Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Sprød ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sprød — Spændefjær 769
s. over Våndet, f. splr-(o)støjter (-te).
Jfr. Hoppe. S. op (splitte med Kniv),
*sprætte op (ejn saum), riste (-e) (i’),
rispe(i’) op.
SprLd (t. sprod), *skyr (sy. skor). Jfr.
MM, éiiøv. Er eg. Tydst og synonymt
med ssjM". Molb. ( Holberg vilde drille
de Sprpde". N. M. Pet.). Jfr. Sncer
pet, Affekteret.
Spryd, Sprede, ©^rjjbfcil, se Spryd,
Sprydseil.
Sprpise (mell. Ruderne i et Vindue), sprøjte,
f. (sprete, sprose). Tysk Sprohe.
Spryit (Vandstraale), spræn, m., spir, m.
(spring, m. ær — Vandpost). Jfr.
Sprpite, at.
<Bptøite, en, sprite, f., skvætte, f.
<SpXøitt, at, 3pl^te (-te), skvætte (-e);
(om Belger, éøen f. Ex.), stople (stolpe),
ar, krakke, ar. Gl. n. stopla. I)v.
Btople-3^, o: o^r^rt Bø. Jfr. Krapft.
Udfprpitet <&txøm el. Straale, sputer,
m. (til *sputre), sprut, m.
Spunds(Prop), spuns, n. (spruns) ; (Spunds
hul), spuns, n. Tysk Spund.
Spundfe, *spunse, ar (o : sætte spuns i).
Spurv, Spurre, 5polv(o’), m. (Bp2lv, spor’,
sp»r). Gl. dansk Bparv. 3v. 5p2,1k. Gl.
n. Bporr (fl. sporvar). Mk. og spikke,
in., skur, m., tite, k. og titing, in., o :
Spurv el. anden Fugl af lignende &tøv
relse. Mk. og sporve-hauk, -reM, n.,
-unge, in.
Spy, 3pve, f. Gl. n. spya.
Spy, spy (-dde). Dy. spying, f., spyen,
som let spyr.
Spyd, spiot, n. (gl. n. spjot); ellers
alminb." spjut. S., tungt, pål-stav.
Spydig, *snæfsen, *ram, *spitig, *spiten,
fu’l-ordig (-orda), ski’t-ørd(i’) . Jfr. Bitter ;
Tirre. S. Ord, spi’t-ord, spit, n.,
snejor, f. pl., *snej-ord. S. Ord glye,
snej’e (-de), snejse(ar), påte(o), ar. S.
Tiltale, snubbe, f., snæfse, f., snub-ord,
n. Jfr. Skose, Spottegloser, Stiklerier.
S. Pers., fu’l-mænnirig, m.
Spydigheder, *spit, n., *s.-ord, skåt(o)
ord, skit-ord(i’), hejtings-ord (gl. n. hei
ting, Trusel), *fu’i-ord. /kl. Tirrende
Ord, Forncermelse.
Spyflue, V^t-Nue. f. Jfr. Flue-zEg.
Spyt’ (i Munden), råke, in. (gl. n. hråki) ;
(udflydende el. Udflydt), sikl, n., slag’,
n., slæve(e), m.; (udspyttet), sput’(u’), n.,
spyt’. /fr. ©agl og SSæb^e. S. frem
drive (harke), rsekje (-te). Gl. n. hrækja.
Spytte, sputte(ar). Jfr. ©agle.
Spytten, rækjing, f., sputting, f.
Speed, "°ve3al (dv. ve3alBlcklp, m.), *kle’n,
kløk’ (klsék1 ), *kvæden, *færsken, *spin
ken, uiU2A5ieA blå (»ho er ejt blåt barn
ændå«). Jfr. Smcekker, Spinkel, Svag.
Spcedbllrn, ung-barn, n., såg(o)-b., rejv
ling, m. Jfr. Nyftdt Barn.
Speede (fortynde under Sogningen), møjkje
(-te), *linke, spæde (-de). Sy. spada.
Speede: Slump Voedste at f. med, møjkje,
f., o: Wadvcedste, av mauk, n.
Spoedlemmet, sperven(i’), sperve-lema(i’,i’),
sperve-lejt ; små-lemad(i’).
Splkdning, møjkjing, f., møjksle, f.
Spcege (tcetnme; dcrmpe), spækkje (-te),
*tæmje (— tamde). Spceges (bli spag,
rolig), spækkjast, *spakne, spakast.
Spceget, *spækt. Dærtil spakning.
Splkk, spZek’, n. (gl. n. spik), båke(o), f.i
o : Fedtlag paa Kjpdet. Også B^Xi6re(e)>
n. (*3hZel6re, faa Spceklllg, blive fed).
S. af Svin, flæsk(é), n. Med Hinde
af S. belagt (meget fed), *spæk-runnen.
Syceft)Ugger (Delphinus Orca), vagn, m.»
v.-håg’ (0),v.-hund, m. ; håg’-vagn ; staur-v.?
staur-hørning(y), m. (-hønning, -hæn
nin^). Gl. n. vogn (vagnir), vognhvalr.
Spcekhgker (som handler med Fedevarer),
smørhandler ?
Spcekte (gjløte fed), fejte(ar), gj©(de) (-de).
VZertil gjøding, f., gjødsle, f. Spække
(ar) ær i * fejære ©£>ceffet af. S. ma
gert Kjgd, spække?
Spcektebrcrt, spække-fjøl, f.?
Spcend (tneb Fingrene), span’, f. Se Spand.
Et S. Heste? Tvibejte, tribejte, n.,
tvidrætte, n. (tridrætte, firdrætte?), som
eg. mærker køretøjet, kunde vel og siges
om hæstene?
Spående (i Klceder, Sko), 3pZenne, n., B^l
-(^e(v), f. (3V. 301^2, 6. Sylle), spZenninF,
f. Med Syljer af Splv de Pladerne
stuttede til over Risten". ?r. L3. I^lic.
spZ3nne-3ko, I : med S. ftaa Overlcederet.
(Et Slags S. med bred Hage), 3prZette, n.
Spoende, at (stramme), 3PNNNL (-te), spane,
ar (zi. n. 3pen)a, — 3pan6i), Btri6e(ar),
*BtlXilhe (— 3trakte): (strcrkke ftcerkt),
*spane pa ; (ved Tryk indenfra), 3pl33n^je
(>6e) : »3. ut dan6et», 2 : udvide et Baand
ved Presning. »3. sess!ue6inat». »^vet
Bpl. pa«, 2: det presser, trykker udåd.
S. nd (udstrcrkke), *3pile ut,
«Zpane ut f»terne«. /fr. Stramme.
S. (som Gevcer, prelle tilbage), sps^te
(-te), /fr. 3praut, 2: elastijf. S. Heft
for Kjsretsi, beite (-te), 3pZenne f«re
(-te). (S. Hest fra, *3plXtte fl3). Heften
splrnder, k. *ause (— auBte).
NF. tpmme. Spoendt (udsp.) ftaa
af Fylde (f. Ex. Yver), Bprihe (-te),
/fl. Svulme, Strutte. Spcendende (in
teressant), forvitneleg.
Spcendefjaer (Staalfjcer), i)^r, f., stin’-f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
