Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Strubedække ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Strubedække — SkrækkefjæJ.
794
(Stt i S., *ta’ strupe-ta’k, t. barke-t.,
t. kværke-t. ; kværke(ar), strupe ( straup).
Klemme over S., kværke(ar), kyrkje (o :
kjørkje, y, -te), strupe (strype, strøjpej.
S. udskjcere (paa Fist), kværke(ar), gane
(ar). Dv. kværking, f. (silde-), Beklemt
af Tilstoppelse i S., stråpen(o).
Strubedcekke (epiglottis), strupe-lå’k(o), n.
Strud- el. Strutbaklelse, d. s. s. Sftrut
bakkelse. Av Strud, Strut, o: Ydere
nde, det Yderste af Noget". Strut i *
ær = *tv’t, *røjr, *snute. Altså nok
strut-bakster. Sprutbakkelse lages ved
at dejgen trykkes igennem eM strut, ejn
tv’t, ej røjr.
©trubel l,,tydst"), o: §abftsCElg, se Hvirvel.
StrubåDinge, se Struthiopteris germ.
Struktur, bygning; bygge-måte; legems
bygning; sammensætning.
Strunk, *kjejk, *ra’k, *stra’k ; (hoffcerdig),
*spjærten, strunk, *stiv, *byrren, *byrg,
kjøn (Asbj.; gl. n. Iccenn, d: kyndig).
Jfr. Stolt.
©truntjoger (©ortmaage), se Maage
(Snylte-).
Struthiopteris germanica, *tælg (tilg),
talg, tælg-blom, kål-jæske, orme-blom.
Alt efter Gunnerus. Wille : orm-slo’k.
Struds-vinge. Sørensen.
Ttrutmave (Person), jfr. Stormave,
Strutte (for strude, t. ftrotzen), stå ut,
sprikje (-te), *strikje, yve (-de). Mk.
pkzne (o: svulme). Jfr. og Stritte.
Struttende tvid og bred, om Kloeder),
Il^V^eie^; (tyk, bred), *ludden. »I_,u66e’
grøn«, o: Gran med store, tcetstaaende
Grene. Jfr. Udsprede.
Stryg, *stryk. Sv. stryk. Jfr. Prygl. .
-Stryge, *str(j)uke (str[j]øke, stryke —
strauk). »S. og klappe*. »S. seg i
håret». »S. på fela*. (OmHest), *skrape;
<Made af Gren), rispe(ar), r. (*lauve)
av ; (st. Bidselet af), *smøjgje b. av seg,
strjuke b. av ; (Plaster), *strjuke, *smørje
{y’); (udslette), strjuke ut, *turke ut;
Mursten), strjuke? ; (Klceder), *pærse (jfr.
Perse); (om Vinden), falle (ut, in fjorden,
nord). S. Seil, streke(i’) på seglet,
BNtje el. streke s. Vinden stryk(er),
vatnet 8., o: ftrømmer. S. afsted,
snærte (— snart). S. paa, strjuke på,
smørje(y) på, turke på, turke inni, o :
gnide ind.
Stryg(e)maal, strå’k-mål (ikke råk[o]- el.
*råke[o]-mål).
Strygerem, skur-stikke, f.
Strygespaan (at hvoesse Le med), *strjuke
stikke ; skur- (skure-)-stikke, belagt med
Lceder el. Slind, at polere med.
Strygholt, stryke-træ (ved f. e. kornmåling,
med stråk[o]-mål).
Strygning, strå’k(o), n., strjuking, f.,
stry’k, m.
Strcebe, *stræve, *bale, *baske, *kave, ar
(J. Lic), *krafse, *flkte, »*maure (og
stræve«, o : str. som eM maur), *stå uti
(»dej ha møkje te stå i«); (tungt), *træle
(ar); (anstrenge sig), *fike(ar). S. ester
(til), trå (-dde), tråtte(ar), trøjte seg etter.
S. imod (vise Ulyst, jfr. Modftand gj^re),
tråke(ar), tværke, *hamle (jfr. hamling,
o: Modftrcrben). S.lcenge, vedholdende,
traute(ar). Oftest" *t. mot, o : gjøre
langvarig Viodstand. Mk. traute-bror,
t.-mor, o: seig i Modstand. S.uaflade-
Ug ester noget, *ejn-tævle.
Straeben, *stræv (så og flere danske, H. D.),
trå, f., ba’l, n., røking, træ’l, n.; (Flid),
vin’, f. »Han hadde slik e) vin med det«.
»Læggje vin på«. S. Mod, hug-drag
mot. Lm. S-, UNyttig, mæte-gildring,
f., tva6’, n.; (vedholdende), trøjting, f.
S. ester Vinding (overdreven), træ’l
skap, m.
Strlrbsom, *strævsam, *stræven, stræval,
*graven, *gravsam, *karsam (som karar,
o: skrapar i hop), *trælsam. Jfr. Flittig ;
Arbeide og ©læbe. S. Person, strævar,
slæpar, *maur, *træ’l, *gravar, bjor, m.
Jfr. Person; Arbeider.
Strcebsomhed, an3Xm6, f., 3trlevsZein<l
(Qni.), stsZevinF, f. Jfr. Arbeide.
©træbe ( smal ©abe i en By"), stræte, n.
(gl. n. BtrZeti, Gade); (Pas, Gjennem
gang^, *3tlNte. Jfr. Smug, Gyde.
Strcetke (rcrkke, naa), strække (— strak’);
(udvide, iM), *strækkje — strækte el.
strakte); *spænne, *spane, *pænte(e),
tone(u’, -ar) = tænje (jfr. Udsvllmde),
*strame, stride, *rækkje (-te), *tøje (-de)
(t^^e), *tåge, o (ar) (tøge); (rette ud),
*rette(ee), *ræmbe (ræmme, rærne). »Rette
seg« (o: Lemmerne), »r. ryggen», »r. up
handi», »r. or seg tunga». «Ræmbeseg»,
o: strcrkke Lemmerne. (Trang til at st.
Lemmerne), ræmb, m., *ræmbing. (Ind
retning til at st. meb), strækkje, n.
(Redstab at strcrkke [Sceberj med), rækkje
spade, m., *r.-jarn. S. (el. vende) sig
for at fe, kike(ar, også kik — kjejk –
kjeke’). S. sig ud (bli l«ngre), tøj(gj)ast,
tågne(o) ; gl. n. togna, sy. tagna. Dy.
tågning(o), f. S. ud (tåge ftore Skridt),
skræve på (e, -ar), *lange ut. S. sig
ud som for at naa noget, *t^(^)e seg.
S. for ftcrrkt, *forstrækkje. S. pall,
*tåge(o) på, tøj(gj)e (-de). S. noget,
at det kan bli langt nok, trejne (-te).
Dy. trejning, f. Strækker sig (om Fi<kld,
Land, Elv), jfr. rækker, går.
Strcrkkefjoel, tane, m. (tan’, n., tane, f.,
tåne, f., tunu) Sy. tana.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
