Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Stoicisme ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stoicisme — Stolpebod. 787
Stoicisme, stoikernes lære; —s and,
tænkemåte ; stræng sædelighet ; übøjelig
het; Kaldsindizket.
Stoikiologi, grunæmne-lære (om «elemen
terne«, grun-»stofferne«), 3 : keini.
Stoikiometri, grunæmne-måling, o : kemisk
målekunst. H. P
. S. : grun-dels-lære el.
-måling. H. P
. S.
Stok (Trcestamme med afhugget %op og
Grene), strange, m. ; (tynd), raft, m.
©„ Itictt, kolv, m. (trombe-, u’, børse
kolv, y) ; (rimb), rul’, m., kavle, m. ©
tljnb, Hbcn (£]«£), tejn, IN., vånd(o),
m. Gl. n. vøndr. Sv. vånder. ©tøf,
også ski(d)e. f. : aur-ski’e, bejt-s., grun’-s.
(i plog = *kjel, *i’l). S., at rulle el.
glide paa, se ©Übeftol. S., opbreuen
paa Stranden, rZeKe-(e) K^Zep’, m. Den
Vverste S. i Langvoeggen, raft, m., rafte
stok’, m., raftal’, m., raft-lægje, f., *stav
lægje, åla-stok. S., som bergrer begge
Rafteftotke og danner Underlag for Gav
len, raft-lu’k, m., samhald, n., raftal, m.
Stokkenes Lcengde i et Hus, stokke
længd, f. Mk. i * stok også om mindre
tykke ting af træ: ljore-, mål-, rulle-,
sæng-, slyngje-, tome-stok. Mk. og
*dur-stok, *kort-stok. fiobcftol heter lad
teM, m. Spadserftok, stav, m.; Kaal
ftok, lizi-swll<(y), m. Mk. og Blot (*stok),
Skrin, Kjcep, Stcengel, Stang, Pcrl.
Stokke lægge over en Sump, *spængje,
kloppe ej myr. Jfr. *kavle, *kavl-læggje.
Vejen går nok ellers langs kloppen, men
tværs over kavlen. Mk. kloppe-vZe’^ og
kavle-bru. Stol- (vel mest efter tysk
Stock-), *stejn-, stok- (stejn-daud, stok
daud), *ål- (al-), ålende (*vå’t, ål-våt),
*kav-, kavende (råten), *blik-, *bli
kende (stil), *stum-, *stumende (*stum
mørk, y), stumende m. Jfr. Stokblind.
Stvkand s^nas bosc^as), Blok’-an<l, f.
Stvtblind, -dstv, *stejn-blind, -dauv; *3tok
blind, »^6auv? (efter *stok-daud, *stejn
daud). Jfr. Overordentlig, Aldeles.
StotdUM, stor-toskot ? 3kain-t. ? stor-nauten?
(jfr. *storskratte, *storregne, storsinna’),
skam-n. ? ov-n. ? (»ejt ov-naut«). Jfr.
*skam-dyr, -stor, -tjuk, -tung.
©tøfbøb, stejn-dau(d). Jfr. stejn-har(d).
Stoksist, *to3k, *zkre^ (eg. *skre^to3k, 3.
Skridetost?). Mk. kl«v(y)-fisk, *klæp’-f.,
tUI-s.
Stokhus, fZ3n^3l, n.,
Stokke Ankeret? Stokke Bier? 3tokke i »
3izes 1 . om at 3tokke nest, 1 : 3Xtte stok
pa (foten), 2. Btokke kort, 9: skyte k.;
3. - hovne.
Stokkemcend, retB-vitner, la^rette3-in.
Stokkeprygl, *svalk(o). 7fl. *Mlin^, *Btrvk,
1., Jfr. Bank, Prygl.
Stokvoerk. «Dette tydste Ord er i nyere
Tider af Nogle ferugt for det danske, for
ælbebe Lost og bet fr. Etage". Molb.
I * høgd, f., *hus-h. 2Nedste, andre,
tredje(i’) høgdi«. Mk. og *ejn-, tvi-,
tri-høg(t hus), o: paa 1, 2, 3 Stokvcrrk.
Jfr. Etage.
Stol, *stol. S. med sammenfat Ryg,
*grinde-stol, mots. *kiibbe-s. Mk. og
*barne-, prejke-, kirke-, kjærre-stol (jfr.
stol-kjærre), *sage-, svarve-s.; *bord-s.,
o: Stolfod. Også om *bispe-, dom-,
lære-, konAe-3. Mk. og in^lke-3t., o:
Mcelkestab, *taumstol, o : en Del af Sele-
Bøcret. S., liden, uden Ryg, krak’
Cknak’), m. (B. B.). *Krak ær og —
Skammel. S., som kan forandres el.
udvides til en Seng, vende-stol, m.
Stikke under S., *stinFe under s.; jfr.
slå å le(d), o : fcette tilstde, ikke indlllde
sig paa. Jfr. Nederlag. Stol = Kapital,
o : Hovedstol, *hovud-stol.
Stol(le), va(t)nret gruve-gang, stol? Jfr.
©djadjt, som går op og ned. I* ær
Btolle, m. og stolla, f. en taabelig Per
son". Sy. stalle.
Stola, sid kvinfolk-kjole, lang-k.; præste
standen (efter stola, en del av dens
klædsel, »dragt«). Stol-Gebyrer,plse3te
lige tilfeldige intækter.
Stole paa, *3tole pa, s. seg på, lite på
— lejt, litte), bygge på, tro på, *tru,
BNt^e li’t til, tr^ste seg pa (rikdomen).
Lm. »Eg trudde dejm så vel*. »Han
er ikke til a tru. »De Haandslag, vi
leed på*. Fr. Bg. »Du kan lite meg,
k. 1. meg åt*. Mk. li’t, n. (og f.), ålit,
n., tillit, f. (»ejt vondt ålit ær vær’ æn
inkje, o: noget, forn er usikkert at stole
ftaa, er v.): alitsarn, aliten, som stoler
paa Andre, uden at aje>re noget selv.
pålitande (Lm,). Jfr. Paalidelig.
Stol(e)ryg< stol-ryg’, m., -brugde (-brugd),
f., -grind, f., -kar’, m.; styre, n.
Stolpe, stolpe, IN. (stoppe), stav, IN., brand,
m., standar, in., op-s., pelar(i’), m.; mar
fo’t, m., ifcer under Marstokken i en
Fistehjcel". Jfr. *mure-fot, o: krum el.
Inceformig ©tøtte i en ©Icebe. S. under
Bro el. Gulv, mår-(o’)fot, IN. S. med
Grene el. Nagler at hcenge noget paa,
krake, m. Hoenge paa en S., krake(ar).
S. at binde Hefte ved, dand’3tok’, m.
S. i en ©fiJleøæg meflem to S3aafef
dalke(o)-sla, f., b25-3. Jfr. Pcel, StMe.
#ttl, forn en S. el. Stptte fcettes ned
i (iscer om Mastesftoret i Saab el. Fartpi),
spår(o), n.
Stolpe, at, sætte stolper.
Stolpebod, stabbu(d), f. Mere alminb."
stabbur, n., bud, f., bur, n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
