Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Strabadsere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
790 Strabadsere — Strategi.
tvag, n., va’3, n., vising, f. Med Stra
badser forbunden *våsal, *masen, *svær
(d: ftrababfiøg). Af S. troet, vis-trøjt.
En, som lider Ondt of S., vater, n,,
sliter, n. En, fom ikke skyer S., v3
sar, m.
Strabadsere (i Bl^de, Uveir), tvage(ar),
tvåge(o), ar, våse(ar), våtre(arV slåtre(ar),
svåsse(arP); (tratte), slave(ar). Nyere
Ord, af Slave".
Straf (t. Strafe), refsing, f., tukt, f., do’t,
f., ri’s, n., nZef3t, f. (gl. n. nefst, o: Rev
seise). Sv. napst, 0 : «bestrafning», Jfr.
£uøt. S. lide, bøte (-te). Jfr. Und
gjælbe. Komme til at lide S., *kome
i H ulukke.
©trafbar (t. ftrafbar, et fccrbele§ af A.
S. $rfteb inbf^rt ttjft Ord for fteafftyl-
dig,’-vcrrdig, straffelig"), refsande? refse
lig? botskyldig?
Straffe-, bot-? refsing-, tukt-.
Straffe, at, *refse (også H. D., som vil
ha’ ordet in i bibelen igen i stedet for
det t. straffe) , *vite (gl. n. vita , o :
straffe, gl. d. Vide = Straf; dærtil
Helviti), rette(ee), ar, "kave a’t, *happe
*etter, nNl3e (-te) (sv. napBa, o: straffe),
la’ bate, el. *gjælde (undgælde), kræve
el. ta’ bot av? («Han fær gjælde førefy]
det«). (Laste), forvete(i’). S. haardt,
ikkje læggje fingrarne imillom. S. Pall
Livet, avlive, årette, *av-rette. Sy. af
ratta. Jfr. Henrette. Straffet, mk. åt
havd.
Straffelov, brå’t-bålk (o-o). Lm.
Straffeprcediken, skuring, f., høviing, f.,
skrape. Jfr. Irettesettelse.
Strafferet, refse-ret’, m.
Straffri, bot-fri?
Strafios, jfr. Straffri.
Stram, *stram, *stiv, *strid, *spænt,
*stra’k. Mots. *sla’k. S. af ©mag
(harst), *trl, *hærsk (dv. hærskne ; sy.
harsk), fræ’k(e), *stækjen. Jfr. Stiv,
Udsftcrndt, -spcerret.
Stramme (gjøre stram), strame(ar), stride
(ar), strækkje (-te og —strakte), spænne
(-te), strængje (-de), rykkje at (-te), *ræk
kje (av ra’k), *pænte. Jfr. Stram.
Strammes (blive stram), 3tra’lcne, 3pNn
nast, strækkjast. Strammet, 3tlNNZ<i.
S. op Tollerne paa ett Hest, at ben
ikke stal grcrsse, NXrlcje (-te), 3tZerte(-e).
Strand. strand, f. (strand, Btr»ncl; fl. BtlNN
der); fjøre, f., B^-3i6e, f.
Strandarve (Arenaria peploides), *sand
-arve, norel-gras. Gunn. (Forutsat at
Molbechs Aren. pepl., hos ham — ©tranb
arve, ær det samme som Sørensens Ha
lianthus pepl., sorn forklares som strand-
2lve.
Strandaal, -aborre, *B^-3l?, -adar(o)? d:
ål, abar, som lever i sjøen.
Strandbakke t Soen (stcrrk Skraaning langs
Strandbredden straxnedenfor Ebbemaalet),
marbakke, m., (mari-d., marald, marZelcle
brå’t(o), mårælde(o)-bakke, mål(o)-b.,
-bråt, mål-rejn(-e), f.). ( ©tenig Bakke i
Elv el. Vand"), mør-bakke, mæ’r-rejn,
rejne, f., må’l-(o)bakke, m., m.-brå’t(o),
n., m.-rejne, f. Av mal(o), f., Banke af
Smaasten. Jfr. mll-grun’, m., o : Sten
grund. Gl. n. mol (malar). Tfr. Sand
bakke.
Strandboer, Ltrand-vZerinss, m., strNndin^,
m., 3trand-3!t^ar, 8.-due, m., -dvz’. Jfr.
*fjæl’-byg’, *dal-b. ; ringebyg, klæbyg,
jærbu(e).
Strandbred, strand, f.; (forn i Ebbetiden
er tør), fjøre, f. (B. B.). Gaa langs
S., gaa omkring en Fjord, *strænde.
Strandbygger, se Strandboer.
Strande, strande(ar).
©tranbløßer (Tringa), *rur-pikke (ru-p.),
f. Om rur jfr. Skorpe.
Strandnellik (Armeria?), fjøre-kol’, m.,
*glsa-blomster, *lauk-blom, lek-blom.
©trottb^ifier (Totanus hypoleucos), strand
vippe, f., -ærle, f., strand-tite, 1., lakse-t.
(-titre), f., fjøre-pist, m.
©tronbrcebbif, se Cakile mar.
Strandsidder, 3tlan63i^ar. Jfr. Strand
boer,
Strandside ( i celdre ©!rifter", fenere t.
Kyst), strandside, f.
Strandstade (Hæmatopus), *kjæl (»tjeld«)
(J. Lic), 3^c»r-yNI6, m. Gl. n. i^aiOr.
©trattbfneppe striata), strand-snipe,
f., -elg, m. S., redfodet (Totanus Ca
lidris), kveke(i)-tjæld, m., grå-t., *stelk
(e æ?), av kveka, i, hveka, o: Vrikke,
rokke sig.
Strandvei: besvcerlig S. gaa (istedenfor
at ro forbi), *gange bikkje-strandi, f.
Strangulere, *kværke (H. D.), strupe
(stryp — straup — stripe, o). H. P
.
S. : Btrilc-I<VXle. Men både strikke er tvlc
og IcvXis i denne mXl!lel8e.
Strangulering, -lation, hænging, »kvæ
lingc, *strøjping (med «strikke»; *strøjpe,
også strype og strupe, sy. strypa, av
strupe), kvæving? (*kvæve, *kværke,
*Hsve, o: kv<rle").
Stranguri, »urin«-tvang, kåld-pis ; va(t)n
tvang, -trZeu^el (H. P. S.), vaft)n-for
-stoppelBe (Opi.3 Avis). Jfr. Dysuri.’
Som har S., *meg-stam(i). Jfr. ©tam.
Strateg, hær-fører.
Strategem (el. Stratagem), hær-list, »krigs
puds« ; kunst-grep. Mk. hær-*pår(o), n.,
-*prætte, f.
Strategi, -gil, -egetik, hærførsel, hærf»-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
