol
svik. Molb.
Smut (t. schmuck), *fager, vakker, *fin
(H. L., B. B.), sjålcg, *ve’n, *fri(d),
*pæ’n, *snil(d), *rar, *prud, *prydeleg,
ve’nsleg. Jfr. *ski’r, s.-lejt, s.-lagd, s.
vaksen. Jfr. Skjsn, Fin og Voxen (vak
kert). Overordentlig f., *nau(d)-fager,
-fin, -vakker, -ven. Med f. Dine, «jen
fager (H. D.), "°mecl godt (fint, fagert?)
augne-lag.
Smukhed, fagerskap, IN., venlejk, frid’, f.,
*finlejk, m.
Smulder (Smaastylker), mutl, n. Jfr.
Smuldre.
Smuldre, male(o), ar, »mutle, m»lje, y
— mulde); sindre(ar), *smuldre, *slå i
smulder, smale(o), ar. Jfr. male(o), m.,
Smule. Jfr. og Knuse. Smuldres,
målast(o), møljast(y), målne(o), lå’pne(o).
Jfr. ©fjørne, Oplpses, MM, ©fjør, FrM
net. Smuldret (kornet, oplost), måden(o),
mådleg, o (o : kornet), målmen(o), låpen(o),
marken(o), målten(o), *grynen, møren(y).
Smule, lide» (ussel, ringe Del), grand,
m., *augne-g., naudar-g., ejt mælle g.
el. syn (til melde, n., smaat grø); tafse,
in., måle(o), m., luk’, m., duft, 1., lik
nelse, n., skygne, n., slik’, m., tint, m.,
så(d), f. (mjøl-, matar-, braud-så), smit
ter^’), m., gnist (av håp, Molb.), kjænt,
m. (dansk : en Kjende) ; tære, n. (tere,
ee, ter, ee) (jfr. tår, Trevle); mon(u: »svt’
deg ejn liten mone) , smule, m. (smul,
smulu; sy. smula), snyse, f. (av snus,
altså vel — en Pris Snus): smulder, n.
(d: Smuler), kna’s, n. (eg. Smule af
noget Haardt), kras, n., lcrate(o), f. »Slå
i kras el. i knas el. i smulder», o : knuse.
(Noget, som man knap kan se), synelse, n,,
sjund, f., syne, n.; (liden Portion), Nite
(e), n. «Småe betar(i’) er også braud*
el. «småe smuler* osv.
Smult, smolt, n.
Smult Band, dla’k, n. ? *ve’ dlalcar un6an
nZese’, e, I: under Nceset er s. Vande.
KIK. 0S sma-s^a’, 2: smult (om ste6).
Smuthul, l^ne, n., smZette, n., smatte
(smot), k. (0), smasseso), f. (Fl. n. Lmu^a),
av-lci-o’k, m.,d»le, n.,na’l(o’), n.,slivssne, n.
Smutte, smjuge (— smaug), smætte (—smat) ;
(f. üb), småtne(o), smætte seg (in, av) (-e),
smyge sig. J. Lic. S. lade {o : stikke,
putte), smZette (-e), sm^Xs^e (-gde).
Smuttet, ’smågen(o), *smotten: »Ut-s.,
in-s.« Som let f. igjennem, *smøjgjen,
*smætten.
Smutte», smsettinL, f., 3mass(o), n.
Smutvei, smætte, n., løjn-væ1g(e), m.,
løn-sti. Molb.
Smykke (Prydelse), kno’t, n., knoting, f.,
pryde, f., prvdna’, m. Jfr. Stads,
Staffage.
Smykke, at, knote(ar), pryde (-de), bu
(-dde), snilde(ar). Jfr. Pynte, Staffere.
»Han laut snilde på det«, o : besmykke
det (av *snild, 2: vakter). Som gjerne
f. sig, *knoten. ,
Smcede (t. schmahen), *hæ(d)e (-de), *spee,
*spe-skjære, *van-vøre.
Smcrdelig, *hå(d)eleg. *van-vørleg, #van
ærleg. Jfr. Forsmcrdelig.
Smlrdelse, se Haan.
Smcedeord, hå(d)ings-ord, *spe-ord, åt
finning. Jfr. Spottegloser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
