Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Spirituøs ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spirituøs — Splitter. 765
va(t)nfri vin(-ånd). S. asper, stærk ande
pust, -lyd. 8. leilis, mild ånde-pust,
-lyd. 8. familiaris, god-vætte, m. (jfr.
Skytsaand), t^enen6e ånd. 8. frumenti,
korn-dreennevin. 8. rektor, sjælen (blant
nogle el. i noget) ; 3amkun<lets sp. rektor,
o : dets sjæl, dets forstand (el. dets ho
ved el. vilje, vil^e-kiaft). 8. sanktus,
den hellig-ånd. (Reftiftceret S., renset,
va(t)n-fri vinånd.
©ptrttttøg, stærk (drik), rusende; åndig el.
vin-an6i^. H. P. S.
Spirrevip ( en lille let, meget bevoegelig
Peis."), frisk-fyr, spræt’, m., *sprættar.
Spise (t. speisen), ete (— åt), få (seg) mat
(»6e^ sat og lek mat, då han kom«).
S. sammen, ha(ve) samnøjte, n. (0:
SSotbfelffab, gl. n. samneyti). S. noget
Üblandet, uden Tilmad, *inaule (m.
sin«r,.Luvl, kjøt, br©’). -spisende, -*eten:
stor-e., snar-, sejn-e.
Spise, *mat. Mk. føde, f., kost, m.
Spise-, (ofte) mat-. Se lsl^F.
Spisebord, mat-bord.
Spisekammer, inat-3t2,ve(o), f.. KlZeve(e).
Mk. ztadul, Btolplius.
Spisekvarter, Molb. har : ©pifebob, Spise
hold. Bedre vel mat-bod (i likhet med
krambod, heker-bod?), mat-håld (der mat
håldes færdig); jfr. Restauratton.
Spiselig, *etande, mat-sekjande ; mat-nyt
nyttig. H.3d^. Ogs. H. D.
Spiser, etar; mat-man. «Liten matman»,
«1. etar», o: fmaatcmnbe Pers.
Spisersrets Munding, *hals-mot, n.,
*håle(b)-mot.
Spisesaft (chymus), mage-vælling.
Spisesal, -stue, mad-sal (H. D. ; sy. mat
sal) ; mat-»værelse« ? (mat-rum).
Spiseseddel, mat-liste (Lm,), mat-blad(Lm.),
inat-3eH<lel ? (sy. matsedel).
Spisetid, M2t-ti6, f., *mål-t., mat-inun6, n.
ammer, jfr. ammer.
Spisning, eting, f., åte, f., åtna(d), m.
Spjeld, spjæld, n. ; (indfcrldt Stykke TM),
*spjør.
©plattfttologi, lære om invållene, invåls-lære?
gptottfttopatt, sykdom i invallene, *liv
værk, m.
Spledse, Splidse, *splejse (*spisse), skjøjte
(tauZ). Holl. splissen.
Spleen, milt-syke, tung-sin(dighet), *tung
lynne, *tunge tanker; grættenhet. I *
håves milte, n., m. m. Gl. n. milti.
Jfr. Hypokondri.
Spleise, jfr. Pikkenik og ©amntenf!ub§lag.
Splenalgi, inilte-3tin^, leVle(i).nK’^(o), liv
håg(o)", n.
<Bpltnt)fUV, glans, glimmer, herlighet.
Splendid, glimrende, herlig, *^rnin, *3taut,
*gild, *ov-gild, *drusteleg,
Splenetiker, (en), miltsyk.
Splid, kiv, n. og m., trætte, f., kjækling, f.,
krangl, n., krangling, f., spli’t, f. ( Nyt
Ord"): tvi-drætte, n. , o: Tvedragt.
Pers., som tiæffer S., *u-kjo, n.,
*ukru(d). S. fcette mett. Folk, lægge
sig imell. bark og ved; *sætje folk i hop,
sætje op (man mot man), o : Vcrkke S.
Splidagtig, *trætte-kjær, -fus, trættesam
(sv. tråtsam), *kjseklesam; «meget uenig».
©^Itbfe, se Spledse.
Splint (t. Splint), spi’k, f. (gl. n. spik ;
mk. hand-s., hjul-s., læg-s., riste-s.),
stikke, f., trævle(e), m. (»slå i trævlar»,
o: splintre, knuse) ; (liden, tynd), tist, m.
(f.); (fiad el. ti?nb), spele, e’ (spile, i’),
f. (dv. spele-korg, 0: Kurv af spelor;
jfr. Spaan, Spile); (thnd, isoer af ©ten),
flindre, f. (flinter: «fare i flinter», o: springe
i Flint; fyrcelfe; jfr. Skive); ( lang og tynd
Fjcel, lig en stor Spaan"), spildre, f. (sy.
spilra) ; flis, f., spjælk, 111. S., tynd,
at tcrnde el. lyse med, spik, f., stikke,
f., snærte, f., tøre-flis(y), f. Jfr. S^fe:
stikke. S., Hbett, bevoegelig at lukte
for en Aabning med, f. E. i Voevflyt
tel, *spon, m. : drag-s., drev(i)-s., ræk
(e’)-3. Splinter (Sftaaner), tvejt, m.
Sv. * tvejt. Af Splinter fuld, *spikot.
Mk. dein-nis, f., o: Bensftlint. Splint,
f. i * ær Tvcrrnagle, Kile at fceste med";
splint, m. ær Landstryger".
Splintre, flise(ar), spike(ar), tvejte(ar),
spildre, ar (8pNlle), 3male(o), ar; *kl©jve,
f. (-de), slå i mal(o) og mask. Mk. og
BprNU3^)e, Bplsette. Jfr. Klpve. Splin
tres (revne i Fliser), *flindrast. Mk.
llisder^, n., 2: Bergart, som let splin
tres. Splintret, flisot (2 : oprevet, trcev
let paa Dberflaben), flindrot.
Split’ (n. s. Splett), *kwlt. f., klav(o).
n., Kl3,ve(o), f., tvejt, m. (f.), Bpiatte(o).
f., sprokke^*}, f., sprunge, f.; (Rift),
spjærre, f. S. i Klcrder, Bpiatte(a), f.,
småtte(o), f. (i-smotte, hovud-s.), stigle,
n. jfr. Revne, en. S. gjøre, riste
(-e) (i’).
Splitholt, stav-tre, n., *stav-ved (tønne-stav).
Splitte, *rive, rjuve(-rauv); spjærre (spjære);
spræng(j)e (-de) ; tvejte(ar), bløjgje (-de).
Eng. to split. Splittes, sprætte (-sprat),
språt’ne(o), ar, språkne, o (ar) ; *springe
( sjelden"); *flisast, *fare (o: sprætte)
sunder (o: springe istylker). «Saumen
sprat op«. Jfr. Revne, at. Splittet,
råven(o), *sund. Se ellers Splitte,
Splintre.
Splittelse, BplNN^, m., rav(o), u. Jfr.
*e’l-r., kaup-r. Jfr. Uenighed.
Splitter, ©pltttter (njzfgen, ny), *spildrende
(-drande), spilder. »S. ny«. »S. naken».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
