Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Snithøvl ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
752 Snithøvl — Snylte.
f., skar, n.; (afffaaren Skive, af; el. ud
flaaret Stykke), snej(d), f., *skur (brø[d]
snej, kjøt-s.); (bet ffaaarne ©teb, f. ©.
©nit Paa en Bog), *skur . Maner), sned
(i), n. (»han fek ikkje sne på det», o :
rette @reb paa); (Maade, Kunstgreb),
grep(i). n., sned, n. Jfr. ©reb. S.,
straatlflbende, snejd, f. (jfr. ©fraaning).
S. paa et Arbeide, maksel, m.; (paa
Klcedei), skur, m., maksel, klipping, f.
Jfr. Maner. Nyt S. (Mode), snote, m.
©nitl)ø»l (som Bogbinderen bestjcerer med),
*skur-høvel ?
Snitling (afstaaren Plantekvist), pote-kvist :
(Avlcegger), sætte-kvist ? Sætte ær =
plante både i * og i sy. (sætta). Jfr.
Astcegger.
Snitte (Snit gj^re), snide (— snejd), spikke,
ar (spjækle), smokle, u (smakle), smide
(ar og -dde). Jfr. ©fjære, Tilssicere.
Snitvcerk, IcsZ,’t(o), n., ki2tinl(o), *IcretinT,
*krining (til *krete, i, *krine).
Snive («snue, brage 2ianben med Lyd gjen=
nem Ncrsen"), *rjote — raut), *snarke.
Sno, snu (-dde), vende (-e), svinge(ar),
(v)ride — rejd), svejve (-de), dra(ge) :
»d. slipestejn* ; tvinne(ar; ikke tvan’),
snare, ar (o : sno omkring). »Snu båten
åt landet*. »S. seg i kring*. S. fig
(frem i Verden), snu seg. Jfr. Dreie fig.
©ttOet, *snara’.
Snog, *arm, m., du-orm (Fr. Bg.), onne,
f.; (meb Unger), yrme, f.
Snogebii», orme-styng, m.
Snogebraad, orme-nål, f.
Snogeham, orme-ham, m.
Snogehvislen, jfr. orme-kvisjing (?) (til
kvisje, ar, git>e en svag, raslende Lyd, forn
naar Smaadyr krhbe i Grcrs eller Lyng").
Snogerede, orme-bol, n. ?
Snogeyngel, orme-d^le, n. Jfr. Angel.
©itDntng, snuing, f., vending, f. «Snar i
snuinga*.
Snor, sno’r, f., snøre, n., taum, m. S.
til at bevcege noget med, stræng, m.
(klokke-s.). Med S. fictccgtje (affnorc,
f. E. Trer, som skal tilhugges), træ(de)
(-de), Paa en S. hcrnge, træ(d)e. »Træ’
op hæspor, fisk*.
Snorke, *rjote (— raut) (ryte, rode), snarke
(ar), *hurkle, *rukle. Jfr. *snurkle,
(svagere), snurle — om lignende lyd.
Gl. n. snorgla. Sv. snarka. Jfr. Skalle ;
Gurglende.
Snorken, rjoting, f., hurkl, n., hurkling, f.,
rukling, f., rå’t(o), n.
Snorlige, *snor-bejn.
Snot, snår(o), n. (snør). Sy. snor. Mk.
snåre(o), o : befudle med S." Mk. «nar
sykje, o: Kvcrgsyge med stcerk Afsondr.
af ©not".
I Snottet, *snzrot (»-3NHllete).
Snu, *slu(g) (BV. 3W5), *3w3, *me)n-1clc)1c,
-sløg, -vi’s, -vetog(i’). ©, Person,
*slu(g)ing, m.
Snuble, snåve, ar (snjåvle, snuvle; sy.
snafva), skrekast(i’), glætte, e — glat),
stumpe(ar), slumre, ar (sv. * slumra),
*skrævle, valtre(ar), vælte (— valt og -e).
Jfr. Vakle. Snublende, *slumren. S.
Gang, *valtring. jfr. Turnlen.
Snublen, snåving, f.
Snude, snu’t, m. (sy. snu’t; eng. snout),
nc>z(oc>), f. (sv. nos), snavl, m., snad’, m.,
skry’t, m., strut, m., stryte, f., w’t, m.
(sv. tut); (f. ©. om Tryne paa Svin),
snal6 (gl. n. snåldr). Jfr. Snabel, Mule,
Flab.
Snue, at (jfr. ©nite), snyde (-de), snuse
(ar); (om Dyr), vinde(ar), vere(ar). Jfr.
«Snøfte.
Snue, en, krim, n., kvæv, n., and-tæppe,
f. (3V. an6tappa); (Omgangs-), krim
farang, m. Mk. *andtæpt, o : lidende
af Snue.
Snur: Paa S., *på sne(d), *på snej(d).
Snurre, 1. (t. og n. f. schnurren), *surre,
*suse; 2. (dreie hastig omkring), knurre
(hjul). S. fig, snurre seg. Jfr. Dreie
sig. Snurrende Lyd, snur’, m.
Snurrepiberi ( et efter bet Tydste dannet
og optaget Ord", übetydel. ©maating"),
*små-ting, *små-stas? Jfr. Übet^beltg^eb.
Snurrig (^latt^bf!),*underleg, *rar, *pussig,
*løgleg, *snål, *snodig, *snosk, *moro
sam; *ramare, lamaste (jfr. Besynderlig).
Snus, snus, n.
Snuse, snuse(ar); (speide), nase(ar), *sokne.
Mk. »ha’ naserne i*. «Rotten nasedéog
lurede*. Asbj. S. efter noget, 3na
(-66e), 3NG<l^e, y (-66e), 3notre(u), snåle
(ar), snoke(ar). Sv. snålas, bcere begjærlig.
Jfr. Snage. (93eire), jfr. Lugte.
Snufen, nasing, f., nase-klåe,- m.
Snusfornuftig, jfr. kald-klok. I.m.
Snustobak, (ejt) snus, n. Pris Tobak,
(eM) snus, m.
Snut ( trivielt, kun komist anvendeligt
Kjceleord", til Kvindfolk"), *tuPPa mi?
(o : min n«ne, Hold.; tup, o: hane).
©nl)bC (^æfen; Lys), *snyte (-te el. snaut);
(bedrage), snyte, «kiltre. Snydt (be
bragen), *snyt’, *kjæltra(d), *narra(d).
Snyder, *snytar, «kjæltring, m. Sy. kal
tring: Tigger, Zigeuner.
Snyderagtig skulde vel het snyten, Jfr.
Bedragersk.
Snyderi, kjælter, n.. snytarskap, m.
Snylte, snikje (-te), snultre (snyltre), snygle
(ar), snærke (— snark, snorke’), slime, ar
(kleine). »Han snikte det åt seg*. »Dej
kom og s. det frå meg*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
