Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Stensætte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stensætte — Stigmatisk. 781
Stensoette en ©røft, tænne (-te). Sten
fot Vei lChausse). stejn-væg(e), m.
©tettføbe (Polypodium vulgare), søte-rot,
sissel-rot, f., sirel, in., s.-rot, knap-r.
(Dr. Sch.), seselje-gras, stejnsøte, f. Se
Spdbregne.
Stentllg, hælle-ta’k, n.
Stentrappe, stejn-tråp’(o), f.
Stentpi (Fajance, af finere Ler), Kru3-tv, !
n. (B. B.), stejn-ty. Mk. krus-fat,
-kjærald.
©tetttør» (?), stejn-torv, 1., *svart-t.
Stenurt (Sedum acre), måse(o)-blom, m.,
*mo’sot-gras.
Steppe, salt-øde(-mark), øjde-mo (1.M.).
Jfr. Ørfen, Prceri.
Stereometri, le^em-malin^ ? (Geometri
blir i almind. rum- el. flate-måling ; også i
rum-lære, i motsætning til tal-lære,
Aritmetik). Stereumetrisi, legem-må
lende? (Dette »legem-« smaker dog av
tysk).
Stereoftatik, om faste legemers like-vægt,
likevægts-lære ; jord- (?), va(t)n-, luft
likevægts-lære (som under-avdelinger [?]
efter de tre «elementer* : jord, vatn,
luft).
Stereotomi, legemsskur-lære?
Stereotyper, faste skrift-plater (ikke løse,
flytteligeskrifter, »typer«), heltryk? Meyer:
stående skrifter (p : typer).
stereotypi, fast- el. hel-tryk? helstøpnings
tryk. Stereotypere, gøre helstøpninger ;
trykke nei-trvk? H. P. S.: fast-støpe.
Likeså «faststøpte vittigheter, figurere.
Stereotyp(lst), trykt med stående skrift,
med hele skriftplater, heltryks- ? i stående
form, uten skifte el. ændring ; (uforander
lig, ensformig?), fast-støpt (H. P
. S.),
hel-støpt?
Steril, ufruktbar, *ufrøj, frøløs, *frælaus
(dv. fræløjse, f.), *gjæld (d. gold); mager,
tør, tom. Til *gjæld jfr. Hamp.
•©terføratiøM, gødning (med møk), møking?
(til møkje, y [-te], o: gjpde med M^g).
Jfr. ©jøbsling.
©terttttttt, bryst-ben(et).
Stervbo (t. Sterb-), døds-bo, bu, n.
»3kiste duet».
Stetofiop (Sthe—), jfr. bryst-prøver el.
-gransker?, -søker (H. P
. S.), -ransaker?
høre-rør, lytte-rør. H. D.
Stetoskopi , brystprøve , -gransk(n)ing,
-røjnsel?
Gtetoflopisi, f. E. UndersFgelse, unders. ved
lytte- el. høre-røret.
Steward, eg. hus-»hovmester«, mat-steller?
(til *matstel’), kok’; over-dommer.
<Sti, stig, m., stråke(o),f.; (ifcer for Kreatur.),
rækster(e), m., r.-væ’g(e), m., rå’k, f.,
rå’s, f., rækste, ru, rækkje, f. Smal S.
(for &n og En), ejn-stig, ejn-stelle, f.
Gl. n. ejnstigi. ( Stald for visse mindre
Kreature"), -fjøs, -hus: tøaaW’, HMe-,
Svine-S.), saue-fjøs, hønse-hus, svine-h.,
*grise-h., gåse-h. ?
Stieta pulmonacea, *lunge-nævr, f.
Stif- og Stiv- (Barn m. m.), se Sted-.
Stift, en (t. Stift, o: &øm uden Hoved),
bikse, m. (pikse).
Stift, et, *stift(?). Stift for a) Dom
kapittel, b) for fornemt Frpkenkloster
(Frfikenstift") opgir Molb., selv for Dan
marks vedkommende, at være «fremmed*.
Således Stistsherre f. Doncherre, Stifts
kirke, Stiftsgods, når HlerveH ær tZenkt
på Bi<i3lnXvnte «Stift*.
Stifte, stifte (n^t Drb), ar(?), *grunne(ar),
grunlægge, grun-fæste (-e).
Stiftelse (^nlceggelfe), grunning, f.; (3nb=
retning), ly, hus, værk? hjem. Jfr. An
stalt, Afyl. Pleie-S., foster-hus; (bet
at ftifte), se Stifte.
Stifter, *ophavs-man, ophav, n. (o : førfte
Grund el. Aarsag", altså vel og om
person).
Stigbord ( Luge, hvormed man fioler
Våndet i en Rende"), 3hel6Nmme (skild-),
stæmme(e), f. S.s Løftestang, stæmme
3tan^(c>), f. Mk. *stæmme-fos, m., o:
Fos fra ben lukkede *stæmme.
Stigboile, steg(i’)-bøjgel (-bygle, f.), m.
(støbbel), -jarn, n., -vil (stivil, n., —
vel eg. Stigveel", Vel, f. = Redstab),
i-Bte3(i), n. Gl. d. Istæde. Gl. n. istig.
Stige, stl(A)e, m.; fl. 3te32r(i). Også
stega, f. (stæga, staga, stågå), stigel; fl.
stiglar. Trin i S., re’n(i’), f.
Stige (gj^re et Skridt, trcebe), stige (— stejg);
(hceve fig; ogfaa veg. tiltage, bli ft^rre),
*stige; (om Havvandet), *flø(d)e (hærtil
a«6ninF, o: Stigning; flød’, o: stegen:
*halv-, ful1-f.) ; (om Tanker), *kome op.
S. øg falde (om Kours, Statspapirer),
stige og sige. Lm. S. til Hovedet
(beruse), svejme(ar). Stigende, stigande ;
(voxende), stigande.
Stigetrcr (Trceftamme med asstumftede
Grene, at stige i), krake, m.
Stigma, stik’, n., styng, m.; prik, punkt;
ar’, mærke; brænne-mærke ; skam-flæk,
van-ære, skam; luft-hul. Stigmata (de
fem Kristi) »vunder«, sår (-mærker),
Stigmatikus, «tias, brænne-mærket (pers.).
Mk. *Bygde-skam, gar(d)-skam, gar’-tyne,
n., niding, m., skarv, m., skamløjse, f.,
rad’, m., kni^t, m., *lant, s^Zemme-tin^,
n., *skarns-folk. Altså vel og skarn, n.
om en pers. Jfr. Slyngel.
Stigmatisere, drZenne-mZerke (H. P
. S.);
bak-tale, sværte.
StigMlltist, arret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
