Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Spekulation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
762 Spekulation — Spidse.
noget"): spiUei? (børs-sp., Børsspeku
lånt), *va^en2l3. Jfr. Svindler.
<&petulation, granskning, overvejelse, *grun
ding, (tænknings) dypde ; (som Handels-,
Forspg, Forretning), frejstna’ ? (jfr. For
føg), foretak (handels-), foretagende ; lykke
frist (Molb.), 1.-prøve; spe’l, n., handels
spel, n., lykke-spil (Molb,), våge-s.
(Molb.), v.-stykke, vinne-spel (Molb. har
vin6inTs-spil, o: Spil, ber medfører
Vinding og Tab for de Spillende"; jfr.
børs-spil, o: Bprsspekul. ; bers-spiller) ;
(Penge-), fe-bragd, f. Lm. Spekula
tioner, unyttige, klatring, f. Mk. og
frejsting, f., frejstna(d), mang-f. ; våg,
n., vågan, f., vågna(d), m., våging, f.;
bate-von, f., 2: Übfigt til Fordel el.
Forbedring". Jfr. Entreprenant, Entre
prise.
Spekulations-Aand, gransker-ånd, handels
ånd, lykke-fristende (handels-)ånd ? fram
syn, f. ? (2: som beregner, hvad som vil
hænde).
Spetulations-Gjceld, foretaks-gæld (ikke
forbruks-g.).
Spekulations-Hllndel, vk^-, o; vågnads
hand.?(o. H. med Reslko).
©pefulatti), granskende, gransker-, gran
dende, tænkende, dyp, over-sanselig,
-virkelig ; *våg-sam, *frejsten, *frejstesam,
*man^’fle^Bteii (inar^^-f.), *liei!liu^2(6),
djærv; klok (på omstændigheterne), «be
regnende», *framsynt.
Spekulere, halde utkik, *sprove, halde
«je med, *gi’ ans på (o : cenfe); over
veje, granske, *grune, *grunde (dypt og
længe på; sv. grunda), *spike; friste
lykken, passe sit »snit«, lejligheten ; våge,
v. sig (jfr. spille), (se at) finne på, *Btile
på. Jfr. Pe<nse, Grunde, Gruble. Spe
kulerende, *frejsten, *frejstesam, *vågsam.
Spencer, (kort) over-tr^e. H. P. S.
Spendabel, Spandabel, gavmild, *rom
hændt, »rund-håndet«, *flu’s, *dru’s,
*raust, *stor-tøk. Jfr. Flot.
Spendere, Spandere (l. expen6ew, o:
veie ud, tcelle üb), ut-dele, av-se, gi til
beste, *late til ; koste på (ar), våge på,
kostvare seg, ar ( iscer om rigelig Vevcrrt
ning ’med Mad og Drikke"; dv. kost
varing, f.) ; *rive i, *ta’ i (lægre ordlag).
Jfr. Bekoste.
Spergel (Spergula arvensis), lin-bændel
(-bælle, -bænde), m., muse-lin, n., luse
græs (Dr. Sch.), skorv (skurv), pådde
-lok’(c>’), m. (Dr. Sch.?), småmenne-larve
(Dr. Sch.) (larve, m. — ««Pjalt, Laft").
Frøet heter mælde, mænnel, ro.
Spermacet, hval-rav, kval-skjæl(e), f.
Spermatozoon, sæd-dyr (med dyrisk sæd).
Spermogoui, sæd-avling; frø-dannelse.
Sphagnnm, raud-måse(o), kvit-m., væggje-m. »
myr-m. ; igle-m., ro’s-m.
<Bp^æxi% se Sfcerifl.
©^ictleBtttm,*akse-peling, -plukking, -sam
ling, efter-høst; efter-pluk, små-p. Mk.
jefterhost*, o: tillæg til tidligere sam
lingar), ni. av en bokskrivers værker.
Spid, et, spøte(y), f.; spe’t(i), m. Jfr.
Stegespid (stejkje-tejn, m., -spøte, v).
Spidde, *spete (spøte)?
Spiddelys, "°Bpete-173 ; vas-lys?
Spids(e) (n. s. Sftetts; t. Sftitze), sPit(i’),
m., brod’, m., od’, m. (jfr. orvar-od),
pi’k, m., pig’, m. (fr. piqve, eng. pike),
stråle, m., tange, m. (jfr. Tand, Torn),
tagge (tag’), m., top’, m., tip’, m., kort
(oo), m., gad’, m. (jfr. Braad, Pig), gåre
(garre), m. (2: starp Stub efter af:
flaarne SufEbæster el. begi."), tunge, f.;
( flarft Tingest"), tag’, m., tig’, m., tigge,
N. (sy. tagg); lPig, Braad, lang), Btekel(i),
m. (fl. steklar); jfr. tind, m., brod, m.
(se og Torn); (Scenber som paa Kanten
af et Blad), *tiggar, taggar; (Pynt, frem
ragende Klippe), rane, m. (gl. n. rani,
Snude, Tryne); (Pynt, fremstaaende
Kant), næv(e), n. (kjejps-n., bergs-n. ;
gl. n. nek, d: Noese, Nceb, Spids); (liden
Lcederstik paa en Saale), nagge, m.,
*nadde(nad’) ; (forreste Ende), *fram-ende,
føre(y)-ende, m.; (yderste Ende), spor(d),
m. (spol, spur, u’ : *brygge-spor, *bra-s. ;
gl. n. spordr) ; (tilspidset Dust), vise, m.
S., fremragende, sny’t, m. (snyte, f.) ;
(fremstaaende S. af Landet, o: Odde,
Tange), næs(e), n., snage, m. (snag),
skage, IN. (jfr. Nces); (iscer paa Sten
el. Klippe), nibbe, f. (jfr. næv[e], n.,
nåv[o], f.. næb», n., nåb’[o], f.). Mk.
nibbe-stejn. S., liden, ødde(y), n. (av
*od»), nad’, in. Den ttHHltfebc S. af
et Sem, nåd(o), n. (isl. hno<3, n.). S.,
tjberftc (af datoer, Syl), bet(i)-ko’m, n.
Spidfer, yderfte, af Landet, *næsje
tangar. S. el. smal Kile, spjote, m.
Vzerg-S., rane, IN., *horn, tind, m., hø,
f. Finger-S., finger-ende, IN. Kniv-S.,
knivs-od’, m. Taarn-S., tårn-od’, spir,
m. Byde En Spidsen, byde . . brod
den? (brukt af flere danske, efter H.D.).
©Ull t S», gå i føre(y)-enden (Lm.),
i fram-enden, gå i brodden (brukt av
danske og i Lm.). I S. for Almuen,
jfr. med almuen bak sig, med a. bak
ryggen el. til rygstø. Med N. N. i
S., med den og den for-ut, forrest, føre
gangar, til fore-^an^-inan el. til føre
man, med ham til fører. Mk. føregang,
2: Anftrsel, det at gaa i S. (»un6er
hans f. ?«). Jfr. Anftrer. Lobe nd i en
© (bli fmalere mod Enden), kvæsse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
