Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Sultan ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
806 Sultan — Sund.
svalte, o ; gl. n. sultr), hunger, m. ; ({nap
Ncering), svelte, f. S. — Overmoettelse,
jfr. »d’er stundomsvængen og st. sprængen».
Sultan, stor-hærre.
Sulte, jfr. svælte — svalt) ; sv. svalta
(svalt) ; gl. n. svelta (svalt). Efter H. D.,
som taler for svælte, finnes dette ord
også id. *. 2. — sult(e-fpde), svælte
(-e). Dv. svælting, f. Mk. »dej la tære
på talgic, d: bar før fraabfet, maa nu
sulte.
©ultefobrtng, svælte-foder, n.
Sultekur, svælting, f.
Sulten, svålten, o (svulten, solten), *svang ;
hungrig (-ren), *hungrog; *skog-raken,
*s.-sopen(oo) ; hå’l(o), o : hul. Jfr.
Hungrig, Graadig. S. blive, svængjast,
*kjænne hungren, *hungre. «Dagarne
længjast og *magarne svængjast» ( ul. t
©lutn. af Vinteren".).
Sulfcam, suvl-mat, s.-vare, f.
Sum (Seløb, lat. summa), tal? optal?, n.
(d. e. det, som optælles el. ær optalt;
mk. »ta tal på», o: optaelle, summere),
sam-tal (Lm., H. D.). De tal, som til
sammen utgør sam-tallet, heter da særtal
(H. D.). »Et stort, litet tal penger»;
»løpe op til et stort tal» ; »gøre store
tal«. S. også høgd (o: Hpide): »Det
var hejle høgdi», den hele Sum. S. af
Dage, dag-tal.
Summa (Sum), sam(men)-læg? (av lægge
sammen, nemlig flere tal til et; jfr. Be
l^b); samtal ; kort omris (av en vit[en]
skab), lære-bok. In summa, kort, med
et ord. Summa appeUabilis, på-, in
ankelig sum (stor nok for at tillate på
anke til højere domstol). S. summarum,
alt i alt (H. P
. S.), under et, i det hele,
i alt.
Snmmarist, kortfattet, efter hoved-inhållet,
sammendragen, avkortet (idet adskilligt
springes over). S. Proces (kort P
.),
avkortet retter-gang (med iagttagelse av
hovedpunkterne og hoved-formerne alene).
Summcmum, kort in-håld (av et skrift),
hoved-inhåld.
Summe (t. summen), *surre, suse(ar);
(buldre, snakke grøftet), søgje (-de),
Mj(d)e (-de). Jfr. Mumle, Brumme, Mk.
»dej søgde som i ej brøllaup(y)-ståve«(o).
S. sig («formodentlig af Adj. sum, o:
stille"), *kome i lag, jamne seg.
Summen, surring, f., su’s, m.; (af mange
Stemmer), søg, n., søgjing, f.
Summere, lægge el. tælle sammen, tælle
op. Jfr. Addere.
Summering, sam(men)-tælling, optælling,
sam-*tal, n. (til ta’l, n., EæUing, Op
tceltinq).
Summission, se Submisfion.
Summus episcopas, øverste biskop, over-b.
I Sammus theologttS, ældste .professor» i
•teologi» (pa norsk ikke vel: ældstehøj
skolelærer i trosvitenskapen, men heller
•ældste præste-lærer»).
<Bttm(p)tUØ, *kostal, *kostasam, *dyr;
*gild, *ov-gild, staut, *grom(u), ødsel.
Jfr. og Prcegtig, Kostbar, Kostelig.
SUMP (t. ©umjjf), floe, m., fæ’n(e), n.
(gl. n. fen), dye, f., dike, n., myr, f.,
kjær’, n. (gl. n. kjarr, o : Krat), kjøjte
(kjøte), f., vej3e, l. (gl. n. vejsa, sv. *
vesa, vejs; jfr. Mudder, Stynb, Slam);
blaut-myr, f., flye-m. (jfr. fly, n., grunbt
Vand, SSanbpi?t), går(o)-m., gysje-m.,
lå-m., skjet (ski-)-m., vå’t-m. Jfr. Myr,
tytyt. S., Ufib, *søkkje, f., s.-myr, -dike,
n., -dye, f.; (b^b), dy, n. (jfr. Hcrnge
dynd); (dyb, liden). døvle(y), n., hå’l(o)-d.;
<liden), si’k, f.; (liden, b»oraf ber ud
ftr^mmer Vcede), myr-sike (-sik), n.;
(stor), *stor-myr. S. med et Doekke af
Mos, måse(o)-floe, m. S. med ftlrrt
Mosvcrxt, måse-myr, f.; (i Smaalenene
og Paa Romerike), måse, m. (altså som
i dansk), S., som dannes ved en
Kilde, *kjælde-myr. Band, som tommer
fra Sump, myr-vatn.
Sumpanb, *saur-and, f.
Sumpig (meget blj?b), *sid, *s.-lændt;
(fuld af Vand, om Landjkab), *vas’-kjænt,
våt-lændt ; *sidlændt ; *myrot ; (fugtig,
om Marker), *myr-lændt (gl. n. myr
lendr), *tjørnot ; fænot(e), *søjlot, dikjot,
*surpot, dæplot(e), degu(i)-lændt (av
6ege, i, a: bcevre, ryste; dege, i, f. el.
degu, blpd Masse). S. Flade, myr
slettte(ee), f.; (ftllll et Fjoeldj, myr-kjø’l,
m. S. (nngftraft^orbnbning, myr-kil,
m., m.-gjote, f., m.-hals, IN. S. ©runb,
dæpl(e)-mark, f. S. Land el. Strøg,
myr-lænde, n. (-da, f.), Jfr. Kjeer (Vand
iJ^t). S. 3»ar!(er), våt-lænde, n.. rå
lænde, n. (jfr. rå-mark, d: f. Mark),
*tjøme-m., *myr-m. Fttgtighed af f.
Grnnd, myr-væte, f. lernerts, fo«
foresindes i f. Grund. myr-malm, m.
Mos, som ttojer i f. Grund (sphagnum
og n.), myr-måse(o), m.
Sum|»jorb (Ss^nb), fæn(e), n., fæne(e), f.,
vejse-jord, f., myr-j.; jfr. myr-måld(o), f.,
m.-mø’k, f., d: wfort og klcebrig Muld";
(fra Übtørret Sump), *dy-måld, *dy-jord.
SumMfnepne, myr-snipe, f.
Sumpvand, lå, f., 1.-vatn.
Sumpvcezter, *myr-gras.
Sund, et, sund, n., trång(o), m., stræte, n.
Jfr. ©næbring, ©iennemgang. (gærges
sted), *sund, far, n., færje, f., sund-stad,
ln., færje-s. S., smalt, kjejle (kjøjle),
f., no’r, n.; (langt og fmalt), o’s, m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
