Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Sted-Barn ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
778 Sted-Barn — Stemme.
Sted-Baru (-©øn o. s. v.), *sty(v)-bam
(-datter, o, -sån, o, -far, -mor). I. Aa
sens form styv- finnes dog nok ingen
steds i landet, men enten styk-, stjuk
(zk^uk-), Bti,k-, «tuz-, Btv^- el. sti-, 3tv-,
st»». I gl. n. er og Ustsket: 3t^up-,
stjuf-, styf-, styp-, stjuk-, stjug-, styk-.
Det gl . eng. steopan skal tyde : berøve,
skille ved, lat. ordare. Nærmest kom
mer vi da nok tlerlieten av landzkapz
malene ved at halde på sti-, Btv- el. ste-,
og av disse igen helst på sty ; ti 3tv (og
stju) ær mere almind. æn sti- og stø-.
Styv- for sty- har dog svenskens styf-,
o: styv- (3tvsuarn, -broder, -dotter osv.)
på sin side. »Sty’-mor kjæm som salt
i sårt auge*. »D’er inkje længje sty
mor, fyr det ær sty’-far og*. Det dan
ske Stif- ær vel nærmest efter tysk Stief-,
og dette ær vel, siden man ikke forstod
«det, rettet av nogle til Stiv- (Stiv-fader,
-moder osv.), som dog altid ser ut som
et dansk ord og dærtil smaker lit av
hardhet og ukærligher, — av andre til
Sted- (Sted-fader), som skulde være d.
s. som i Faders, Moders, Barns Sted.
Som motsætn. til Sted-, Stif-, Stiv-Far,
-Mor, -Forældre håves både i dansk og
* rette-far, -mor, -forældre. I * finnes
også rette-bror, r.-søster, r.-søskjen =
*sambror osv., mots. *halv-bror, -søster,
-søskjen. Jfr. Fuldssstende, Hels^lstende.
Stede (tåge i Tftneste), *ste(de) (-de),
fæste (-e), fale(ar). »St. el. f. tenarar».
S. seg, o: tåge Tjeneste; (fcrste Jord),
*3te’, *dvZ3le.
Stedes for Om, få adgang til, ha fore
træde hos ; inlateB for, til. Jfr. Audiens.
© i !Wøb, *kome i nau’, i knipe.
Stedfortreder (efter t. Stellvertreter),
bedre da (i)sted-stræder el. fore-træder ;
(for Betaling), stillingsmand. Molb. Til
bortkast, av »i« i istedtræder håves side-
stykker i kun, gjennem, mellem, hukom.
for ikkun, igjen osv. Altså helst Bted
træder, men i alle fal ikke Bted»for»tr.,
da vi jo siger «træde i ens sted«, ikke
»loi«tlZede ie. s. Jfr. himmelfallen for
frahimmelf., stenlagt for medstenlagt.
Æn avløser for ©teEtøertr. ? Jfr. Re
prcesentant.
Stedmo(de)rsblomft (Viola tricolor), blå
soleje, f., sty(v)mor- (stykmor-)blom,
stymor-gul, skjor-blom (o : Skadt’), skjere
blom, nat’ og dag.
Stedfe (t. stets), jamlege, *jamt, jamnan,
jamnaste, *ra(d)e, *støt’, *al-stø(d)t,
*altid, *alle tider.
Stedsmaal (Qinbfæftning), bygsl, k., ste’
penger el. *ste(d)na’, m. ? (*penger, som
lejger av iord gir en gang for alle,
mots. den årlige lej[g]e). Stedsmål i *
ær — avtale om at *fæste (*ste, *fale)
tjenere. Haaudpenge til Tjenere,
fæste-pengar, fæstar-gåve, f., fæstar-fe,
n., ste-pengar, stedna’, m.
Stedt, sted’, *vend, *komen. »Eg vejt
kje, kor eg æ vend*, hvorledes mine
Sager staa. »Eg er ikkje så kom(m)en«,
d. e. : det er mig ikke beleiligt. «Ille
komen*, 2 : forlegen ; *i knipe, *ille rå’en,
*i. faren, 2: ilde stedt. Sted’ i * ær
fæstet, lej(g)et.
Steeplechafe (eg. Vcrddelpb med et Taarn,
steeple, til Maal), hinder-ridt (Morgenbl.).
Senere har det (bedre) hinder-ridning.
Ridt ær ellers tysk.
Steg (stegt Kjpd), stejk, f.; (Vinding), stejk
(jfr. Fangst). Gl. n. stejk.
Stege, stejkje (-te). *3. op-atte’ ær steke
fla’brø (flatbraud) påny for at forekomme
muggenhet. At halde fla(d)brød i hast
over ilden, før det »spises», kalles at
*skjærpe det. Steges ( gjennemhedes,
stjcerftes af Varme"), stekne(i’). Gl. n.
stikna. Stege noget Fedt, brase, ar.
Stegt, ilde, rå-stejkt; (lidet), lin’-stejkt.
Stegende Hede, stejk, m., steke(if m.,
stejkjing, l. (stejkning).
Stegepande, stejkje-panne, f.
Steger, *stejkjar.
Stegers, bakar-hus; eld-hus (eldus, ellus).
Stegefpid, stejkje- tejn, m., s.-spøte,
spøte(y), k.
Stegning, stejkjing, f., steke(i), m.; (sva
gere), stekning(i’), f.
Steil (t. steil), *brat’ (dv. bratne), mots.
sla’k (2: med svag Stigning), *tvser- :
*tvær-bakke, m., t.-brat. S., meget,
*stupe-brat.
Steildyb, brå-djup(t), *tvær-d., *nær-d.
(2: dyb toet ved Landet).
Steildybde, bra-Hup? tvZer-d^up? Jfr.
Steildyb.
Steile (Hest), *rise (— rejs).
Steilhed, bratte, f. Mk. bratlænde, brat
lændt.
Stellaria graminea, *stjæme-blom, *-gras,
græsbladet stjærne- blomst — Sørensen;
(media, før Alsine media), vas-arve
stjærneblom (Sør.). Jfr. Fuglegrcrs.
Stemma, eg. krans. <&temmata (Flt.),
ætte-tal, ætte-tavle, ætte-træ ; ætled. Jfr.
Slcrgtregister, Stamtrcr.
SteMMNtologi, ætte-skildring ; ætte-kyn
dighet. Jfr. (=) Genealogi.
Stemme, en (t. ©timme), mal, n., mæle,
n., røst, f. S. at synge med, lund, m.,
røst (gl. n. lundr, 2: Maade): (Votum),
røst? Sv. rost. S., grecbenbe (Grcrde
stemme), gråt-mål, n.; (§øi), *fint, grant
mål. Med Ijøt S., *gran-mælt ; (med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
