Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Staffeli ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Staffeli — Stam.
772
nok hverken fransk el. eng. Kommer
av staffere, — av det tyske Stof, —
som ital. og fransk har optat ©taf*
fering var altså bedre sen -sage. Kno
ting, f. ær ellers = Staffeiing. *Knote i
ær neml. at pynte, smykke, pryde, ifær
at smykke tneb Figurer, cMre Udstjcerin
ger i Trce og desl." Også krå’t (»krot«),
n., Udpyntning, udstaarne Figurer" osv.
Likeså kråtingfo).
Staffeli (i ©taffelet), maler-stol.
©tflffere, forsyne, *ty, *bu, *skarte, rejde ;
påsy, fore, sætte op, stive op, *kruse,
utpynte, pryde, over-male (værelser) ;
*stadsætte (eg. sætte av-sted, i vej). Mk.
kruse seg til, mægge seg til, fjampe s.
t. (med stas). /fl. Pynte, Übftaffere,
Udruste, Übftr/re.
©tafferinø, se ©taffage.
Stag ( Vant, som fcefteS i gorftatmen"),
stag, n. S. paa en Mast stille el. stramme,
stage(ar). Gaa over S. — ftagvende
(o: vende ©eilet i Krydsning", «lcegge
Fartpiet over paa den anden Noug"),
*bære om. Mots. *kuvende, o : Vende
f«r Vinden". Mk. ombæring, o-. ©tag=
vending.
Stage, stalc())e, m. (st^alie, stjæke ; sy.
stake), ripel, m., rane, m. Jfr. staur,
m., stang, f., språ’t(o), n., trode(oo), f.,
*råte, f., *spire, f., *skåte, f., *rækstre,
f., strange, m. Jfr. ©tang. S. med
tilspidfet Top, snejs, f. S. i Midten
af |)øftaf, stak’-snejs. Jfr. Korilstpr.
Mlrrke med en ©. (udstikke), *stake ut,
*3. op. Stager (Mcrrker) slette langs
en Nei, vale ( maaske forvarda«). Med
S. betegnet (Vei), *oP-staka(d).
Stage 1. (ert Saab), skåte(o), ar. Av
skåte(o), o : stang, stake at skyte farkost .
fræm med. 2. (^Erter), stange(ar).
©toønottt, stille-stående, stanset.
©tagnottølt, stans, n., stivning, *sta(d),
n., hald, n., stop’, n>, forfal, *råt, råt
ning. Mk. stilstand (Molb., H. D.),
stilleståen (Molb.). Jfr. Stands.
Stagnere, stanse, gå i stå, *sta(d)ne, størkne,
stør(d)ne(y), d : stivne. Mk. og stårkne(o),
surne Gr stagneret, står, 3. stille, *stænd
i sta(d), s. i nukken, *s. i knåt(o). Jfr.
Stampe; Standse; staa i. Stagnerende
Pers., stilstander (H. D.); jfr. efter
ligger.
Ståk af Korn (paa 6 Sfteg), ru’k,m.; (paa
12 Neg), skruv, m. (og n.) ; (Bunke Hp
Paa Marken), såte, f.; lstor), ståk’, m.
S. el. Stabel af L»»vkviste, skåle, m.
Jfr. Korn og Stabel. S. soette, sæte
(-te), *såte, *stække. Dv. sæting, f.
Stataandct, an’-pusten (amp., eg. and-),
an-sloppen(o’), an-mo’d (an-mot’), *tung-
blæst (jfr. Tungbrystig), forpustet (Asbj.);
jfr. hæse-blæsende (-blå-), med tungen
ute af halsen. S. of Übntflttelfe UCCW,
*hæse, st»nje (— stunde) (y), *puste.
Stakit, traler, f. pl., trale-værk, n., tral
gærde ? ræk-værk, rækk(j)e, f. (ogsåMolb.).
Jfr. ©itter=(tocerJ).
Stllkkel, stakar (stakkar, stakal’ ; gl. n.
stafkarl, o: Tigger; sv. stackare), skræ
ling (jfr. gl. n. skrælingr), m., kry’p, m.,
krabbe, m., va’l, n., kro’k, m. (Lm.),
krøkje, f., Icr^lcel, m., l?s)F, m. (eg. en,
som går bøjet), van-mænne, n. (vam.;
gl. n. V2ninenni), mis-mænne, n., krejst,
m., lake, m. (o : Fille), sal, n. {såle, sole),
sæling, in., vZee, n., væme, n., trave, m.
(jfr. Hræ), tarve, IN. (tarv), arming, m.,
krake, m., umage, m., tasse, in. (tas’),
ålmåse(o, o), f. (eg. Almisse), vantrivning
(* har vantrivast og vantrivna’), skarv,
m., totre(oo), f. (»ej lita t.«; jfr. Pus
ling), tøle, n. (»d’er tøle i kvert bøle*);
( Ullnselig Pers."), *vesalman (»d’er vondt
åv. være*) ; (liden og svag Pers.), ves
ling, m. (vetlin^je); (Stymper), trask,
m., tusul, in., tusse-lad’, m. ; (svag Rxop),
klå’r, n., nauda(r)-man ; (Dyr), nauda(r)
ting, n. ; (med Hens. til Kroefter), save,
m.; (svagelig Pers.), vater, n., tåver, n.;
(som sloeber og lider onbt), slåter, n.,
vater, n. (jfr. Strabads); (iscer med Ve
greb af vansicegtet), øle, n.; (En, som
formaar lidet), smæling, in. S., lid en,
grav-ælde(e), n. Stakkels, stakars. Jfr.
Mandsling; Stymper.
Stakket, stokkot (støkk., stakk. ; sv. stackig ;
SV. * stakkot, gl. n. stokkottr, stakkuttr) ;
*stut’, *kort, *kort-varog.
©toffætte fjober (ifcer i *lynne
(lunne), ar. Dv. *lynning (lunning).
Stlllllktit, (hængende) drypsten, berg-dråp,
n., -dråpe, in. (0), *dråp-stejn.
Stald (Heste-), stål’, m. ; (fto»), *fjes (B.
B.). Mk. *naute-fjos, sau(e)-f. (o :
Faarest.). Jfr. Sti (Svine-, §ønfe=).
©tfll(b)firober, *stå’l-bror, staP-bror (mk.
*s.-søster). Jfr. Kammerat.
©talbfobre, bå’s-fo(d)re (Lm.): ©tfllb=
fobtet Kv, jfr. innestad-kyr, k. e. kalv-ku
(-kyr).
Staldfodring, bå’s-fo(d)ring, f. Jfr. inne
stå(d)e(o), k., innestad, n. »?« (om kreat.,
som håldes inne)
Staldkarl, *stal’-dreng.
Staldloft, stal’-træv(e), n. : (over Kostald),
fjøs-hjæl’, IN., f.-læm’, m.
Stalle, *stålpe(o) (som i dyp snø).
Stalle (om Hest, 1. stallen, 0. lade Vån
det), loe(ar), lan6e(ar), stalle, ar.
Stam, *sta’m. Mk. (ueg.) *mål-stålen(o),
*mun’-valen, *mun’-fatla’. Jfr. og©tamtne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
