Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Suppeske ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
808 Suppeske — Surprise.
Snppefie, man^els-2UBe, f. *^I. ær og
(mat-)-slejv, f.
Suppleant (eg. Udfylder), næste-man, vare
m. (Lm.), over-tallig (man), avløser (L
Kof., H. D.), daklian6s-man (O. V.)
istedtræder (H. P
. S., —bedre i alle fa
æn stedfortræder, o : t. Stellvertreter,
jfr. Stedfortrcrder), vara-3tvri (O. v., Lm.)
Mk. var-agn, n., vare-våt’(o), m., vare
vo’n, f. , var-styre , n. Jfr. Reserve;
Vice-. S. til Ligningsmand, var-lik
ningsman. S.-Balg, se Supplement.
Supplement, tillæg, tilvækst, øk(n)ing,
øksel, n., øksling, f.? *auking, *auke
mon, *aukna’, tilsætning, *fulnad («v.
fyllnad), *fylling, f., *ifylling, udfyldning
(<l. Fædrel.), skaute, m., vedskaute, skjøjt,
m. S—s-Ordre, tillægs-»bestilling«,
-tinging. S—s-Valg, utfylnings-val(g)
(d. Fædrel.), eftermans-val(g) ? el. bare
ekter val^? Jfr. Bv. fvina^s-vai.
Supplere, å-bøte (-te), o: bete på, øke,
lægge til, gøre ful’-tallig, *ful’ne, fylle
ut (Lm.) (*fylle talet*), ful’-gøre (Molb.) ;
utfylle, i tankerne tillægge. © — é,
*aukne. Supplerende, tillægs-, utfyl
lende.
Snpplicere, søke om, be(de) om; bøn
falle. Jfr. 2lnf^ge.
Supplikant, søkende, bønfallende. Jfr.
2tnføger, Petitioncrr.
Supplik(ation), bønskrift, f., bøne-brev, n.,
bønfal (til bønfalle). Mk. bønstad, m.,
3: Begjcering". Jfr. Petition, Anspg
ning, Andragende,
Supponere (eg. fcette under), forutsætte,
gætte, tænke sig, gå ut fra, vænte, halde
for, *vone, *tvile.
Supports, rente-re^nin^. J. L.
Supposita, -siticia, forbyttede, understukne,
inlistede, usette ting.
Snppression, undertrykkelse ; hindring,
stansing (-ning) ; fortielse, dølsmål, ut
strykelse.
Suppuration, »røde«-sætning(Molb.), *våg
dannelse, svælling, f. (at sår el. bol(d)e
[kaun, sval, o], avsætter våg, «materie*.
Jfr. Infiammation.
Snppurere (om Såar), «rs6e», *varast,
sætte våg (n.) (o : Voer, Materie"), bulne
(som i * heter bolne, 3 : *trutne), svælle
(— sval, svolle’), Snppnreret (Såar),
*vara’. (Rpde ær eg. = r^te, f. og
rHte(ar), 3: faa til at raadne).
Snpra, overfor. Ut sapra, som |ovenfor
(sagt opgivet).
Snpramuudan, over-værdslig (over det
værdslige) ; over-jordisk.
©upraitotttroHgme, se Supern.
©ttpremot, –ix, overmakt; -tak, overvælde
(H. D., Molb.), over-højhet el. herre-
dømme, overlegenhet ; adels-vælde ; over
høihets-ret (t. e. over kirken). Fr. H.
Merkantilt el. tommtxcitU S., handels
vælde. Allen, Som har © overvei
dig, overmægtig (H. D., Molb.). Jfr.
Principat, Hegemoni.
SuPreMNs, højeste; «verste.
Sn’r, *su’r, ra’k (raka’); (halv el. noget
s., sumet), *sur-voren, *kassur, *kasen
(jfr. Ankommen, Fordcervet); (umild), *sur:
surtve’r; syren, o: furfeenbe. S. blive,
surne (dv. surning, s.), (veg.), syre (-te);
(om gift), *kasne, lågne(o), lægne (e),
av lægen, o : forligget, *sine(ar), *såne,
*ulne. S. gjøre, syre (-te), syrke(ar).
S. Valle, syre, f., sur-møse(y), f.
©Uragttg, surlaten, *survoren, syrlig; *ka
sen, *kassur.
Surbeuet, *sur-bejna, ro’sføt’? Til *ro’s
fot, 3 : Surben (fot med ro’s, o : Rosen).
<BuxitØ, *sur-brau(dj.
©«rßrøttb, helse-kjælde ? -brun’? Jfr. drikke
for (til) helse-bot. Jfr. Sundhedsbr.
Surditet, dauvskap, m.( tunghørthed. Jfr.
D^vhed.
Surfare, over-nate, utside.
Sursisk, sur-, ra’k-fisk (r.-aure, -sild), Vel
egentl. gjennemblpd"; jfr. *rake, m., o:
Fugtighed, Vcrde, i Ting, som ikke ere
rigtig gjennemtprrede, og isl. rakr, o:
fugtig. Også *Pekje-fisk. Vel egentr.
Ppkelfifl, af t. Pokel, holl. pekel, Salt
laqe".
Surhed, *surlejk.
Sulintenoant, over-opsyns-man.
SurHøBer (Rumex acetosa), *sure, sure
gras, n., syre, f., *sur-syre.
Snrknp (-coup), overstik (med trumf over
trumf).
Surl(o)upere, stikke over (stikke trumf med
trumf).
Surmelt, *skjør (skyr), n.. ku’r, m. Mk.
lagge-skjør, 2: den stetteste Melk, paa
Bunden iet Melkekar. S., gammel,
kvite, f. Ost af S., skjør-ost, m., kur
ost. Valle af S., skjør-møse(y), f. S.-
Sold? Bk^r-Bappe, 3.-30!’, m.
Surmule, *mule, *mulke, *furte, *drunte,
*kald-grine, tule(ar), syre (-te); jfr. Grine.
Surmulende, *furten, *tulen, «mulken.
Surmulen, lurt, m., furtinF, f.
Surmuler, furt, m.
Surne, jfr. Mugne og Sur. Sumet
lidt, våmen, *kasen, lægna(d), e, *u’l.
Surnumeroer (jfr. Reserve), over-talli^.
Også *var-, *vare- : var-år, f., -styre, n.,
-våt(o), m.
Surplus, overskud, mere (H. P. S.), rest.
Se ©upermmterær.
Surprise, over-»raskelse«, *luring, over
fal; (at bære el. blive overrastet), jfr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
