Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Streng ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
792 Streng — Stridig-,
holde Fslt til Arbeide, n»ftBam, *sin
ken. Strengere blive (f. Ex. Kulde)
stl-«en^2st, *3tlXN3ne. Strengt (Adv.)
*sti-2enAt, *strænglege.
Streng, stræng, m. (klokke-, fele-, harpe
navle-s.), taum, m., tot’(oo), m. ; (Reb)
ka’l, m. (klokke-k.). Mk. *snor, *snøre
rejp, n. Mangel paa S., strænglejse
f. Jfr. strængjelaus (strængl.). S. (el
Sene), Kben (f. Ex. i Jljøb), tåg’, f. (fl
tæger). 3v. tåga.
Strenge ( drive paa med ©trengst»")
strængje (-de), truge(ar), nøjde (-de)
tvinge(ar).
Strengeleg, strænglejk, m.
Strengetaug (©øtraab, Scytosiphon filum
Chorda filum), mar-taum, m., mar-å’l
m., mar-(h)alm, m., tøs’(y), m. Strøm
pine.
Strenghed, *strænglejk, stri(d)
le^K. m. Jfr. Haardhed, Voldsomhet»
XUHieVIQ til S., *hard-lynd. Gl. n.
hardlyndr.
Strenglet (som en s. Rod), trevlet.
©trennitet, snarhet, «snarlejk, *kvi’klejk,
*hævskap (3: Flinkhed), gildskap (o.
dygtighet), du(g)elighet : *man6oin (3:
XapfevUit) ; *granskap, *glegskap. Jfr.
NKagtig.
©tri&e (n. s. Stripe), stripe, f., strime, f.
(sy. strimma), stre’k(i’), n., ri’p, n., *rand
(rand), f., rejt, f., ræning, f., rad (rå[dj,
gl. n. rod), f., ineft, f., *sksre, f., stryke,
in., rå’k, f. (sv. * råk), vefte, f., skjejne,
f., rispe, f. ; (Sinte), mejm, m., mejming,
f.; (Aare i Sten el. Jord), gåre, f.;
(Spor, som ester Ski, ©Icebe), se Mede
og Spor. S. i Huden, ra’s(o). f. (rase).
Jfr. blod-råsot, o: blobftrtbet ; blod-råse,
o: blodige ©. i Huden. S. over An
sigtel, grime, f.; (i Panden paa Dyr),
re^k, f., blZese, e, f. (jfr. Blis). vv.
blæsot (hæst),. rejkot (sau, gjejt). (S.
paa Våndet), spång, f.; (i stribet TK),
spål(o), in. S., bred, Zk^Zen^, m.
(skjængje; fl. skjængjer). Dy. skjængot,
o: bredstrivet. S., lang (Lime), strin6,
f. (f. Ex. i vcevet T^i). S,, liden, skråme,
f., flætte, f. S., n?gen (f. Ex. paa
Hovedet), skjærje, f. S., dUNtel, Bk^ve,
f. Dv. skjævot, o: som har matte ©.
of markere el. lysere Farve. S. med
mat el. graalig Farve, ime, f. Med
graoltgc, dunkle S. indsproengt, *imot.
S. mcb en egen Farve, stav, m. Jfr.
*3tava6, o: randet (om Hestens Man,
naar den har en anden Farve i Midten
end paa Siderne). S., ovheiet, paa
Huden, va’i(o), in. S. el. Plet, hvor
Huden er knudret og opsvulmet ligesom
ester en Rivning, rjone (rjsne), f., Hsi,
m. (med Hcrvelse el. Ndsscrt). Dy. *rjo
not, o: knudret, stribet; *rj»lot. S., af»
ftikkende, u-gåre, f. jfr. Lag. Striber
gjøre, *mejme. S. scrtte, grime, ar
(«grime seg ut«, iilfmubfe sig i Ansigtet);
(om Vinden), *spængje, *gar(d)e. Blanke
S. danne, forn ligner SæHe (om ©^en),
l®kje(ar), 1. seg (løk, m., Vcek). (S,
vise, i Våndet), stave. vv. *3tavBtille,
f. Jfr. Blikstille. Med S. vlrve, *rænde.
aSætJtttng nteb S., rænding, f.
Stribet, roklot(u»), rændot, rænda% randet,
seinot, stripot, rejkot, råsot(o), råsa’(o),
ålot (av ål, Stribe, Rand), strNn^ot,
taumot ( iscrr om Gjeder"), gårot ; (aaret,
f. E. Troe), *t3ttot; (iscer sort- og hvid
stribet som en skjor), zkjorot, rikkot
(med Tvcerstriber; Trce, ni. Birk). Jfr.
Flammet. S. paa langs (om Dyr;
Larver), strindot (strinda’); (om Verv),
rænda(d) med varpet ; (paa tvcers), r. med
væften. S. i Ansigtet (af Kul, Smuds),
*grimot. Sv. * grimet, grimig.
©trttlle, at (stribe), ripe(ar), riple (gøre
streker), råse(o); (med en Od el. ©^)ibg),
rispe(i’), ar, flængje (-de); *risse, o: tegne.
Jfr. Streife.
Strid, strid, m., åte(o), f. (gl. n. at og
etja, o: kjoempe), ugynster, n.; (heftig),
snerre, f. (gl. n. snerra, Angreb). Jfr.
Uenighed, Tvist, Tvedragt ; Kamp. . Til
S. duelig, *stridfør. IS. taU, *fare
værre. Det er lettere at Beg^nbe S.
end faa den bilagt, ufred er lettere at
yppe end at ende. Asbj.
Stri(d), Adj. (om Elv), *stor-strøjmd :
(Uld), heften (gjejti); (Håar), *yvent
*sprikjande (gl. n. yfinn, stridljaaret;
BV. Vlvi3, jfr. *yve. o: sprede fig, staa
übfycerret; *sprike, *ståut). S., noget,
*stri(d)voren.
Stridbar, *stridsam, åte-stærk, o, -ste;
(trcettekjcrr), *kjæklesam, *kivsam, *trætte
fus, *trættesam.
Stride, *stride (-de), »kæmpe«. Jfr.
&\<XXnpt. S. for noget, tævle(e), ar (3V.
tafla). Dv. tævling, f. S. imod, *stritte
imot, *streke(i), *stratte, *tværke. S.
med hinanden, sterjast(y). Jfr. Dispu
tere. Debattere. "
Stridhaaret, lufsen (luspen), yven (av yve,
-de, staa udspredt-, gl. n. yfinn, sy. yfvig);
*ruven (gl. n. rdfinn), ruvleg; (børstet),
grov-hærd. S., laadden Tingest, ruvel.
m. S. og langhåret Dyr, lufs, m.
Ogfaa om Mennesker".
Stridhed, stridlejk, m.
Stridig, *strid, *stridsam; stærren(e) (stir
ren, stirrig, i’), *stærten, *stratten, *rangr
*rangvoren, *tvær, *tværf»r (jfr. Tvcer,
Vrang, Modvillig): (stivsindet), *stri(d)-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
