Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Støden ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Støden — Størrelse. 801
knysje — knuste), *knuske, *knustre
(jfr. Knuse, ©mulbre); (gnide), nygge
— någ, o : "Båten lig og nyg’ seg mot
berget»); (drive, stcenge), svalpe(ar);
<Pcrl ned i Jorden), KvZete (-te), *dytte;
(vcere paafaldende), ræke (— ra’k: »det
rak meg») ; (om taktlps Tale el. Adfcrrd),
*st^te (6ZeNil: sts^jt, in., tvNr-3., om en
Pers., som *5t»)tel); (krcenke), ne)te(-te).
Jfr. Krcenke, Forncerme. (Rykke el. trcekke
noget af Stedet), *live. »Han re)v bø
kerne ned». »Dej hadde så nær revet
meg i kol». S. (ryste) et Kar, skake
— sko’k), sukke(ar), sikke(ar). Dv.
sik’, m., Stpd, Rystelse, og BikkinF, f.
(Synkning ved Rystelse). S. f. Ex. Kni
ven i, jfr. Stikke. <&,fmaat, stappe(ar).
Dv. stappe, f., f. e. kålrot-s. S. an,
*terne (dv. terning, f., Angreb, Dyst.
«Fremmed Ord"). S. an (famle, som
i Lcesning, Tale), stople, ar. Jfr. Famle.
Stamme. S. an mod (trceffe en Hin
dring), st^te på: «Båten stette på e^n
stejn. S. fra fig (kaste, sicenge), rZeKe
— rak) : »Ræk veden ut or vægen«(e).
S. fra Tronen, skuve av stolen. I.M.
S. fremad, skutle(u’). S. paa, *råme
på, *råke på. Jfr. Trceffe. S. paa
Skjeer, *sætje (båten) fram-på. S. sam
men (som to Dalfprer), *3kjZere i hop.
S. til (grcense til), møtast, f. e. om ut
marker. S. til En (puffe), *dytte.
Prindsessen dyttede til Dronningen og
hun igjen til Kongen. Asbj. S. til
side (give et S. el. Tryl), *yte, skuve
(— skauv), flytje — flutte), føre (-de),
skjote (— skaut); vinke(ar); jfr. Rykke,
»Dej hadde vt’ han i kol». S. Med
Foden, *spænne. S. med Hornene,
stange. S. med Kjcep el. Stang,
påte(o), ar. Stodende (rystende), hus
kal, skumpande; stajtande, stejtsam.
«Han kom støjtande med det*. Stodt
(fornærmet; vranten), *furten, *snurten
(snorten), *strunten ; (befiadiget ved Stpd),
stejt’. S. vcere, surte(al). Fr. Lss. vv.
lurt, m., tultinF, f. Jfr. Fortryde, For
trydelig. S. fole fig, trykkje på el.
føre(y).
Stoden (Puffen; Fremskydning), stejting,
f., påting(o), f., skubbing, f., skuving,
f., sKuinpinF, f., yting, f. (o: Skubben),
nuskin^, f., husk, n. (o: Rystelse).
Stoder (til en Morter), stejtar; (Røfte til
at stpde el. stampe med), stamp, m. Jfr.
eng. stamp, Stempel.
Stodvis, *i rykkjer, i rykkjom, rykkom
til, i takoin, takom, takoin-til, tak og
annat, riom-til, stund-imillom.
Stol, stå’k (stek, stuk), n. (B. B.), sty’r,
m. (og n.), ust^r, n. (o: Optpikk, Tu-
mult; jfr. opstyr, n.), så’d(o), n., sål’(o),
m., ramne-gal, n., smal, n. (og m.)T
al’(o), m., a!6er(o), m. (gl. n. 6l<sr,
Drikkelag), rusk, n., sti’m, n., kav, n.,
mask, n., ru’t, n., ruting, f., størjing(y),
sjau (H. L.), gny, m., husk, n. (dr.
huske-ståve, o : Legestue), regjersle, f.,
ljom, m., tu’r, m. (2: Lystighed, Leg),
van-læte, n., verlæte, f. (»vederl.«), leven,
n., leverne(i’), n., tid, f. «Han gjorde
slik tid, at det var fælt». Gj^r ikke stig
Styr og hold ikke fUgt Leven, sa’ Hjemme
tnufen. Asbj. Jfr. Lystighed. Jfr. Op
tjzfier, Tummel. S., nscedvanl., ovlæte,
n. En, som gjor Stoi, u-styrje, f.
Stole, *bale, *baske, regjere(ar), ståke, ar
(stake, stuke), stråke(o), ar, styre (-de),
*bråke, *kave(ar), *maske, *mallæte
(seg), *mare, størje(y), ar, heje (o : rope :
hej i) ; (om en Mcengde Mennester), kade
(ar), sålle(o), ar, segje (-de), tjote — taut),
ålle(o), ar, åldre(o), rute(ar); (svcerme,
løbt ester Morssab), *huske, *ruske,
*tuske ; (om vild Lystighed), *la3e, *la33e,
res3e(i’); (leve lystig), ture(ar). »T. jol»,
»t. dagen ute. Dy. ture-gast, Elster as
stpiende Selfiab. Jfr. Larme, Mumle,
Summe. Som gjerne Dier, *kavsam.
Stjsiettbe, *styren, styral’, styrande, stør
jot(y), ståksam, hejot, *rerot.- S. Pers.,
rusk, m., *ruskar, *ruske-bj»rn, ståkar,
ålder-kop’(o), in. Mk. og ålderkong,
lystig Selstabsmand. (Kvindfolk), ruske,
f., *galne-heje. S. Selstab, baske-lag.
Stønne, stenje, y (stunde; gl. n. stynja,
stundi), pæse (-te?) (sv. * påsa), tæve(e),
ar (ikke tævje), hæse (-te), *puste, snærke
(— snark, snorke’), rjose — raus), *kjåste
(kjaste, kjastre), stanke, ar (stanke; gl.
n. stanka, sv. stinka, eng. * stank, sukke).
S. el. sukke af Ulyst (krympe sis for
noget, som man blir nøbt til at gjøre),
gose(u), ar, kvie (-dde), k. f»re(y), k.
mot, k. seg med. Jfr. Krympe, Grue,
Pmme. Stennende Lyd, st»n(y), m.
Stormen, stønjing, f., pæsing, f.; hæsing,
ande-tak, n., tæving(e), f., sten(y), m.
(gl. n. stvnr). stank, n. »Det gjek med
ank og stank», sukkende og jamrende.
Stor siuT-ia), Bt»rje(v), f.,
nz-5. )fr. Tunfisk. Storens Leg el.
Pladflen iVandftaden,3wlje(v>vaHe(o), f.
Storkne, Btarkne(o); (om Blod), levrasl(i’).
vy. starKninF, t., 0: størknende Tilstand.
<31. n. storkna. S. lade, stZerkje (stZer’te
— st2er’t). «8. tal^«, I: smelte T. og
stsbe den i et Kar. Storkuet, 3talk(i)en(a).
Storre end efter Udfeende, 6ulen, ?: som
dølger, ruvsam, Voluminøs.
Storrelse, *starle)K: (stor Pers.), kult. m..
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
