Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Spotpris ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spotpris — Sprog. 767
nl6a, nlsaBt ck. By. * ni6a. Til S.
verre, være til vanvørdna(d) (Lm.), være
*Z,tl»ssje, n.
®pOtpti§, skam-pris, m. Sjø6 til S.,
skam-kaup, n. Salg til © synde
kaup.
Spotsi, *3piten, spitig (jfr. Spydig), *rejten,
"°lNnten(e), *kvn6o^, atal (gl. n. atall);
til etja (atta), o: tirre. Jfr. Spottende.
Spotte, spee(ar), hæ (-dde; gl. n. hæda),
ape(ar), spe-skjære (-skar), nejse (-te),
spotte(ar), *gj©ne (-te), gjære nar av,
*finne åt, *gikke(ar), kaldflire (-te).
«Ille klæd er ofte hæd’c. Spottet,
spea’, hædJ, for-hæd’, åt-funnen, åt-læd’
(o : beleet). Spottende, Bpotteless, nZe(6)e
leg, håsam, *spe-ful’. S. Vise, Brev,
spotte-vise, f., -brev, n. Jft. Nidskrift, Nid
vers, -vise.
Spottefugl, spe-kråke, f., *s.-fugl, narre
stikke, 1., apekat’, m., spotte-gauk, m.,
gik, m., *ærte-krok.
Spottegloser, hæ’-ord, n., *hå’ings-ord,
*nid-0., *spi’t-0., *spot-o.; *slæng-0.,
, *ky’t-0., *skit(i’)-0., s.-*rde, n. Jfr.
Snibbe, Stiklerier, Skose.
Spottelig, Bpottele3. Jfr. Bespottelig,
Skammelig.
Spottelysten, spotsam, *spe-ful’, hå’sam,
åtfinsam.
Spottenavn, ut-næmne, n. Jfr. Pgenavn.
Spotter, jfr. Spottefugl.
Spottevise, lej(d)e-stæv(e), n., nid-vise, f.,
-værs, n., rækar-vise(e).
Spvtvis, *på spe.
Spove (et Slags ©nebbe, Numenius ar
qvata), spue, m. (spoe).
Sprade, at, dålse(o), sprette (-e), sprikje
(-te), s. seg, brætte seg (-e). Spra
dende, *sprætten, *brat’, brætten, brætte
zain. Jfr. Stolt. Jfr. og Sprade.
Sprade, Spradebasse, spræt’, m., sprættar,
BprZette-da3Be (I.ui.) (jfr. BprZette, f., 2:
stolt, spradende Kvinde"); brætting, m.,
frisk-fyr, mode-nar.
Spraden, brætting, f., sprætting, f.
Sprage, sprake(ar), brase(ar), frasefar),
llnZette (— knat), frate. Mk. sprak(j)e,
in., o: "°dri3lc, m., *e^ne(r), m., brake, m.
Spragen, bra’s. n., *brasing, *knætting,
*spraking.
Spraglet, spræklot, dråplot(o). flækkot,
kåglot(o’, o: med kogler pa), prikkot.
Sv. spracklig. Mk. spræklor, pl., f., o :
Flcekler. S., utydelig, myrjot.
Sprede, spre^6e (-de), dre^e (-de), r^o6e
(— raud, råde’, o), sprætte (-te), drejve
(-de), av drive (6rejv), gl. n. 6reifa.
(Strp, drysse), tåsse(o); ar, drysje. S.
Hgl til Tprring, *kaste (såter); (s. det
kastede HF endnu bedre), drej(6)e. Jfr.
ttbfbrebe. S. tyndt, *!r»Bje, 3lliZeltre
(shaltre). vv. 3^Zeltra(<l^, -tren, o:
tyndt staaende, t. spredt. Spredes (drive,
fyge), sprætte (— sprat).
Spredning, *sprejding? (til *sprejde),
brejdsle, f., *brejding.
Spring, hop, n., (ve3tenljßiB) dftlczsy), n.
(B. B.), spræt’ (et), J. Moe (i * e^n s.).
Gærningen at springe heter i * sprang,
n. (sprang, sv. sprang), ikke spring. S.
Ijøtt i Metret, kast, n. J. Moe. S. gjere,
fløjgje seg. Jfr. Springe.
Springe (danfl; i Heiden), i * hoppe,
b<?kse(y, -te); (om Hest med Hoppe),
*mare ; (briste), *springe, *sprække,
*sprætte (— sprat); (om Vand), *springe
(6Zertil spring, m., o: Vandftost), *spire;
*sprute, *spr#jte, *spræne, skvætte (skvat);
(springe frem, ud; spire), sprætte (lauv).
S. over (f. E. et Stykke), hoppe over.
S. iftykker, sprætte sunder, smælle
— smal’). Se næst forved. Sprunge»
istykker,*sinollen, *sprukken osv. Springe
i * ær likesom fljuge, fly og renne (-de)
— dansk lpbe, medens dansk springe hos
os heter *hoppe. Dog siges og i dansk
springe for skynde sig: Spring ned i
Kjælderen I
Springen, hopping, f., bøksing, f. Se
Spring.
Spring(e)dands, jfr. *springar.
Springer (Sftringhval, Delfinart), *3prin^ar.
Springfjceder (som i Laas), fjar, f., stin’-f.
(sy. sting-fjader). Jfr. Elastifl.
Springflod, spring, IN., s.-flod, f., stor
-S^S3,N, n., stort sj^-fal’, n.
Springfrs, se Impatiens.
Springfyr, *frisk-fyr? (frisk — „fyrig" 03
fyr = ,saxl" brukes bægge i *), *spræt’,
sprættar. Jfr. Laps, Sprade.
Springholt (i Vcev), spring-hest, m.
©jjrittgfl, *kipen, *spræ’k, *kå’t, ustyrlig;
gra(d). jfr. Geil, Parrelysten.
Springvand, spring, m. Mk. og spir, m.,
o: StrM, Straale af sprudlende
Voedfie".
Sprinkel(vcerk), trale-værk, n. Jfr. Gitter
voerk. A. 8. sprincl, t. Sprinkel.
Sprit, stærktdrue-brænnevin. Jfr. Spiritus.
Sprog (t. ©brad&e), mål (tunge-, bok-m.);
bok-avl, boklighet (jfr. Litteratur). Så
ledes mål - gransker, -kænner, -lære
(Gramm.), -renser (Purist), -snille. Mål
brukes fra ældre tid både om bokens og
tungens. I * finnes mål, n. og *bokmål.
Mk. Landsmaalet". »Sprog* må dær
for vel kunne undværes, i Norge og
Danmark i alle fal. Bokmål innehålder
ikke mere selvmotsigelse æn Bogsftrog,
da Sprog også fra først av bare ær
brukt om talen el. tungemålet (sprechen).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
